Menu

Økonomi når ægtefællen flytter på plejehjem

Beslutningen om at ens ægtefælle skal flytte i plejebolig er svær. Situationen bliver ikke lettere af, at det ofte er kompliceret at få et overblik over familiens økonomi, når man skal bo hver for sig

Af Hanne Heinrichas, 25. August 2015


 

Da Tove og Allan Møller Nielsen besluttede, at Allan skulle flytte i plejebolig, tænkte Tove ikke så meget på økonomien. Det vigtigste var at finde det rigtige sted for Allan. Allan havde fået stillet diagnosen Alzheimers sygdom i april 2011 i en alder af 59 år.

Da vi fik tilbudt en plejehjemsplads overvejede jeg ikke engang, om vi havde råd, jeg sagde bare ja, fordi der ikke var noget alternativ. Jeg kunne ikke magte ham mere. Vi havde søgt om at få en personlig hjælper 24 timer i døgnet, men havde ikke fået svar på om vi kunne blive visiteret til det. Samtidig kunne jeg ikke forestille mig at have hjemmehjælpere, der kommer på alle mulige tidspunkter af døgnet - som om mit hjem var en banegård.

Økonomisk jungle

Det var svært at overskue familiens økonomi. For at få et overblik talte Tove med deres demenskoordinator, som oplyste, at Allan ville vi få status som ”Gift men ikke samboende”, når han flyttede på plejehjem. Det betød, at Allan ville blive vurderet som ”enlig”, og så ville myndighederne ikke se på Toves økonomi.

- Man bliver ligesom skilt ad økonomisk, forklarer Tove.

Tove ringede til Udbetaling Danmark for at høre, hvilket beløb Allan kunne få som førtidspensionist. Derudover har Tove søgt oplysninger på forskellige hjemmesider, blandt andet borger.dk, hvor hun har beregnet, hvor meget Allan cirka kan få i boligsikring, når han flytter i plejebolig. Det er med til at give overblik over den fremtidige økonomi.

Det er en stor fordel for Tove, at hun er vant til at begå sig på internettet, men alligevel er det en jungle at finde rundt. Som førtidspensionist kan man enten være under en gammel eller en ny ordning – hvor tilskudsreglerne er forskellige. Og nogle tilskud bliver du kun tildelt, hvis du er under den gamle ordning, eksempelvis tilskud til fodpleje.

 

Allan og Tove på sommerferie i Spanien.

 

Sygdommen har konsekvenser for økonomien

Tove og Allan har altid haft styr på økonomien og været vant til at klare sig selv – indtil Allan blev syg. Allan arbejdede som selvstændig konsulent med speciale i vandbesparelser og vandstrømsanalyser, og firmaet gik godt indtil 2009, hvor Allan mistede overblikket og begyndte ikke at overholde kontrakter, han havde indgået med kunden. På det tidspunkt havde familien fået mistanke om, at Allan var syg.  Og da Tove forsøgte at få overblik over Allans firmas økonomi, gik det op for hende, at den var gruelig gal:

- Allan havde taget lån, som jeg ikke vidste noget om. Og han havde købt et usædvanligt stort varelager hjem i forhold til kundegrundlaget.

Det er medvirkende til, at deres økonomi er meget stram i dag. Tove er vant til at arbejde med økonomi og kan derfor lægge budget, men da der er mange udgifter, må hun tænke meget over, hvordan hun bruger sine penge. Hun har barberet alt overflødigt væk: avis, TV-pakke, FDM… og madbudgettet bliver nedprioriteret.

- En tandlægeregning kan fuldstændig smadre en måneds økonomi, fortæller Tove.

Og noget af det mest triste er, at de økonomiske udfordringer nogle gange overskygger Allans sygdom. Så ind imellem har jeg ikke så meget overskud til omsorg, som jeg gerne ville.

Tove kan ikke gennemskue, hvad fremtiden bringer:

- Når vi bliver folkepensionister, så ved jeg slet ikke, hvordan det regnestykke ser ud. For folkepensionen er mindre end førtidspensionen. Men når sommeren er ovre, må jeg prøve at danne mig et overblik.

 

Det bedste for Allan

Til trods for den økonomiske usikkerhed, er Tove ikke i tvivl om, at det var den rigtige beslutning at lade Allan flytte på plejehjem, da familien fandt et godt sted til ham:

- Her skulle han være, fortæller Tove.

- Vi følte os simpelthen så godt tilpas der. Og vi ville have det bedste sted for Allan. Men også for vi andre, for vi skal bruge rigtig meget tid der.

 

Allans nye hjem.

 

Allan og Tove kunne søge om hjælp til disse ting, da Allan skulle flytte i plejebolig: 

Allan modtager førtidspension efter nye regler:

  • indskudslån
  • omberegning af førtidspensionen efter satserne for reelt enlige og på egne indtægter
  • boligsikring
  • kronikertilskud (medicin)
  • handicapkompenserende merudgifter
  • enkeltydelser efter lov om aktiv socialpolitik

Tove er på efterløn og modtager ikke pension:

  • boligsikring (ej berettiget til arealdispensation)
  • boligsikring (til lejebolig)
  • indefrysning af ejendomsskatterne (modtager efterløn eller delpension)
  • enkeltydelser efter lov om aktiv socialpolitik
  • kronikertilskud (medicin)
  • særlig støtte til høje boligudgifter – lov om aktiv socialpolitik

 

Er jeres situation anderledes mht. førtidspension og pension? Her er nogle fokuspunkter ved indflytning i plejebolig:

Når beboeren er folkepensionist/modtager førtidspension efter gamle regler:

  • indskudslån
  • omberegning af pension efter satserne for reelt enlige og på egne indtægter
  • boligydelse beregnet på egne indtægter
  • personlige tillæg
  • helbredstillæg
  • udvidet helbredstillæg
  • varmetillæg
  • særligt personligt tillæg
  • ældrecheck (kun folkepensionister)
  • medielicens
  • kronikertilskud (medicin)

Når ægtefællen er folkepensionist/modtager førtidspension efter gamle regler:

  • indskudslån
  • omberegning af pension efter satserne for reelt enlige og på egne indtægter
  • boligydelse bergnet på egne indtægter
  • personlige tillæg
  • helbredstillæg
  • udvidet helbredstillæg
  • varmetillæg
  • særligt personligt tillæg
  • ældrecheck (kun folkepensionister)
  • medielicens
  • kronikertilskud (medicin)
  • arealdispensation (boligydelse)
  • indefrysning af ejendomsskatterne

Når beboeren modtager førtidspension efter nye regler:

  • indskudslån
  • omberegning af førtidspensionen efter satserne for reelt enlige og på egne indtægter
  • boligsikring
  • kronikertilskud (medicin)
  • handicapkompenserende merudgifter
  • enkeltydelser efter lov om aktiv socialpolitik

Når ægtefællen modtager førtidspension efter nye regler:

  • omberegning af førtidspensionen efter satserne for reelt enlige og på egne indtægter
  • boligindskudslån
  • boligsikring
  • kronikertilskud (medicin)
  • handicapkompenserende merudgifter
  • enkeltydelser efter lov om aktiv socialpolitik
  • boligsikring beregnet på egne indtægter (ej berettiget til arealdispensation)
  • indefrysning af ejendomsskatterne

Når ægtefællen ikke modtager pension:

  • boligsikring (ej berettiget til arealdispensation)
  • indefrysning af ejendomsskatterne (modtager efterløn eller delpension)
  • enkeltydelser efter lov om aktiv socialpolitik
  • kronikertilskud (medicin)
  • særlig støtte til høje boligudgifter – lov om aktiv socialpolitik

I alle situationer følger formuen den, der ejer den.

Har du spørgsmål af økonomisk karakter, er du velkommen til at kontakte Demenslinien: 5850 5850 eller Ældresagens rådgivning: 8030 1527.

Senest opdateret d. 16. oktober 2020
Støt os
Kalender
Se aktiviteter

Find alt fra korsang og gåture til foredrag og caféhygge. Se, hvad der sker nær dig.

Rekord for LI
Landsindsamling slår rekord

Over 2.000 indsamlere fik samlet 2,6 mio. kr. ind. Det er ny rekord og svarer til en stigning på ca. 18 % i forhold til 2023.

Foredrag
Onlineforedrag i efteråret

Kom med til foredrag om demens og hjernesundhed med landets førende eksperter.

Vores liv med demens
Læs personlige beretninger om demens her
Nyheder
Alzheimerforeningens direktør træder ind i Danske Patienters forretningsudvalg
24. april 2025
Alzheimerforeningens direktør træder ind i Danske Patienters forretningsudvalg
Mette Raun Fjordside og Jesper Fisker er nye medlemmer af forretningsudvalget i DP
Ny Alzheimer-medicin godkendt i EU – men danske patienter må stadig vente
23. april 2025
Ny Alzheimer-medicin godkendt i EU – men danske patienter må stadig vente
For første gang i over 20 år er der ny behandling mod Alzheimers sygdom
"Et forbillede for frivillige i hele landet"
3. april 2025
Årets Demensven: "Et forbillede for frivillige i hele landet"
Prismodtager Nency Maria Joensen: ”Man skal give hjælp til dem, som har brug for det”
Læs alle nyheder her
Arrangementer
Onsdag d. 02. april
Kl. 00:00
SAMKLANG Online kursus - skab kontakt til mennesket med demens via musik
På online-kurset SAMKLANG, guides du i tre korte videoer til, hvordan du som pårørende eller fagperson kan opsætte nærende musikalske stunder med mennesker ramt af demens, således så mennesket bag demensen træder tydeligere frem, og I kan få øjeblikke sammen præget samhørighed og nærvær. Kurset kræver ingen musikalske forudsætninger, men et mod på at synge med den demensramte er klart en fordel.
Onsdag d. 02. april
Kl. 09:30
Demenskor
2970 Hørsholm
Korsang tilpasset mennesker med demens.
Se alle arrangementer
Fakta

Hver

3. time 
dør en dansker af en demenssygdom

 

400.000
lever med en demenspatient i familien

Giv et bidrag
Din støtte bidrager til et bedre liv med demens
Støt her
100,-
Støt med 100,-
150,-
Støt med 150,-
200,-
Støt med 200,-
Fakta

ca
90-100.000
lever med en demenssygdom

 

Hjælp os med at hjælpe

Webshop
Forstå Demens - Bliv klog på demens
Forstå Demens - Bliv klog på demens
Køb og støt
Lev med demens - gratis bog
Lev med demens - gratis bog
Køb og støt
Et kit med det nationale demenssymbol
Et kit med det nationale demenssymbol
Køb og støt
Pin med nål-lukning med Demenssymbolet
Pin med nål-lukning med Demenssymbolet
Køb og støt
Solsikkesnor – internationalt symbol på usynlige handicap
Solsikkesnor – internationalt symbol på usynlige handicap
Køb og støt
Pin med magnet-lukning med Demenssymbolet
Pin med magnet-lukning med Demenssymbolet
Køb og støt