Min motivation for at stille op til patientudvalget i Alzheimerforeningen er først og fremmest at medvirke til at stille skarpt på de vilkår og tilgange, mennesker med tidlige stadier af en demenssygdom har/møder. Jeg fik selv en diagnose for knapt et år siden, og det har i sagens natur være livsomvæltende på det personlige plan. Det har også givet mig anledning til at danne en mening om og en holdning til, at vi i Danmark kan og bør gøre tilgangen/forholdene bedre og mere differentierede. Min motivation er yderligere skærpet efter deltagelse i udarbejdelsen/udformningen af det nye kommissorie for patientudvalget.

Jeg har i det meste af mit arbejdsliv arbejdet professionelt inden for området Human Ressources (HR) - både som ansat og med selvstændig konsulentvirksomhed. Jeg har beskæftiget mig med hele HR-området og ikke mindst med kognitiv testning (person- og intelligensanalyser). Det er nok min viden og forståelse for kognition, der fik mig til at undre mig, da jeg oplevede en seance af kognitiv træning på det lokale ældrecenter i min hjemkommune!

Som det er nu, betragtes og håndteres demenssygdom som en tilstand, der primært rammer ældre/gamle mennesker i Danmark. Denne betragtning er ganske tydelig i alle hjørner i vores samfund. I det statslige system hører demensområdet til i ældreministeriet. I det kommunale system hører demensområdet til i ældreområdet – og tilbud og tiltag til alle, inklusiv yngre med let demens, sker oftest gennem ældreplejen og ældrecentre eller lignende. Ligesom i resten af befolkningen i Danmark er der et stigende antal mennesker med (let/moderat) demens, der lever som singler. Der er behov for, at både tankegang, tilgang og indsats tilpasses denne virkelighed. Jeg vil gerne medvirke til, at alle – herunder staten, kommuner, foreninger mv. - anerkender, at den/de nuværende betragtninger opprioriteres og justeres.