Aktiviteter og hverdagsliv
Alle mennesker har brug for at deltage i meningsfulde aktiviteter. Hverdagens aktiviteter og rutiner skaber både tryghed og er identitetsskabende - også for mennesker med demenssygdom.
Fastholdelse af mennesker med demenssygdom i meningsgivende sammenhænge øger livskvaliteten og har positiv indflydelse på sygdomsforløbet. Desværre oplever mange med demenssygdom og pårørende, at demenssygdom ofte går hånd i hånd med social isolation. Det er vigtigt at formå at skabe de rette rammer, så mennesker med demenssygdom og pårørende kan fortsætte med at leve et aktivt og socialt liv.
Fysisk aktivitet frigiver signalstoffer og hormoner, som påvirker hjernen i en gunstig retning. Mental og social stimulation gør hjernens netværk stærkere. Ved at stimulere hjernen inden for disse tre fokusområder, når man har fået en demenssygdom, kan man aktivere og holde fast i nogle af de netværk, der allerede er dannet i hjernen eller danne nye netværk, som gør hjernen mere modstandsdygtig.
Læs også: Giv din hjerne de bedste vilkår, når du har en demenssygdom
Hverdagsliv
For mennesker med en demenssygdom kan det være svært at holde fast i de aktiviteter, de deltog i, i takt med sygdommen udvikler sig.
Det er vigtigt at vurdere hvilke aktiviteter og gøremål i hverdagen, der kan lade sig gøre, trods svækkelse. Det handler om at finde frem til de aktiviteter, der giver mening for den enkelte. Mange aktiviteter kan lade sig gøre, blot man får lidt hjælp og støtte.
Det kan f.eks. være hjælp til at udføre i hverdagens gøremål, opfordring til at deltage i sang og musik og udarbejdelse af livshistorie. Det kan også være en god idé at deltage i målrettede aktiviteter, da det fastholder sociale kompetencer og identitet.
Fysisk aktivitet
Fysisk aktivitet har en positiv indvirkning både på kroppen, hjernen og humøret. En vigtig del af behandlingen af mennesker med en demenssygdom handler derfor om at tilbyde gode muligheder for fysisk aktivitet og træning. Målet for fysisk træning er ikke kun at bedre funktionsevne, bevægelighed, kredsløb og kondition, men også at støtte identitetsfølelsen.
Egentlig træning f.eks. med redskaber vil som oftest kun kunne gennemføres tidligt i et demensforløb - med mindre man får støtte til aktiviteten. Allerede indlærte fysiske aktiviteter fx fra sport og idræt kan dog bevares langt hen i forløbet. Efterhånden som demenssygdom skrider frem kan den fysiske træning med fordel ændres så den får mere karakter af motion eller leg, hvor fokus også er rettet mod stimulering af sanser, balance, reaktionsevne og vågenhed. Det er vigtigt at huske på, at sansestimulering kan og skal foregå hele livet igennem.
Mental stimulering
Det er vigtig at holde både krop, sjæl og hjerne i gang, hvis man har en demenssygdom. Mentalt stimulerende aktiviteter såsom at lægge puslespil, læse, spille spil eller kort, spille et musikinstrument, og mere målrettet træning af kognitive funktioner - såkaldt 'hjernegymnastik' er gode måder at holde hjernen i gang.
Med den demensmedicin vi har til rådighed i dag, er det kun muligt at symptombehandle og ikke påvirke de underliggende sygdomsprocesser.
Lægemidler kan dog udgøre et nødvendigt supplement i behandlingen af demenssygdom.
Faste rutiner, enkle systemer og hjælpemidler kan skabe overskuelighed, tryghed og ro i hverdagen med demenssygdom. Hjælpemidler kan være med til at sikre, at personen med demenssygdom selvstændigt kan fortsætte sin velkendte hverdag, hvilket er vigtigt for livskvaliteten.
