Menu

 

Lewy body demens

Lewy body demens er en gruppe af demenssygdomme, der – udover demens – kan medføre bevægeforstyrrelser, hallucinationer og skiftende opmærksomhed.

 

Lewy body demens er en fremadskridende demenssygdom, hvor der sker en gradvis nedbrydning af hjernens funktioner. 

Sygdommen udvikler sig langsomt og påvirker blandt andet kognitionen, adfærd og motoriske funktioner.

Symptomerne kan i nogen grad minde om Parkinsons sygdom og har også et vist overlap med Alzheimers sygdom. 

Symptomer på Lewy body demens

  • Ændringer i opmærksomhed eller bevidsthedstilstand

  • Parkinsonslignende symptomer som fx langsomme bevægelser, muskelstivhed eller rysten

  • Lavere og langsommere tale

  • Mindre mimik

  • Hallucinationer, der som regel er ret virkelighedstro

  • Søvnforstyrrelser på grund af livlige mareridt og urolige bevægelser.

Symptomernes sværhedsgrad kan svinge

Noget af det særlige ved Lewy body demens, at symptomernes sværhedsgrad kan svinge, ikke bare over dage, men også inden for minutter.

Der kan opstå perioder, hvor en person med Lewy body demens virker fjern, forvirret eller uklar, men kort efter kan de igen virke mere klare og opmærksomme.

Disse skift i tilstanden kan variere i længde og hyppighed.

KAN LEWY BODY DEMENS BEHANDLES?

Lewy body demens kan ikke helbredes, men medicin kan midlertidigt dæmpe demenssymptomerne.

Rådgivning og praktisk støtte og aflastning i hverdagen er vigtigt, og mange har desuden god effekt af fysioterapeutisk træning mod de Parkinsonslignende symptomer.

ER LEWY BODY DEMENS ARVELIGT?

Demenssygdomme er som hovedregel ikke arvelige. Genetiske faktorer kan have betydning, men som regel i et komplekst samspil med andre faktorer.

Det tyder på, at genetiske faktorer ikke spiller ind for udviklingen af Lewy body demens, og at tilfældene ikke er arvelige. 

HVORFOR FÅR MAN LEWY BODY DEMENS?

Man kender ikke årsagen til, at man får Lewy body demens.

På nuværende tidspunkt er alder den eneste kendte risikofaktor, og den gennemsnitlige debutalder ligger omkring 75 år.

Vidste du, at der findes flere end 200 sygdomme, der kan medføre demens?

Demens er ikke en specifik sygdom, men tegn på sygdom i hjernen, som viser sig ved svækkede kognitive funktioner. Udover Alzheimers sygdom, som er den hyppigste form for demens, er de mest udbredte demenssygdomme Lewy body demens, frontotemporal demens og vaskulær demens.

HAR DU FLERE SPØRGSMÅL OM DEMENSSYGDOM OG TIL LIVET MED DEMENS?

Du kan kontakte Alzheimerforeningens rådgivning, Demenslinien. Her sidder en række kompetente fagpersoner med stor erfaring inden for demensområdet klar til at svare på dine spørgsmål inden for demens.

Det er muligt at ringe og skrive gratis til vores rådgivning.

Alzheimerforeningen får ingen faste statstilskud eller faste tilskud fra kommunerne. Vi kan kun stille vores rådgivning gratis til rådighed på baggrund af medlems- og støttebidrag.

 

Sørg for, at vi fortsat kan give gratis rådgivning


 

Webshop
Forstå Demens - Bliv klog på demens
Forstå Demens - Bliv klog på demens
Køb og støt
Lev med demens - gratis bog
Lev med demens - gratis bog
Køb og støt
Et kit med det nationale demenssymbol
Et kit med det nationale demenssymbol
Køb og støt
Pin med nål-lukning med Demenssymbolet
Pin med nål-lukning med Demenssymbolet
Køb og støt
Solsikkesnor – internationalt symbol på usynlige handicap
Solsikkesnor – internationalt symbol på usynlige handicap
Køb og støt
Pin med magnet-lukning med Demenssymbolet
Pin med magnet-lukning med Demenssymbolet
Køb og støt