Jeg får fast daglig hjælp fra både SOSU-assistenter, der drypper mine øjne og fra SOSU-hjælpere, der kommer hver 14. dag og gør rent og skifter sengetøj. Der kommer mange forskellige, og de er altid søde og venlige. Men det er dejligt, når det er de samme, der kommer igen. De kender mine spisetider, og selvom de har meget travlt, har de altid tid til en lille snak. Så spørger de, hvordan dagen har været, og hvad jeg skal senere. Måske jeg nævner, at jeg ikke har været på min daglige gåtur, så det skal jeg nå. Møder jeg dem senere udenfor, vinker de altid og siger: ”Godt, du kom ud på den gåtur!” Det er hyggeligt. Så har man tit en lidt bedre dag. Jeg kan tale med dem om, hvordan jeg har det. Det vil jeg helst ikke belemre mine børn med. Det gør også tingene lidt lettere lige at få dem vendt.
- Inga Albæk