Menu

 

Medicinsk behandling

Lægemidler mod demens kan i noget omfang være med til at behandle nogle symptomer. Effekten er dog kun midlertidig og stabiliserende.

 

Med den demensmedicin vi har til rådighed i dag, er det kun muligt at symptombehandle og ikke påvirke de underliggende sygdomsprocesser. Derfor hverken kan eller bør medicinsk behandling mod demens stå alene eller stå i stedet for den rette personcentreret omsorg og pleje. Lægemidler kan dog udgøre et nødvendigt supplement i behandlingen af demenssygdom.

 

Det er vigtigt, at personen med demenssygdom og pårørende er velinformerede om effekten og bivirkningerne af den medicinske behandling inden påbegyndelse og undervejs.

 

Godkendt medicin

Der er i dag godkendt medicin til behandling af Alzheimers sygdom, Lewy body demens og demens ved Parkinsons sygdom.


Alzheimers sygdom

Der er i dag to typer af godkendt medicin til behandling af Alzheimers sygdom. Kolinesterasehæmmere er godkendt til Alzheimers sygdom i let til moderat grad og memantin er registreret til Alzheimers sygdom i moderat til svær grad.

Kolinesterasehæmmere er Donepezil til behandling af let til moderat-svær Alzheimers sygdom, Galantamin til behandling af let til moderat (middelsvær) Alzheimers sygdom og Rivastigmin til  behandling af let til moderat (middelsvær) Alzheimers sygdom


Vaskulær demens

Ved vaskulær demens er effekten af kolinesterasehæmmere og memantin tvivlsom. Hvis der er tale om demens forårsaget af blodpropper behandles der primært for at nedsætte risikoen for flere blodpropper. Der er tale om blodtryksregulering, kolesterolsænkendebehandling, behandling af sukkersyge, rygestop, motion, m.v.


Lewy Body demens og Parkinsons sygdom

Kolinesterasehæmmeren rivastigmin kan anvendes til patienter med Lewy body demens eller demens ved Parkinsons sygdom i let til moderat grad. Læs mere om parkinsons sygdom på Parkinsonforeningen hjemmeside.


Frontotemporal demens

Der er ingen specifik behandling medicinsk behandling af frontotemporal demens. Men SSRI-præparater (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor) kan anvendes mod depression og uhæmmet  adfærd. Men effekten på øvrige typer af adfærdsforstyrrelser er begrænset. Også behandling med antipsykotika har begrænset effekt og risikoen for bivirkninger er betydelig.


Behandling af adfærdsforstyrrelser

Behandling af de fleste adfærdsforstyrrelser ved demens foregår almindeligvis bedst ved at tilpasse miljøet (altså ikke-farmakologisk behandling, men socialpædagogiske tiltag).

Udgangspunktet bør altid være at forsøge at afdække årsagen til symptomer og adfærdsforstyrrelser og fokusere på at forebygge eller afhjælpe de problemer, der har udløst symptomerne. En simpel blærebteændelse kan f.eks. medføre forvirringstilstand, som kræver behandling.

 

Læs mere om medicin hos Nationalt Videnscenter for Demens

 


AKTIVITETER OG HVERDAGSLIV

Alle mennesker har brug for at deltage i meningsfulde aktiviteter. Hverdagens aktiviteter og rutiner skaber tryghed og er samtidig identitetsskabende. 

Der er tre områder, som er særligt vigtige at have fokus på, hvis man har en demenssygdom og gerne vil gøre noget godt for sin hjerne: Fysisk, social og mental stimulation – og gerne i en kombination.


PLEJE OG OMSORG

Den rette og fyldestgørende pleje og omsorg er nødvendigt i hele sygdomsforløbet med demens. Tidligt i forløbet kan der være behov for at forebygge eller afhjælpe helbredsmæssige problemer, hvor det i livets sidste fase primært retter sig mod at lindre ubehag.

HJÆLPEMIDLER

Faste rutiner, enkle systemer og hjælpemidler kan skabe overskuelighed, tryghed og ro i hverdagen med demenssygdom. Hjælpemidler kan være med til at sikre, at personen med demenssygdom selvstændigt kan fortsætte sin velkendte hverdag, hvilket er vigtigt for livskvaliteten.