Af Vita Stensgård, 27. februar 2014
Der kom en periode, hvor det blev tomt. Sådan beskriver Christian Hedegaard tiden lige efter han havde fået diagnosen Alzheimer. Christian oplevede, at folk til at begynde med holdt lidt mere afstand, og han fik samtidig følelsen af, at folk ikke længere tog ham seriøst.
- Det virkede som om, folk begyndte at tvivle på, om det jeg sagde, egentlig var ok. De begyndte at spørge Margit om, hvordan jeg havde det, selvom jeg stod lige ved siden af. Jeg var nok blevet lidt halvtosset. Det var den fornemmelse jeg fik, når jeg fortalte om min sygdom, forklarer Christian om tiden lige efter diagnosen.
Lige pludselig var alt vendt på hovedet. Christian havde indtil få år forinden været direktør i et stort internationalt firma. Så han var vant til, at der blev lyttet til ham. Og pludselig var det kun Margit, man lyttede til.
- Det var ekstremt ubehageligt, fortæller Christian. Jeg var også meget tæt på at gå i den grøft, der hedder at blive indesluttet. Og var det nok også i en periode. Man begynder at føle sig en lille smule alene, og at det hele kan være lige meget.
Christian og Margit har solgt deres lejlighed ved fjorden i Holbæk for at flytte tilbage til rødderne i Vestjylland.
De unødvendige hensyn
Christian og Margit oplevede også, at der i begyndelsen blev taget unødvendige hensyn. Eksempelvis ville deres gode venner fra England gerne besøge dem et par dage. Men da parret skulle hjem igen, ærgrede de sig sådan over, at de ikke havde valgt at blive et par dage mere. Som de sagde – de troede ikke rigtig, at det duede med Christian.
- Men så fik de jo set, at det duede helt fint, fortæller Margit om episoden.
Og mange tager måske de hensyn for at skåne den syge, men det kan nemt blive misforstået.
- Det er ikke særlig behageligt for den der er syg – for det er faktisk ikke det man ønsker, understreger Christian.
Billedet ændrede sig
Billedet ændrede sig, da Christian selv begyndte at tage initiativ. Initiativ til at fortælle om sin sygdom og til sociale aktiviteter.
Fra dag ét har jeg ikke ville acceptere, at den sygdom skal styre mit liv. Tværtimod har jeg kæmpet for at finde ud af, hvad man kan gøre, for at have det godt i så mange år som muligt.
Og for Christian var vejen motion, hjernetræning og social kontakt. Og det er den positive effekt af det, han nu forsøger at videregive til andre. Christian har sammen med andre mennesker med demens i lokalområdet fået etableret ’De dementes mødested’ i Holbæk og deltager også aktivt i forskellige aktiviteter rundt om i landet.
Alligevel oplever Christian stadig, at folk er meget opmærksomme på, hvis han siger noget forkert eller gør noget forkert.
- ”Nå men han er jo også syg”. Det mærker jeg hele tiden. Det er folk frygtelig obs på. Hvis jeg nu ikke havde sagt, at jeg var syg, så havde folk aldrig sagt noget – så havde det bare været sådan, konstaterer Christian.
Tag selv initiativ
Her i begyndelsen af året flytter Christian og Margit tilbage til rødderne – tilbage til Skjern, hvor de begge kommer fra. Christian vil der fortsætte sin træning og forsøge at sætte gang i aktiviteter i Alzheimerforeningens lokalforening Midtvest.
- Nu vil jeg over og sparke dem lidt i gang derovre, siger Christian med glimt i øjet. Jo længere vestpå man kommer, jo sværere er det at få folk til at gøre sådan noget. Jo mere skjult går man med sygdommen.
For Christian er der ingen tvivl: Motion, social kontakt og åbenhed om sygdommen – det er de tre elementer, der har hjulpet ham til at bevare et godt liv. Men, siger Christian:
- Du skal selv tage initiativ. Andre gør det ikke.
