Mini-dokumentar om demens: ”Nu vi alligevel er her, kan vi lige så godt danse”

Som 60-årig fik Karin Løth demens. Nu er hun hovedperson i en ny serie, hvor hun rejser rundt i Danmark for at udbrede kendskabet til demens.

For tre år siden fik Karin Løth på 63 år diagnosen Alzheimers sygdom. Diagnosen kom som et chok for Karin, der bare troede, at hun var lidt stresset grundet meget arbejde i en længere periode.

- Jeg kendte jo godt til sygdommen fra mine forældre, så jeg vidste godt, hvad det handlede om. Jeg tænkte, så er livet slut. Og det er lige om lidt. Jeg mistede lysten at se frem. Jeg kunne kun tænke på alt det, jeg skulle gå glip. Tænk, hvis jeg ikke skulle se mit barnebarn vokse op, eller være der for mine børn. Det havde jeg meget i mine tanker, siger Karin Løth.

Efter lidt tid lykkedes det Karin at komme ud af de depressive tanker og få en anden indstilling til livet med demens.

- Jeg erklærede sygdommen krig og besluttede, at det ikke nyttede at give op. Der er så meget jeg vil i mit liv. Mennesker jeg elsker og gerne vil være der for. Det var en beslutning at erklære sygdommen krig og insistere på fortsat at leve livet, fortæller hun.

Nu er Karin hovedperson i en ny serie, hvor hun på en rejse rundt i landet vil vise danskerne, hvordan et liv med demens også kan være, samt udbrede kendskabet til demens. Serien er produceret af Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark, som Alzheimerforeningen er en del af, i anledning af den nationale demensuge i uge 19. Serien hedder ”Nu vi alligevel er her, kan vi lige så godt danse”, og første afsnit er tilgængeligt her.