Alzheimers sygdom
Alzheimers sygdom er en uhelbredelig hjernesygdom og er den hyppigst forekommende type af demenssygdom.
Hvad er Alzheimers?
Alzheimers sygdom er den hyppigste og mest udbredte form for demenssygdom. Omkring 2/3 af alle personer med demens har diagnosen Alzheimers sygdom.
I sin tid, da der begyndte at være mere fokus på demenssygdom, var det ofte Alzheimers sygdom og det symptombillede, man forbandt demens med. Det er bl.a. også derfor, at mange patientforeninger og sygdomsbekæmpende organisationer med fokus på demens og demenssygdom har ”Alzheimer” i navnet.
I dag får folk ofte stadig fejlagtigt sidestillet demens med Alzheimers sygdom. Men der er over 200 sygdomme, der kan medføre demens. Alzheimers sygdom udgør kun en sygdomsgruppe med fælles symptom- og diagnosebillede under paraplyen af demenssygdomme.
Læs også: "Demens - mere end hukommelsesbesvær"
Alzheimers symptomer
Alzheimers sygdom er opkaldt efter den tyske psykiater Alois Alzheimer, der beskrev symptomerne allerede tilbage i 1906.
Ved Alzheimers sygdom er hukommelsesudfordringer karakteristiske og vil ofte – men ikke altid – udgøre de første tegn på sygdom. Det skyldes, at Alzheimers sygdom normalt starter med at ramme områder i tindingelappen, der styrer hukommelsen.
Alzheimers sygdom viser sig ved hukommelsesbesvær og problemer med at finde ord. Det er især korttidshukommelsen, der bliver dårlig. Det bliver f.eks. sværere at huske navne – selv på personer, man kender godt. Det bliver ofte også vanskeligere at gøre dagligdags ting som at finde vej eller tælle småbeløb sammen.
Efterhånden som Alzheimers sygdom udvikler sig, sker der også ændringer i følelsesliv, temperament og personlighed. Udadvendte, aktive og sociale mennesker kan blive irritable, passive og indesluttede, og humøret kan ofte svinge meget.
Medicinsk behandling
I dag findes der to hovedkategorier af medicin, der er godkendt til at behandle Alzheimers sygdom. I de lette til moderate stadier anvendes der såkaldte Kolinesterasehæmmere, mens præparatet Memantin er godkendt til moderat til svære stadier af sygdommen.
Indenfor kategorien af Kolinesterasehæmmere findes der tre primære lægemidler:
- Donepezil, som er egnet til behandling af Alzheimers fra let til moderat-svær grad.
- Galantamin, der er målrettet mod let til moderat Alzheimers.
- Rivastigmin, som også er effektiv i behandlingen af let til moderat Alzheimers sygdom.
Læs mere om medicinsk behandling her
Ikke medicinsk behandling
Sociale og meningsfulde aktiviteter
At deltage i sociale og meningsfulde aktiviteter kan forbedre livskvaliteten og mindske risikoen for social isolation. Det er vigtigt at skabe et miljø, hvor både personen med demens og pårørende kan leve et aktivt og socialt liv.
Fysisk Aktivitet
Regelmæssig motion har en positiv effekt på både fysisk og mental sundhed for mennesker med demens. Det kan inkludere alt fra fysisk træning til mere legende og sanselige aktiviteter, afhængigt af sygdomsstadie.
Daglige rutiner og gøremål
Tilpasning af daglige aktiviteter og rutiner er nødvendig for at imødekomme de skiftende behov hos personen med demens. Det kan indebære hjælp til daglige opgaver og små justeringer for at gøre aktiviteterne mere tilgængelige. (Har vi noget, vi kan linke ind til her? Nogle eksempler på dette?)
Mental Stimulering
Aktiviteter der stimulerer hjernen, som puslespil, læsning eller musik, kan hjælpe med at opretholde kognitive funktioner og styrke hjernens netværk.
Du kan læse mere om aktiviteter her
Pleje og omsorg
At give pleje og omsorg for en person berørt af demens er en stor opgave, som mange pårørende påtager sig. Det er vigtigt at anerkende, at behovet for pleje og omsorg kan være forskelligt afhængigt af, hvilket stadie personen med demens er i. Ydermere er det vigtigt, at pårørende også tager vare på sig selv, når opgaven bliver for stor. Som omsorgsperson til et menneske med demens er det vigtigt at have en personcentreret tilgang, hvor mennesket er i fokus med personen behov og livshistorie.
Simpel kommunikation og tålmodighed essentiel, da det kan være udfordrende at personen med demens kan have svært ved at forholde sig til mange informationer og samtidig have svært ved selv at udtrykke sig.
Vores 7 gode råd til dig berørt af demens giver pårørende værdifulde indsigter i, hvordan de kan støtte deres kære, fra at se mennesket bag sygdommen til at søge viden om demens. For en mere dybdegående forståelse og praktiske råd, opfordrer vi dig til at læse vores detaljerede guide om Pleje og Omsorg
Behandlingsmuligheder
Det gælder generelt for demenssygdomme, at de ikke kan helbredes, men at de kan behandles, så symptomerne mindskes.
Læs mere om behandlingsmulighederne her.
Tidlig diagnosticering og den rette personcentrerede indsats, behandling og støtte, kan gøre en stor forskel for livet med Alzheimers sygdom – og andre demenssygdomme. Både for de mennesker, der er ramt af sygdom, men også de pårørende.
Hvis du er bekymret for, at du eller nogen du kender har Alzheimer eller en anden demenssygdom, er det vigtigt at tale med en praktiserende læge om bekymringerne. Du kan læse mere om demensudredning her.
Som medlem af Alzheimerforeningen støtter du forskning i demenssygdomme
Alzheimer-forskningsfonden blev etableret i 1996 med det formål at støtte forskning inden for demenssygdomme. Fonden arbejder for at finde en kur mod Alzheimers sygdom og andre relaterede tilstande, da der i dag ikke findes nogen helbredende behandling. I Danmark er omkring 85-90.000 mennesker berørt af en demenssygdom, og over 400.000 er pårørende. Fonden fremhæver, at hvis der ikke findes en kur inden for de næste 25 år, vil antallet af berørte personer fordoble sig. Derfor er en massiv forskningsindsats nødvendig.
Fonden er opbygget således, at den både tilbyder støtte til forskningsprojekter og uddeler en årlig forskerpris.
Læs mere om Alzheimerforeningens forskningsfond her
Alzheimers sygdom skyldes protein-plaque i hjernen
Sygdommen skyldes aflejring af to forskellige proteiner i hjernen. De to proteiner hedder Beta-amyloid og Tau. Beta-amyloid lægger sig mellem nervecellerne, hvor det danner såkaldte plaques. Tau lægger sig inden i nogle nerveceller, hvor det danner såkaldte tangles.
Begge slags proteinaflejringer kan ses ved andre demenssygdomme, så det er kombinationen og fordelingen i hjernen, der er speciel for Alzheimers sygdom.
Du kan læse mere om de forskellige demenssygdomme her:
Demenssygdomme er som hovedregel ikke arvelige. Det menes, at genetiske faktorer har betydning, men som regel i et komplekst samspil med andre faktorer.
Mistanken om arvelig demenssygdom i familien kan opstå, hvis der er flere i lige linje med samme symptombillede og/eller hvis demenssygdomme starter usædvanlig tidligt (defineret som før 65-års alderen).
Demens kan dog godt ramme flere i en familie, uden at der er tale om en arvelig sygdom.
Læger og forskere anslår, at 2-3% af alle tilfælde af Alzheimers sygdom er arveligt betingede. Den variant, der udvikles senere i livet (efter 65 år), er langt den hyppigste og anses som udgangspunkt ikke for at være arvelig.
Læs mere - se: "Arvelighed og Alzheimers sygdom" hos Nationalt Videnscenter for Demens her.
Alzheimers sygdom og demens blev op til 1990’erne fejlagtigt knyttet sammen med begrebet ”senil”, der betyder "gammel".
Det vil sige, at f.eks. tab af hukommelse, sprog og motoriske evner forårsaget af demens ansås for at høre til det at blive ældre - og ganske naturligt.
Men demens skyldes altid sygdom. Og demens kan ses helt ned i 40-50-årsalderen.
Risikoen for at udvikle en demenssygdom stiger dog med alderen.
• I Danmark lever cirka 90.000 mennesker med en demenssygdom. Heraf har ca. 50.000 Alzheimers sygdom.
• Ca. 3.000 personer under 65 år er registreret med en demensdiagnose.
• Der konstateres ca. 8.000 nye tilfælde af demenssygdom i Danmark hvert år.
• I 2040 forventes antallet af personer med demens over 60 år at vokse op imod 150.000.
• Der er godt 400.000 nære pårørende til en person med demenssygdom.
• Mellem 75-85% af alle plejehjemsbeboere har en demenssygdom.
HAR DU FLERE SPØRGSMÅL OM DEMENSSYGDOM OG TIL LIVET MED DEMENS?
Du kan kontakte Alzheimerforeningens rådgivning, Demenslinien. Her sidder en række kompetente fagpersoner med stor erfaring inden for demensområdet klar til at svare på dine spørgsmål inden for demens.
Det er muligt at ringe og skrive gratis til vores rådgivning.
Alzheimerforeningen får ingen faste statstilskud eller faste tilskud fra kommunerne. Vi kan kun stille vores rådgivning gratis til rådighed på baggrund af medlems- og støttebidrag.
Sørg for, at vi fortsat kan give gratis rådgivning
