Mød rådgiverne på Demenslinien
Når du ringer til Demenslinien, sidder vores dygtige rådgivere Eva, Lone og Lene klar til at tale med dig. Her kan du lære dem lidt at kende.

Eva Thun
Eva er uddannet ergoterapeut og har en bred erfaring inden for sundhedsvæsnet med blandt andet rehabilitering og geriatri. Hun har tidligere arbejdet som demenskonsulent og som underviser på Social- og Sundhedsuddannelserne. Hun har taget flere diplommoduler inden for demens og deltaget i kurser og konferencer om demens.

Lone Rehder
Lone er uddannet ergoterapeut og har en bred erfaring inden for sundhedsvæsnet, hvoraf 14 år har været som demenskonsulent i en kommune. Hun har en diplomuddannelse i aldring og demens, ligesom hun har deltaget i årlige kurser og konferencer om demens. I sit arbejde som demenskonsulent har Lone talt med mange hundrede mennesker med demens og deres familier.

Lene Iben Hvidkjær
Lene er uddannet sygeplejerske og har 30 års bred erfaring indenfor geriatri, psykiatri og neurologi. De seneste 22 år har hun specialiseret sig indenfor demensområdet og taget flere diplomuddannelser og kurser inden for området. Hun har været faglig- og afdelingsleder på et plejehjem, demensfaglig vidensperson og har arbejdet med udredning af hukommelsesproblemer på Rigshospitalet i Nationalt Videnscenter for Demens i 10 år.