Demenslinien
Rådgivning og støtte til personer med demens og pårørende
En demenssygdom kan medføre mange spørgsmål og stor usikkerhed – derfor kan det være godt at tale med nogen, der har viden om sygdommen og forstår din situation.
Hos Alzheimerforeningens rådgivning, Demenslinien, sidder kompetente fagpersoner med stor erfaring inden for demensområdet klar til at lytte, svare og støtte dig - intet spørgsmål er for stort eller for småt.
Alle kan ringe til Demenslinien. Vi tilbyder en fortrolig samtale, og rådgiveren har tavshedspligt.

Vi rådgiver, lytter, informerer og hjælper dig med at se nye muligheder. Telefonrådgivningen er åben mandag og tirsdag kl. 9-15 og torsdag kl. 9-19.

Send en e-mail på demenslinien@alzheimer.dk (inkludér gerne dit telefonnummer). Vi svarer inden for 2–3 hverdage.
Hvad kan du spørge Demenslinien om?
Demenslinien kan blandt andet hjælpe med spørgsmål om:
Demenssygdomme og symptomer
Hverdagssituationer med demens
Jura og rettigheder
Sorg og andre følelser
Behandling, pleje og omsorg
Aflastning og støttemuligheder
Særlige tilbud for medlemmer
Som medlem får du udvidet adgang til rådgivning - du kan fx blive ringet op af vores rådgivere eller få en online rådgivning for flere i familien. Derudover modtager du vores magasin "Livet med demens" med viden, inspiration og værktøjer til hverdagen med demens.
På Demenslinien får du...
Fortrolighed - vores rådgivere har tavshedspligt.
Nærvær - vi lytter, støtter og hjælper dig med dine spørgsmål.
Faglig viden - vores rådgivere er fagpersoner med stor viden om demens.
Hvem tager telefonen?
Når du ringer til Demenslinien, sidder vores søde og dygtige rådgivere Lone, Lene og Eva ved telefonerne - klar til at lytte, vejlede og støtte dig.
Demensliniens åbningstider
Mandag og tirsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 9-19
Ring på 5850 5850
