Jesper Olsen
Kandidat til bestyrelsen

Jeg har været medlem af bestyrelsen siden 2021 og vil gerne være med til at gøre arbejdet færdigt med de forandringer, vi har taget for at styrke foreningen med nye vedtægter og styrket økonomi. Noget af det, jeg vil glæde mig mest til, er at få det nye patientudvalg godt i gang. Vi skal gå foran og vise, at selvom man har en diagnose, er man stadig fuldgyldige medlemmer af vores samfund og fællesskab - med en stemme, der skal høres.

Jeg har en lang professionel erfaring som embedsmand i sundhedsvæsenet (Region og Kommune).
Jeg er formand for bestyrelsen på et stort selvejende plejehjem (Klostergården i København).
Jeg er formand for Forbrugerrådet Tænk og har stor erfaring med at lede vigtige organisationer i civilsamfundet.

Det er vigtigt, at vi udvikler en moderne organisation, hvor alle går hjem fra aktiviteter og møder med en følelse af, at det blev godt, fordi 'jeg' deltog og bidrog med det, jeg kan til fællesskabet. Alle er ikke lige gode til alt, men alle er gode til noget.
Vores nye vedtægter har en moderne tilgang, fordi de styrker det lokale arbejde. Bestyrelsen understøtter dette ved at påtage sig de tværgående og nogle gange lidt administrativt tunge opgaver. Det giver energi til arbejdet sammen med medlemmerne.
Tidligere roller i Alzheimerforeningen
Bestyrelsesmedlem