Menu

Når demens går i musklerne

Poul-Erik Mathiesens demenssygdom har ramt motorikken før hukommelsen, og derfor møder han og hans kone ikke meget forståelse for, at han har demens.

 

Af Louise Bangslund

Poul-Erik Mathiesen kigger interesseret på diktafonen, som interviewet optages med, og bedyrer, at dem har han godt nok repareret mange af. Som gammel radio- og tv-mekaniker har han altid haft hænderne godt skruet på.

Men noget er forandret. Hænderne er ikke så sikre, som de engang var. De ryster, ganske lidt, men nok til, at det er en udfordring at holde på bestikket, da han skal spise frokost.

Poul-Erik er 72 år og lider af Lewy body demens. Det er en demenssygdom, der blandt andet kan medføre Parkinson-lignende symptomer som rysten, langsomme bevægelser eller muskelstivhed.

- Skal jeg for eksempel tage et par bukser på, skal jeg ned og sidde, fortæller han.

- Men jeg sætter en ære i at tage så meget tøj på som muligt selv.

 

”Du fejler jo ikke noget”

Poul-Erik bor i Fredericia sammen med sin kone, Lone Mathiesen. I dag er han iklædt en t-shirt med en fjerbold og teksten ’#1 Mathiesen, Badmintonni’ på. Et vidne om et aktivt liv og mange år på badmintonbanerne. Og det har hans demenssygdom for så vidt ikke sat en stopper for. Han træner og spiller stadigvæk badminton med ’Bevæg dig glad – Husk det nu’, et idrætstilbud til demensramte i Fredericia, for at modvirke stivheden i musklerne.

- Jeg har det allerbedst, når jeg har trænet, og musklerne er gennemvarme, fortæller Poul-Erik.

Men hans sygdom har påvirket evnen til planlægning og overblik. Derfor er han i sportstøjet fra morgenstunden, selvom han først skal træne om eftermiddagen.

- Det er timet og tilrettelagt, ligesom Egon Olsen siger, lyder det.

Sådan falder der mange kvikke bemærkninger fra Poul-Erik. Han er opdateret på nyhederne og taler med om biler og fodbold. Og netop derfor er der ikke mange i parrets omgangskreds, der forstår, at han har demens.

- Den største udfordring har faktisk været, at vores venner og bekendte bliver ved med at sige: ’Han fejler jo ikke noget,’ fordi han er så overbevisende i sin tale. De ser ikke de ting, Poul-Erik ikke er i stand til mere - hvordan han hægter sig på mig eller al den struktur, vi skal have i vores dagligdag, siger Lone.

Hun ved, at deres venner siger det i en god mening.

- Men det gør, at jeg føler, at det er mig, der er noget galt med. Jeg er gået hjem fra mange arrangementer og har grædt, fordi jeg har følt mig så afmægtig over, at de siger: ’Jamen, din mand fejler jo ikke noget.’ Det gør han jo.

 

Spillede badminton i søvne

De første tegn begyndte at vise sig for Lone for omkring fire år siden.

- Jeg oplevede blandt andet, at han om natten slog, sparkede og væltede rundt i sengen. Han kunne udkæmpe badmintonkampe i søvne, fortæller hun.

- Og så begyndte han at trække sig ind i sig selv.

Lægen startede med at give Poul-Erik lykkepiller, fordi han troede, at det var en depression. Men parret havde flere og flere konflikter, og til sidst forlangte Lone, at Poul-Erik gik til lægen og blev udredt.

- Så siger lægen ordret: ’Dement er du i hvert fald ikke, det er 100 procent sikkert’, gengiver Poul-Erik.

- For min skyld henviser han dig alligevel til Gerontopsykiatrisk Team til nærmere udredning. Og så snart de så Poul-Erik, var de ikke i tvivl om, at han havde en demenssygdom, fortæller Lone.

Poul-Erik fik diagnosen Lewy body i november 2016, og siden da har parret arbejdet sig hen til et sted, hvor de føler, at de har et godt liv.

- Vi har ikke nær så mange konflikter nu, fordi jeg er blevet bedre til at rumme den nye Poul-Erik. Jeg er begyndt at give mig selv nogle frirum, og vi får hjælp til nogle ting, så jeg ikke bliver så træt, siger Lone.

- Det, der er svært, er, at vi ikke snakker sammen som et ægtepar mere. Der er ingen tvivl om, at vi elsker hinanden utrolig højt, men Poul-Erik er meget forandret. Jeg savner ham, siger hun stille.

- Jeg er her jo, kommer det fra Poul-Erik.

- Ja, siger Lone og lægger kærligt sin hånd på hans, så den falder til ro.

Senest opdateret d. 16. oktober 2020
Fakta
  • Lewy body er en hjernesygdom, der udvikles langsomt og gradvist.
  • Den begynder ofte med ændringer i opmærksomhed eller vågenhed, og der kan komme kortere eller længere episoder, hvor personen virker fjern, uklar eller forvirret.
  • Tilstanden kan veksle fra dag til dag og fra time til time.
  • Foruden demens kan Lewy body medføre Parkinson-lignende symptomer som langsomme bevægelser, muskelstivhed eller rysten, og tre ud af fire patienter bliver dårligere til at gå.
  • Man kender ikke årsagen til Lewy body, men man har observeret, at der foregår en skadelig ophobning af proteiner i kugleformede dannelser i hjernen kaldet Lewy bodies.
Støt os
Kalender
Se aktiviteter

Find alt fra korsang og gåture til foredrag og caféhygge. Se, hvad der sker nær dig.

Rekord for LI
Landsindsamling slår rekord

Over 2.000 indsamlere fik samlet 2,6 mio. kr. ind. Det er ny rekord og svarer til en stigning på ca. 18 % i forhold til 2023.

Foredrag
Onlineforedrag i efteråret

Kom med til foredrag om demens og hjernesundhed med landets førende eksperter.

Vores liv med demens
Læs personlige beretninger om demens her
Nyheder
Ny sundhedsreform er en sejr for mennesker med demens
15. november 2024
Ny sundhedsreform er en sejr for mennesker med demens
Den nye sundhedsreform prioriterer demens med både indsatser og øremærkede penge.
Godkendelse af Lecanemab er et gennembrud
14. november 2024
Godkendelse af Lecanemab (Leqembi) er et gennembrud
Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) godkender banebrydende lægemiddel.
”Man kan mødes og tale om, hvad man oplever”
12. november 2024
”Man kan mødes og tale om, hvad man oplever”
I sidste uge startede Alzheimerforeningen 13 nye pårørendegrupper op, både fysisk og online. Initiativet er en del af en flerårig indsats, der skal være med til at styrke pårørendes trivsel i hverdagen.
Læs alle nyheder her
Arrangementer
Lørdag d. 30. november
Kl. 00:00
SAMKLANG Online kursus - skab kontakt til mennesket med demens via musik
På online-kurset SAMKLANG, guides du i tre korte videoer til, hvordan du som pårørende eller fagperson kan opsætte nærende musikalske stunder med mennesker ramt af demens, således så mennesket bag demensen træder tydeligere frem, og I kan få øjeblikke sammen præget samhørighed og nærvær. Kurset kræver ingen musikalske forudsætninger, men et mod på at synge med den demensramte er klart en fordel.
Tirsdag d. 03. december
Kl. 12:30
Læsegruppe
5000 Odense C
Læseguiden vælger nye og korte tekster til hver gang og læser teksterne højt, hvorefter der lægges op til en snak.
Se alle arrangementer
Fakta

Hver

3. time 
dør en dansker af en demenssygdom

 

400.000
lever med en demenspatient i familien

Giv et bidrag
Din støtte bidrager til et bedre liv med demens
Støt her
100,-
Støt med 100,-
150,-
Støt med 150,-
200,-
Støt med 200,-
Fakta

ca
90-100.000
lever med en demenssygdom

 

Hjælp os med at hjælpe

Webshop
Forstå Demens - Bliv klog på demens
Forstå Demens - Bliv klog på demens
Køb og støt
Lev med demens - gratis bog
Lev med demens - gratis bog
Køb og støt
Et kit med det nationale demenssymbol
Et kit med det nationale demenssymbol
Køb og støt
Pin med nål-lukning med Demenssymbolet
Pin med nål-lukning med Demenssymbolet
Køb og støt
Solsikkesnor – internationalt symbol på usynlige handicap
Solsikkesnor – internationalt symbol på usynlige handicap
Køb og støt
Pin med magnet-lukning med Demenssymbolet
Pin med magnet-lukning med Demenssymbolet
Køb og støt