Af Jon Fiala Bjerre, 30. maj 2016
Det her har skubbet vores opfattelse af, hvad man kan sætte et menneske med demens til, siger forstander af Aalholmhjemmet, Christian Suhr, og kigger ud over demensplejehjemmets store smukke have.
I det bagerste venstre hjørne af haven bevæger en mand sig foroverbøjet med hurtige slæbende skridt hen ad flisegangen. Manden er Kai Pind – 75 år, tidligere maskinarbejder og diagnosticeret med fremskreden parkinsondemens. Han går målrettet mod et skur med en stor gul advarselstavle, der signalerer, at der er farlige brandbare væsker på den anden side af døren. Kai griber søgende nøglebundet om sin hals, og finder, efter et par forsøg, nøglen der passer til låsen i skuret. Ud af mørket trækker han en plæneklipper, som han hjemmevant triller hen mod kanten af havens ene græsplæne.
- Jeg har haft nyttehave i Musikbyen ved Valbyparken i mange år. Vi var stort set selvforsynende med grøntsager, forklarer Kai Pind, imens han tjekker græsslåmaskinen for benzin.
For Kai Pind giver havearbejdet, og det ansvar der følger med, en følelse af frihed og indflydelse.
Livshistorie viste vejen
I dag er nyttehaven solgt, og Kai Pind tager sig i stedet af alt, hvad der har med Aalholmhjemmets have at gøre. Men sådan var det ikke, da han rykkede ind på det specialiserede demensplejehjem for knap tre år siden.
- I begyndelsen var Kai ikke særlig glad for at være her. Han savnede sit liv derhjemme, og tog på lange ture ind til byen - og ind imellem havde han svært ved at finde hjem igen, forklarer Helle, der er Kai Pinds kontaktperson.
Personalet begyndte at dykke ned i Kais livshistorie, og fandt blandt andet ud af, at han havde en interesse for computere. Men de avancerede programmer blev hurtigt et uoverskueligt projekt, så da en af de ansatte fangede, at Kai havde haft have, blev der handlet hurtigt.
- Først havde han krydderurter i vindueskarmen. Senere fik han agurk- og tomatplanter, som der blev nydt godt af i køkkenet. Og ligeså stille blev Kai introduceret til haven og alt arbejdet udenfor, fortæller Helle.
I 15 år havde Kai Pind sin egen have, nu passer han plejehjemshaven.
En win win situation
Kai er i dag en uvurderlig hjælp, og plejehjemmets have står flottere end nogensinde. Og Kai selv er i dag meget mere tilfreds med sit liv.
Kai er en rigtig arbejdsmand med en fortid hos B&W og FLSmidth, og det er tydeligt, at det betyder noget for ham, at få den anerkendelse og respekt, der følger med at udføre et godt stykke arbejde. Her i huset kender alle Kai, og er enormt glade for hans hjælp. Så det er en ren win win situation.
Personalet havde i begyndelsen deres tvivl, da Kai eksempelvis foreslog at slå græsset. Men som forstander Christian Suhr har måtte sande, er der ikke to demensforløb der er ens, og man er derfor nogle gange nødt til at udfordre sin opfattelse af, hvad mennesker med demens kan gøre. Også selvom situationen med tiden ændres.
-Som Kais sygdom skrider frem, bliver vi selvfølgelig nødt til at ændre på graden af hans arbejdsopgaver. Så må vi tilpasse aktiviteterne til et niveau, hvor Kai stadig kan opleve livskvalitet og glæde, fortæller Helle.
