“Det er ikke mirakler, jeg forventer – blot ordentlighed og almindelig omsorg og pleje”
Mange bække små gør en stor å – også på danske plejehjem, hvor små episoder hober sig op til historier om regulære svigt. Det oplevede blandt andet Kirsten Bolvig fra Middelfart tydeligt, da hendes demensramte mor kom på plejehjem.
Tekst og foto: Mikkel Bækgaard
Nogle gange er svigt så store, at der ikke er nogen tvivl om, at den enkelte episode er langt over stregen. Men andre gange er det ikke den enkelte episode, men derimod mængden konstante af små episoder, der udgør det egentlige svigt – konstante små svigt, hvor plejehjemmets ledelse og personale ikke udviser den fornødne professionalisme og ikke giver beboerne den pleje og omsorg, de burde have krav på.
Det er et problem, som går igen i mange af de historier, Alzheimerforeningen hører i forbindelse med en underskriftindsamling for bedre forhold for beboerne på de danske plejehjem. Her er historien igen og igen, at konstante små svigt desværre er hverdag på alt for mange plejehjem landet over.
Et af de steder, hvor det har været sådan, er i Middelfart, hvor Kirsten Bolvig bor og arbejder. Her fik hun for syv år siden en plads på et lokalt plejehjem til sin demensramte mor, som flyttede hertil fra eget hus Odense..
“Jeg ville gerne have min gamle mor til Middelfart, så jeg kunne være tættere på og lettere kunne besøge hende. Så skulle alt jo være godt, men det var det desværre ikke. Det gik nemlig ikke lang tid, før der begyndte at opstå problemer – blandt andet i forhold til værdigheden og respekten overfor min mor,” siger Kirsten Bolvig.
Hele tiden var der noget
Kirsten Bolvig har selv arbejdet i psykiatrien i 48 år og har derfor har stor erfaring med, hvad man kan forvente af respekt og omsorg – også uden at forventningerne vokser helt ind i himlen. Men generelt har Kirsten Bolvig oplevet den ene episode efter den anden på sin mors plejehjem, hvor fagligheden, plejen og omsorgen ikke var, som man kunne forvente:
“Det startede i det små. Men hele tiden – ja, hele tiden – har der været et eller andet,” siger hun.
Der var blandt andet mere mindre konstante lugtgener i morens stue, som ifølge Kirsten Bolvig skyldtes manglende skift af sengetøj. Og værre var, at man ignorerede, at Kirsten Bolvigs mor sagde ‘av’, når man kørte hende over et bump i kørestolen
Faktisk begyndte begyndte plejerne på forhånd at sige til moren, at det var nu, hun skulle sige ‘av av’.
I andre tilfælde ignorerede man, at hun tydeligvis var i smerter, fordi hun smilede.
“Hendes smil gjorde altid, at de mente, at så havde hun ikke ondt. Så var der ikke noget i vejen. Men min mor har altid smilet meget, selvom det gjorde ondt. Men der vurderede man altså, at hun ikke havde ondt. Men jeg kender min mor og kunne tydeligt se, når hun var i smerter,” forklarer hun.
Andre problemer har været med skrammer i Kirsten Bolvigs mors ansigt eller blå mærker fra en vend-let-funktion i sengen – ofte uden at Kirsten Bolvig blev orienteret om, at der var gået noget galt. Og der har været episoder, hvor moren er faldet ud af sengen, hvor personalet fandt hende på gulvet.
“Igen vurderede de, at hun ikke havde ondt, for hun smilede, da de kom ind,” siger Kirsten Bolvig.
Klagede til patientklagenævnet
Et grelt eksempel, der løftede sig over de mange små ting, var i forbindelse med, at Kirsten Bolvig i en periode havde observeret øget træthed hos sin mor.
“Jeg var bange for, at hun havde en urinvejsinfektion. Så jeg bad personalet, om ikke de kunne få lægen til at tage nogle blodprøver. Men det blev der ikke taget hånd om. Det stod på godt en måned, før jeg pludselig blev ringet op om, at min mor havde fået feber og skulle indlægges. Her viste det sig så, at hun havde lungebetændelse og en voldsom urinvejsinfektion, som var gået op omkring nyrerne. Samtidig havde hun blodforgiftning og forhøjet blodsukker,” siger Kirsten Bolvig, der efter denne episode lavede en klage til patientklagenævnet:
“Jeg var meget utilfreds med, hvordan hun blev behandlet op til det her forløb, hvor hun til sidst blev indlagt.”
Generelt savner Kirsten Bolvig refleksion hos personalet og ledelsen – både hvad angår morens tilstand og den måde, hendes mor har reageret eller opført sig på.
“Kort efter hun var kommet hjem fra en indlæggelse faldt hun ud af sin kørestol. ‘Nå, ups,’ var reaktionen bare – ‘Det har hun haft tendens til før, og en ulykke kommer jo sjældent alene,’ syntes tanken at være. Men der er ingen, der sætter sig ned og overvejer, hvorfor hun sidder så uroligt, at hun falder ud. Er det fordi hun har ondt et eller andet sted? De havde måske bare givet hende en ekstra pude i ryggen, det var det. Og det medførte, at hun fik et slemt skinnebenssår,” forklarer Kirsten Bolvig.
Forråelse blandt personalet
Episoden med indlæggelsen på hospitalet var vendepunktet, hvor omsorgen og plejen ifølge Kirsten Bolvig gik fra skidt til værre – og det sidste år af morens liv blev oplevelsen af plejehjemmet værre og værre.
“Der skete virkelig mange ting. Jeg kan nævne skade på min mors knæ og fod og en skade i ansigtet. Hun fik skadet sin skulder, fordi hun faldt ud af sin seng. Til sidst faldt hun ud af kørestolen og fik brud på begge ankler og en stor hudafskrabning. To uger efter døde hun,” siger Kirsten Bolvig.
Alle de skader og svigt, kan ifølge Kirsten Bolvig skyldes, at personalet har for travlt og ikke har den fornødne viden og tilgang til mennesker med demens.
“Jeg tror, det skyldes en forråelse blandt personalet. De ser ikke tingene. Og ledelsen var ikke til at tale med om problemerne. De lyttede ikke. Ledelsen ville bestemt ikke give os medhold.”
Derfor er det i sidste ende et ledelsesproblem, mener Kirsten Bolvig:
“Det et ledelsesmæssigt ansvar, at man ikke har fokus på at give en anstændig pleje. Der mangler også faglighed. Personalet gør det måske så godt, de kan – men det er ikke godt nok, de har ikke fagligheden med sig. De har ikke forståelsen for, hvad der sker, når man er dement.”
Og især ved de meget plejekrævende plejehjemsbeboere mangler man faglighed og viden.
“Har en person brug for optimal pleje og hjælp, så svigter de. Så magter de det ikke. Så kommer fagligheden til kort. Det synes jeg virkelig,” siger Kirsten Bolvig, der ellers ikke forventede det store:
“Jeg forlangte ikke mirakler, men jeg forlangte ordentlighed og almindelig omsorg og pleje. Men det er de her mange bække små, der virkelig udgør problemet – at der hele tiden er noget galt.”
Underskriftsindsamling for bedre pleje og omsorg på plejehjem
Langt de fleste plejehjemsbeboere får en god og kærlig pleje og omsorg takket være dedikerede medarbejdere, der yder sit bedste.
Men som Kirstens historie og TV2-dokumentaren "Opråb fra plejehjemmet" viser, er der stadig alvorlige udfordringer på området.
Derfor har Alzheimerforeningen sat gang i en underskriftsindsamling for at sende et budskab til politikerne om, at vi i Danmark ønsker plejehjem, der yder en demensfaglig og menneskelig omsorg samt får en minimumsnormering, så det travle personale får de nødvendige rammer og hænder.
