Demens ved andre sygdomme 

Mere end 200 forskellige sygdomstilstande kan medføre demens. 

Demens ved Parkinsons sygdom

Parkinson er den næsthyppigste neurodegenerative sygdom efter Alzheimers sygdom. Parkinsons sygdom nedbryder også gradvist hjernens funktioner, ligesom bl.a. Alzheimer, men adskiller sig ved ikke nødvendigvis at medføre demens. Ofte fungerer indlæring og hukommelsen bedre ved Parkinson end ved Alzheimers sygdom.

Alkoholrelateret demens

Demens forårsaget af alkoholmisbrug udgør ikke nogen veldefineret sygdomstilstand. Det er usikkert om det er alkohol i sig selv, der har en varig skadelig effekt på hjernen, eller om skadevirkningen skyldes den usunde livsstil, der ofte er knyttet til alkoholmisbrug. Det er også omdiskuteret, om skadevirkningerne af alkohol på hjernen er permanent eller forsvinder igen efter lang tids afholdenhed.

Korsakoffs psykose

Korsakoffs psykose er en kronisk demenssygdom, hvor patienten har udtalte hukommelsesproblemer. Den skyldes en skade i hjernens dybe strukturer som følge af thiaminmangel. Denne mangeltilstand ses næsten udelukkende hos alkoholikere, der ikke har spist i længere tid. Hukommelsen er præget af "huller", og den syge fylder ofte selv ubevist hukommelseshullerne ud med forklaringer eller historier, der lyder tilforladelige. Tilstanden forværres normalt ikke, når den akutte fase er overstået.

Huntingtons Sygdom

Huntingtons Sygdom er en udpræget arvelig sygdom. Ved Huntingtons Sygdom er der ofte en blanding af neurologiske og psykiatriske symptomer og herunder ofte demens i de sene stadier. Symptomerne kan variere fra person til person, men der er normalt forskellige grader af ufrivillige kastende bevægelser (chorea), usikker gang og eventuelt mere vridende bevægelser (dystoni). Demens ses ikke hos alle. Den udvikles langsomt og først senere i forløbet. Desuden kan der opstå vrangforestillinger og depression. I Danmark findes der omkring 300-400 patienter med Huntingtons Sygdom.

AIDS-demens

AIDS-demens er i dag sjælden som følge af den forbedrede behandling.

Creutzfeldt-Jakobs sygdom

Der er ca. 5 nye tilfælde af Creutzfeldt-Jakobs sygdom i Danmark per år. I Danmark har der endnu ikke været nogen tilfælde af den nye type, der kaldes new-variant-CJD, også kendt som "kogalskab".

Dissemineret sklerose og inflammation

Dissemineret sklerose er en sygdom, hvor kroppen laver en betændelsesreaktion (inflammation), som ødelægger isoleringen omkring nervetrådene. Dissemineret sklerose kan udvikle sig, så man får demens.Der findes også andre sjældne inflammationssygdomme, der kan ramme hjernen og give demens.

Forgiftninger

Visse tungmetalforgiftninger, blandt andet bly og kviksølv, og langvarig udsættelse for organiske opløsningsmidler kan medføre hukommelses- og koncentrationssvækkelse samt demens. Hvis der er tale om det, der kaldes opløsningsmiddeldemens (malersyndrom), ophører tilstanden med at forværres, så snart man ikke længere udsættes for de organiske opløsningsmidler.

Stofskiftesygdomme

Disse sygdomme er sjældne årsager til demens. Der er tale om forskellige typer af kroppens stofskifteprocesser, der kan påvirke hjernen, så det giver demenssymptomer. Det er således ikke kun sygdomme i det overordnede stofskifte, som styres fra skjoldbruskkirtlen, der kan give demens, men fx også forstyrrelser i mængden af calcium-ioner i blodet (en sjælden tilstand).Mangel på fx B1- og B12-vitamin, enten pga. at man får for lidt vitamin i kosten eller at vitaminerne ikke kan optages i organismen, kan medføre skade på rygmarven, som giver føleforstyrrelser i benene samt hukommelses- og koncentrationssvækkelse.