Det sker i kølvandet på sagen fra Aalborg, hvor en dement kvinde døde efter fastspænding med stofsele. I redegørelsen efter hændelsen kom det frem, at kvinden havde været uden opsyn i lange perioder om natten.

Alzheimerforeningen har derfor fredag skrevet både til Minister for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold Manu Sareen og til Minister for Sundhed og Forebyggelse Nick Hækkerup med en opfordring til, at de tager initiativ til at sikre ‐ om nødvendigt via ændringer i henholdsvis Serviceloven og Psykiatriloven ‐ at der ved fastspænding med stofsele, altid skal være mindst én ansat til stede i samme rum som den fastspændte person, så der hurtigt og uden unødig forsinkelse kan gribes ind for at forhindre, at fastspændingen medfører alvorlig skade for den fastspændte person.
Læs hele baggrunden her: