Anna hjalp kvinde til lægen
”Hun var meget lille og skrøbelig, og stod oppe på et trappetrin og holdt fast i gelænderet. Hun var helt ude af den og fortvivlet. Mange bemærkede hende ikke og gik bare forbi.”
Da Anna i sommer var på vej ned for at handle, gik hun forbi den ældre kvinde, som forsøgte at komme ind i en opgang.
”Jeg stoppede da jeg så hende, og så spurgte hun mig, om ikke jeg ville hjælpe – hun skulle til lægen, men kunne ikke finde derhen. Efter at have talt lidt med hende, gik det op for mig, at hun måske havde demens. Jeg havde tilfældigvis læge samme sted, og kunne hjælpe hende med at finde den rigtige adresse og komme derop.
Lægen havde bestilt en taxa til hende, men hun kunne ikke huske hvor hun selv boede. Heldigvis blev jeg hos lægen og ventede på, at hun kom ud igen, så jeg kunne hjælpe hende ned. Og da jeg så, at der stak et papir ud af hendes taske, hvor hendes adresse stod, gav jeg den til chaufføren.
Det var lidt grænseoverskridende, fordi jeg ikke helt vidste, hvordan jeg skulle tackle situationen – lavede jeg mere rod end jeg gjorde godt? Jeg tog chancen, selvom jeg var lidt usikker på, hvordan jeg skulle forholde mig – men alternativet var, at jeg gik fra hende, og hun blev rigtig glad for hjælpen. Også selvom hun ikke kunne huske hvem jeg var, da hun kom ud fra lægen igen, og jeg sad i venteværelset.
Jeg tror, at der var mange, der gik forbi hende, fordi de ikke kender til sygdommen, og ikke tænkte mere over det, når de fik øje på hende. Bagefter meldte jeg mig som Demensven for at få mere viden om demens.”
