Anne-Marie: Det betyder rigtig meget, at der er hjælp at få
Demenssygdom rammer hårdt, uanset om man selv får det eller er pårørende. Angst og usikkerhed rykker ind, og mange får brug for akut hjælp og støtte i en hverdag, der smuldrer. En af dem er 55-årige Anne-Marie Knudsen.
”Det begyndte med, at jeg i flere omgange blev ramt af stress i forbindelse med mit arbejde. Jeg mistede meget af min hukommelse.
Jeg kunne stort set ikke huske min barndom. Og der var en masse
ord, jeg havde glemt. Så jeg valgte at blive testet på Skejby Sygehus i 2017.
Her fik jeg diagnosen Alzheimers sygdom.
Jeg var meget trist, da jeg også fik diagnosen
Min far døde med en demenssygdom, da jeg var 30 år. Min storebror døde også med demenssygdom for halvandet år siden. Og kort efter fik min søster også konstateret Alzheimers sygdom. Nu har jeg så fået diagnosen, og det er rigtig svært.
Men jeg har også den indstilling, at selvfølgelig skal jeg stå op om
morgenen. Selvfølgelig skal jeg gå til træning og gå ture. Ja bare
håbe på det bedste.
Og så må jeg bare håbe, at jeg ikke opdager, når jeg forsvinder.
For jeg forsvinder en dag. Jeg forsvinder helt pga. min demenssygdom.
Jeg er ikke skør
Selvom det var hårdt at få diagnosen, var det også rart at få at vide,
at der er en sygdom, der gør det her ved mig. Jeg er ikke skør, jeg er ikke dum, jeg har Alzheimers. Der blev en form for afklaring.
Okay, så skal jeg leve med det her og få det bedste ud af det.
Alzheimerforeningen hjalp mig
Jeg har i flere år benyttet mig af Alzheimerforeningens tilbud. Både som pårørende og nu, hvor jeg selv har fået konstateret demens. Det betyder rigtig meget, at der er hjælp at få, hvis jeg har brug for det. Jeg ringede en gang, hvor jeg var helt nede og blev henvist til en psykolog. Så det er rigtig rart.
Hør Anne-Maries fortælle sin historie i videoen her: "Jeg forsvinder en dag"
Jeg prøver at bevare håbet
Jeg går til fysisk træning og træning for hjernen. Og jeg mødes med andre, der har demens. Det betyder alt. Jeg forsøger at leve et så normalt liv som muligt. Men jeg kæmper også i hverdagen. Jeg har
ikke tal på, hvor mange gange jeg har glemt mine nøgler, pung og mobiltelefon rundt omkring. På et tidspunkt kommer jeg nok også til at stå forvirret ude på vejen uden at kunne finde hjem".
Giv dit bidrag nu til Alzheimerforeningens rådgivning og hjælp mennesker med demenssygdom tæt inde på livet i en svær hverdag
Vi kan alle pludselig stå som pårørende eller selv blive syge med demens, ligesom Anne-Marie.
Her gør den rette hjælp og støtte ofte hele forskellen. Alle kan få gratis hjælp hos Alzheimerforeningens rådgivning, Demenslinien.
Men det er kun muligt med bidrag fra mennesker som dig.