Jeg ønsker at bidrage til det gode liv med demens. I mit arbejde som frivillig og som pårørende har jeg erfaret, at det kræver, at vi ændrer, hvordan vi betragter tilstanden demens. Vi må som samfund begynde at se mennesker med demens som almindelige mennesker, der lever med lidt andre vilkår end de fleste. Vilkår, som gør, at man gradvist bliver mere og mere afhængig af andres støtte og hjælp for at kunne leve et meningsfyldt og godt liv. Og vi skal benytte et sprog med ord, som inkluderer, som ikke stempler - og som ikke skaber tabu og angst. Denne udvikling er heldigvis så småt begyndt. Jeg ønsker at skubbe yderligere på og speede tempoet op.

FINGER-modellen, som er skabt i Sverige, identificerer de indsatsområder - sociale relationer, fysisk aktivitet, sund kost, kognitiv stimulation og hjerte-kredsløb - som virker forebyggende, og som stadig stimulerer de berørte evner, når man har fået en demens. Jeg vil arbejde for, at FINGER-modellen får en central plads i den nye nationale demenshandlingsplan sammen med andre tiltag, som styrker trivsel og velvære for mennesker med demens.

Jeg har indsigt og erfaring i livet med demens både som sundhedsfaglig (social- og sundhedsassistent på plejehjem i 10 år), som pårørende til min 11 år ældre bror, til venner og som frivillig. Hele tiden lærer jeg nyt igennem min kontakt til mange mennesker, der lever med demens.

Min menneskelige og sundhedsfaglige viden om demens blev markant uddybet igennem arbejdet med at oversætte Al Power's bøger om demensomsorg til dansk (“Demens - berøvet og bedøvet” og “Hav det godt med demens”). Arbejdet ændrede grundlæggende mit syn på demens. Og herfra henter jeg stadig inspiration til mit fortsatte virke.
Det betyder, at jeg i dag har et stort netværk af faglige kontakter indenfor demensfeltet.

Og så har jeg også en ok forståelse for strategier, økonomi og organisatoriske processer.

• Hvordan vi forstår demens og mennesker, der lever med demens.
• Hvordan vi skaber miljøer og sammenhænge, der understøtter mennesker med demens.
• Forebyggelse ved hjælp af FINGER-modellen.
• Fokus på personen, på liv og aktivitet i stedet for sygdommen.
• Nedbringelse af forbruget af medicin til mennesker med demens - ikke blot antipsykotisk medicin, men faktisk al medicin, idet en skrøbelig krop tåler megen medicin dårligt, og en skrøbelig hjerne tåler endnu mindre.
• “Ord skaber verdener” - derfor er opmærksomhed på ord og sprogbrug i fortællingen om demens uhyre vigtig.