Kort beskrivelse
Demenskor - Ebeltoft
Prisen er inkl. 1 pårørende.
Forskning viser, at gruppesang har en positiv effekt på helbred og trivsel hos mennesker med demens. Det skyldes bl.a., at den musikalske hukommelse er overraskende velbevaret, selvom man har demens, og den del af hukommelsen kan aktiveres via sang. Da sang både er en fleksibel, motiverende og inddragende aktivitet, anbefales det bredt som en relevant indsats til bl.a. at fremme livskvalitet og fællesskab, modvirke stress og depression samt stimulere hukommelsen blandt demensramte.
Et demenskor er en fælles sangaktivitet blandt borgere med demens og deres pårørende. Formålet med demenssang er at tilbyde samvær og meningsfuldhed i et hyggeligt og stimulerende fællesskab, hvor glæde og livskvalitet er i fokus (www.sangenshus.dk).
Også på Djursland vil vi gerne bringe fællessangen ud til borgere med demens og deres pårørende. Der vil være fokus på at have en god stund sammen med let opvarmning af krop og stemme, vejrtrækningsøvelser og ikke mindst skal vi synge nogle gode fællessange sammen, primært fra Højskolesangbogen.
Demenskor afholdes i et samarbejde mellem FOF Djursland og Sangkraft Syddjurs.
Download mere information her
Tilmelding
Klik på tilmeldingsknappen eller kontakt FOF Djursland på tlf. 86325588 man.-tors. kl. 10-14
Tilmelding