Menu
Sanghjerterne – fællessang for mennesker med demens
Dato:
06. september 2026 kl. 14:30 - 16:10
Dage:
Søndag
Antal gange:
8
Hvor foregår aktiviteten?
Aftenskolernes Hus
Birkedommervej 43
2400 København NV
Hvad går aktiviteten ud på?
Kor og fællessang
Relevant for:
Dig med demens, Pårørende
Kontaktperson:
Carsten Mørch-Bentzen
Pris:
515
Betalingsoplysninger:
Betal ved tilmelding via hjemmesiden
Kort beskrivelse
Et nyt tilbud under FOF København og Nordsjælland byder mennesker med demens velkommen i et trygt og inkluderende sangfællesskab. Her er fokus på glæden ved at synge sammen og på at skabe hyggelige og positive oplevelser gennem musikken. Pårørende og hjælpere er en vigtig del af fællesskabet, og kan være med uden betaling. Eneste krav er, at alle deltager aktivt.

Der er heldigvis kommet opmærksomhed på, at fællessang er en vej til livskvalitet og bedre helbred hos mange med let til moderat demens. Sang aktiverer krop og vejrtrækning, minder og følelser lever i musikken, og musikkens fællesskab er et sted, hvor pårørende og demente mødes på lige fod.

Vi synger simple øvelser, sange fra Højskolesangbogen, plus salmer og kendte hits fra de sidste 75 år i Danmark og udland. Vi tager meget gerne imod ønsker fra deltagerne.

Vi mødes i Aftenskolernes Hus i Nordvest, hvor der er gode adgangsforhold, parkering ved døren og nyindrettede ældrevenlige lokaler.

Sangfællesskabet ledes af Sara Kofod Hansen med Johannes Skjelbo ved klaveret.

Tilmelding

Tilmelding via hjemmeside. Tilmelding er nødvendig.

Tilmelding
Vil du se flere aktiviteter?
Alzheimerforeningens lokale aktiviteter
Find aktiviteter for din lokalforening her.
Aktivitetskalender for hele Danmark
Se alle kommenende aktiviteter.