Demens ved Parkinsons sygdom
Hvordan kan demens være forbundet med Parkinsons sygdom -og omvendt?
Parkinsons sygdom og demens og Lewy body.
Parkinsons sygdom er en fremadskridende hjernesygdom, som gradvist påvirker ens bevægelse og kognitionen over tid. Årsagen til sygdommen skyldes, at nerveceller, støtteceller og kommunikationen mellem cellerne gradvist går til grunde. Det område, der er ansvarlig for produktionen af stoffet Dopamin, der er et vigtigt signalstof for bevægelserne, går langsomt til grunde. Sygdommen udvikler sig ofte langsomt over mange år og ens tilstand forringes aldrig pludseligt.
De første tegn på sygdommen er ofte karakteriseret ved nedsat lugtesans, forstoppelse, depression og søvnforstyrrelser. Senere kommer de motoriske symptomer, parkinsonistiske symptomer. Her er det evnen til at styre musklerne og foretage bevidste bevægelser, der bliver påvirket. Der kan være rystelser af hånden, som også kaldes tremor, muskelstivhed som kaldes, rigiditet, nedsat bevægelse og bevægelseshastighed, nedsat ansigtsmimik og balanceproblemer.
Udover de fysiske symptomer kan Parkinsons sygdom også medføre kognitive problemer og i visse tilfælde demens. De kognitive udfordringer kommer ofte senere i forløbet, end de gør ved Lewy body demens. De kognitive problemer der ses er ofte: Nedsat overblik, udfordringer med planlægning, nedsat initiativ, mental træghed, koncentrationsbesvær og nedsat overblik. Derudover kan Parkinsons sygdom også påvirke humøret og følelserne. Depression og angst er ikke ualmindelige. Ligeledes kan tand- og mund sundhedheden være udfordret på grund af den mundtørhed, sygdommen kan give.
Sent i forløbet af Parkinsons sygdom vil mange udvikle en demenstilstand. Men fordi de motoriske symptomer dominerer i starten, vil man ikke kalde Parkinsons sygdom en demenssygdom. Efter mange år udvikler en del mennesker med Parkinsons sygdom en demenstilstand, og så kalder man det “Parkinsons sygdom med demens” eller "Parkinsons-demens".
Parkinsons sygdom er den næst mest almindelige neurodegenerative lidelse efter Alzheimers. Ikke alle med Parkinsons sygdom udvikler en demenssygdom.
Det er ca. 50-80 procent af personer med Parkinson sygdom som til slut kan opleve at få demenssymptomer. Det er vigtigt at fremhæve, at alle mennesker og sygdomsforløb er forskellige, og sygdomsforløb kan variere betydeligt. For nogle mennesker kan symptomerne på demens være milde og ikke forværres meget, mens andre kan udvikle mere betydningsfulde kognitive udfordringer over tid.
Forekomst og risikofaktorer for demens i forbindelse med Parkinsons sygdom
Forekomsten af demens blandt personer med Parkinsons sygdom varierer betydeligt og er tæt knyttet til sygdommens måde at udvikle sig på. Analyser af forskellige tværsnitsundersøgelser viser en spændvidde fra så lavt som 4% til så højt som 93%. En systematisk analyse af disse studier indikerer imidlertid en gennemsnitlig forekomst på omkring 31%.
Denne variation kan delvist forklares med udfordringerne i at diagnosticere demens hos Parkinsonpatienter, da deres kognitive symptomer adskiller sig fra dem, der ses hos patienter med Alzheimers. Ligeledes øges risikoen for demens med varigheden af Parkinsons sygdom. Studier viser, at op til 83% af patienterne kan udvikle demens over tid, især hvis de lever længe efter diagnosen er stillet.
Risikoen for at udvikle demens for personer med Parkinson er generelt fire til seks gange højere end i den generelle befolkning. Det vurderes, at demens relateret til Parkinsons kun udgør omkring 2% af alle demenstilfælde.
Demens forbundet med Parkinsons sygdom har mange lighedspunkter med demens af Lewy body type, både symptomatisk og mekanisk, hvilket yderligere komplicerer diagnose og forståelse af sygdommens udbredelse.
Demens relateret til Parkinsons sygdom begynder typisk i de senere år, med en median diagnose alder på ca. 72 år, lignende det for Lewy body demens, og sjældent før 50-års alderen.
Sygdommens varighed varierer, men tilstedeværelsen af demens øger mortaliteten og reducerer overlevelsestiden efter demensdebut til omkring 4,5 år.
De væsentlige risikofaktorer for at udvikle demens ved Parkinsons inkluderer faktorer som ældre alder, mandligt køn, forekomst af hallucinationer, depression, søvnforstyrrelser, lang sygdomsvarighed, samt lavt uddannelsesniveau. Motoriske symptomer som langsomme bevægelser, stivhed, ustabil balance og at være gangbesværet, er også forbundet med en højere risiko for kognitiv forringelse og demens, mens rystelser mindre ofte ses forbundet med demens.
Lewy Body Demens
Er den hyppigste form for atypisk parkinson og sygdommen debuterer oftest i 50-70 års alderen.
Sygdommen er opkaldt efter den tysk-amerikanske læge og neurolog, Friedrich Heinrich Lewy. Han beskrev i 1912 de ophobninger af proteiner i hjernen, der nu er opkaldt efter ham, `Lewy Bodies`(Lewy legemer), der findes i hjernebarken og dybt i hjernen på personer, der er har Lewy body-demens.
De motoriske symptomer hos mennesker med Lewy body-demens ligner meget de symptomer, der ses ved Parkinsons sygdom. Udover de motoriske symptomer, som er parkinsonismen, er der kognitive problemer i form af stærkt svingende opmærksomhed og bevidsthed. Ved Lewy body-demens opstår de kognitive symptomer før, samtidig med, eller senest et år efter de motoriske symptomer har vist sig.
Lewy body-demens varierer symptomerne fra dag til dag, døgnet igennem og endda fra time til time. Derfor kan en person med Lewy body-demens på visse tidspunkter være meget påvirket af sygdommen og på andre tidspunkter ikke.
De første tegn på Lewy body-demens kan være oplevelser af nedsat overblik, nedsat orienteringsevne og nedsat evne til at kunne planlægge og strukturere. Mange oplever også at have svigtende opmærksomhed, at talen bliver lavere og langsommere, nedsat mimik, stirrer ud i luften længere tid ad gangen, lidt træg tankegang, nedsat dømmekraft og dårligere korttidshukommelse. At tabe tråden i en samtale og have svært ved at indstille sig på forandringer i hverdagen. Behovet for ro og hvile bliver ofte øget.
Det ses ofte, at der tidligt i forløbet opleves synshallucinationer.
Hallucinationerne kan være meget detaljerede og virkelighedstro. Vrangforestillinger og paranoide tanker kan også opstå. De tanker kan frembringe tvivl hos den der har sygdommen, om andres intentioner, selv hos dem der står vedkommende nært.
Mange oplever blodtryksfald ved stillingsskift, dvs. blodtryksfald over flere minutter efter, at vedkommende har rejst sig.
Søvnproblemer indgår meget ofte og benævnes REM-søvnforstyrrelser. REM-søvnen er drømmesøvnen. Disse søvnforstyrrelser er ofte karakteriseret ved motorisk uro, kan slå ud med armene i søvne og sågar falde ud af sengen. Der kan også ses talen i søvne. Der kan forekomme meget livlige drømme og tendens til mareridt. Du kan læse mere om Lewy Body Demens her
Behandlingsmuligheder for demens ved Parkinsons sygdom og Lewy Body Demens.
Demens associeret med Parkinsons sygdom kan ikke kureres. Der findes dog behandlinger, der kan mildne de kognitive symptomer og fysiske symptomer. Ligesom ved behandling af Alzheimers sygdom og Lewy body demens, viser forskning, at kolinesterasehæmmere kan have en positiv effekt.
Kolinesterasehæmmere og deres virkning
Forskning understøtter brugen af kolinesterasehæmmere til at forbedre de kognitive funktioner, adfærdsproblemer samt praktiske færdigheder hos patienter. Sundhedsstyrelsen i Danmark anbefaler specifikt Rivastigmin til patienter med let til moderat Parkinsons relateret demens, da dette er den eneste kolinesterasehæmmer, der er godkendt til formålet indtil videre.
Når det kommer til de motoriske symptomer, rådes det til at undgå antikolinerg medicin, da disse kan forværre de kognitive udfordringer. Anvendelse af antipsykotiske medicin bør også undgås i behandling af Parkinsons sygdom, grundet alvorlige bivirkninger såsom markante ekstrapyramidale symptomer, forvirring, autonome forstyrrelser og øget risiko for fald.
Der er begrænset viden om effekten af SSRI-præparater, som bruges ved behandling af depression, på demens ved Parkinsons sygdom. Tricykliske antidepressiva, som har betydelige antikolinerge virkninger, frarådes også i behandlingen.
Hvilke scanninger kan være med til at afsløre sygdommene.
CT- eller MR-scanning afslører ikke specifikke forandringer for demens ved Parkinsons sygdom, men kan anvendes til at differentiere tilstanden fra andre former for demens.
Både PE21 - og PET - scanninger kan undersøge, om der er normal mængde dopamin i hjernen. Ved Parkinsons sygdom mangler signalstoffet dopamin dybt i hjernen i et område, som hedder substantia nigra.
Fysisk træning er vigtig.
Det er vigtigt at fremhæve at fysisk træning er meget vigtig når, at man har parkinsonlignende symptomer.
Med vejledning og træning kan man opnå nogle gode vaner i forhold til at bevæge sig mere regelmæssigt. Man kan dermed bedre prøve at vedligeholde sin evne til at bevæge sig frit. Det er en fordel, hvis man begynder tidligt i forløbet, så man kan vænne sig til at være aktiv, træne og indøve bevægelser. Træning vil også kunne hjælpe til, at underbygge en god døgnrytme, da det ofte fører til en bedre søvn.
Hjælpemidler og boligændringer kan desuden lette ens hverdag betragteligt.
Mennesker, som rammes af Parkinson og demens, kommer til at opleve problemer med deres balance. Det er derfor vigtigt at træne sin balance. Det kan man gøre ved hjælp af balanceøvelser og ved at forblive så aktiv som muligt, uden at man bringer sig i en farlig situation, hvor man er i risiko for at falde. Balanceøvelser kan bestå i, at man står på et ben tæt ved en stabil genstand som for eksempel et bord, væg eller dør.
Mennesker med Parkinsons sygdom har mulighed for at modtage gratis fysioterapi. Man kan træne på fysioterapiklinikker, som regel på hold, og nogle klinikker har særlige Parkinsonhold. Holdtræning kan være en vældig god træningsform, fordi mange har glæde af at træne sammen med andre. Det kan også give god støtte at mødes med andre, der er i samme situation som en selv.
Hvis man har særlige behov, kan man få henvisning til individuel træning via sin egen læge. Særlige behov kan for eksempel være, at man har flere problemer på samme tid. Det kan være, at man er meget dårligt gående, har svært ved at forstå beskeder i et lokale med mange forskellige lyde, har dårlig hukommelse og er følelsesmæssigt sårbar. Det er problemer, som bliver forstærket, hvis man Parkinsonramte er i miljøer, hvor der er mange mennesker, meget støj og stort lysindfald.
Individuel træning kan foregå på fysioterapiklinikken eller hjemme hos en selv. Nogle kommuner tilbyder Parkinsontræning, så det er en god idé at kontakte sin kommune og forhøre sig.
Bor man på plejehjem, vil der som regel være tilbud om træning på stedet. Det er også ofte holdtræning, der bliver tilbudt.
Kosten
Man kan få problemer med at bearbejde maden i munden, fordi tungens evne til at bevæge sig ændres, idet den også kan blive stiv og langsom i bevægelserne. Man får ligeledes sværere ved at synke og kan komme til at hoste, når man spiser og drikker - man får lettere maden i den gale hals. Tynde væsker som vand kan være svære at synke, fordi væsken løber hurtigt, og man kan derfor ikke nå at forberede sig på at synke, når synkefunktionen arbejder langsommere.
Det kan hjælpe at tilsætte fortykningsmiddel til tynde væsker, som gør væsken tykkere og dermed nemmere at synke. Det skyldes, at den tykkere væske løber langsommere, og at man derved får mere tid til at forberede sig på at synke.
Det kan desuden hjælpe at lave øvelser for mimikken og tungen. Det er også vigtigt at være opmærksom på, hvordan man sidder, når man skal spise og drikke. Man skal sidde oprejst, lige foran maden og med hagen let ned mod brystet. Desuden er det vigtigt at give sig god tid og koncentrere sig om måltidet.
