Forskellige demenssygdomme

De hyppigst forekommende og mest kendte grupper af demenssygdomme er: Alzheimers sygdom, vaskulær demens, Lewy Body demens og frontotemporoal demens/frontallapdemens. Men der også andre demenssygdomstyper og blandingstyper.

Demens er ikke en specifik sygdom i sig selv, men tegn på sygdom i hjernen, som viser sig ved svækkede kognitive funktioner. Hos demenssygdomme er demens det dominerende symptom. Der findes mere end 200 sygdomme, der kan medføre demens.

Læs: Symptomer på demens

Læs også: "Demens - mere end hukommelsesbesvær"

Alzheimers sygdom, Lewy body demens og frontotemporal demens hører til gruppen af fremadskridende demenssygdomme eller såkaldt neurodegenerative sygdomme. Det er sygdomme, hvor bestemte typer af hjerneceller går til grunde, så der sker en gradvis nedbrydning af hjernens funktioner.

Vaskulær demens skyldes forstyrrelser i blodforsyningen til hjernen eller i hjernens blodkar. Forstyrrelserne kan bl.a. skyldes blodpropper, blødninger eller forsnævring af hjernens blodkar.

Du kan læse mere om de forskellige demenssygdomme her:

DET ER VIGTIGT AT FÅ STILLET EN DIAGNOSE

Selvom der endnu ikke findes en helbredende kur mod demenssygdom, kan mange af dem behandles, så symptomerne mindskes.

Jo tidligere en diagnose stilles, jo tidligere kan behandlingen begynde, hvilket kan forbedre prognosen for sygdomsforløbet. Behandlingen kan være medicinsk, men der er også andre tiltag, der er vigtige at forholde sig til for at få et godt liv med demenssygdom.

Hvis du er bekymret for, at du eller nogen du kender har en demenssygdom, er det vigtigt at tale med den praktiserende læge om bekymringerne. Du kan læse mere om demensudredning her.

ANDRE SYGDOMME KAN VÆRE ÅRSAG TIL DEMENS

Der kan være andre sygdomsårsager til demens. De kan inddeles i nogle hovedgrupper:

Cyster og normaltrykshydrocephalus. Der kan være tale om noget, der trykker på hjernen - enten vandcyster eller hjernevæske. Normaltrykshydrocephalus skyldes en sygdom, hvor hjernevæsken ikke kan slippe væk.
Rumopfyldende processer. Svulster i hjernen både godartede og ondartede.
Betændelsestilstande.
Sjældne stofskiftesygdomme af forskellig slags.
Hjerneskader.

Endelige kan visse hjerneskader, feks. efter trafikuheld, give mén og symptomer, så der er tale om demens.

ER DEMENSSYGDOM ARVELIG?

Demenssygdomme er som hovedregel ikke arvelige. Det menes, at genetiske faktorer har betydning, men som regel i et komplekst samspil med andre faktorer.

Mistanken om arvelig demenssygdom i familien kan opstå, hvis der er flere i lige linje med samme symptombillede og/eller hvis demenssygdomme starter usædvanlig tidligt (defineret som før 65-års alderen).

Demens kan dog godt ramme flere i en familie, uden at der er tale om en arvelig sygdom.

Læs mere om arvelighed hos Nationalt Videnscenter for Demens: "Demens, er det arveligt?"

HAR DU FLERE SPØRGSMÅL OM DEMENSSYGDOM OG TIL LIVET MED DEMENS?

Du kan kontakte Alzheimerforeningens rådgivning, Demenslinien. Her sidder en række kompetente fagpersoner med stor erfaring inden for demensområdet klar til at svare på dine spørgsmål inden for demens.

Det er muligt at ringe og skrive gratis til vores rådgivning.

Læs mere