Ebbe var på Aktiv Højskole, og nu føler han, at han kunne leve ti år mere. 

Et højskoleophold på fem dage for mennesker med demens. Mere skulle der ikke til før Ebbe Winter Vogensen, der selv er ramt af Alzheimers sygdom, pludselig livede op igen. Nu tør han snakke med folk og åbne op. Foreningsaktiviteter som Aktiv Højskole er vigtige, for her skaber vi fællesskaber for mennesker med demens, og de er nødvendige for alle uagtet sygdom, mener Alzheimerforeningens direktør Mette Raun Fjordside.

_{Ebbe Winther Vogensen på tur med Aktiv Højskole. Foto: Anette Grønhøj} 

 

Af Karoline Fodgaard

- Det er som om, at højskolen har trykket på en knap, så det ikke går så hurtigt med sygdommen, fortæller Ebbe Winther Vogensen, der for nogle uger siden for første gang var på Aktiv Højskole. Et tilbud som Alzheimerforeningen står bag.

Ebbes kone, Birgit Massesson, faldt over Aktiv Højskole i Alzheimerforeningens nyhedsbrev. Da hun læste om tilbuddet, vidste hun med det samme, at det lige var noget for Ebbe.

- Vi er jo gamle højskolemennesker, som mødte hinanden for første gang i 1968 på Ungdomshøjskolen ved Ribe. Vi kender til konceptet, og her var tilbuddet særligt tilrettelagt for mennesker med demens. Jeg vidste, at Ebbe ville få noget ud af det, så selvfølgelig skulle han afsted, fortæller Birgit.

 

”Han var jo som en lille dreng”

Parret, begge på 73 år, bor i Løgumkloster. En lille by i nærheden af Tønder, og omgivet af en masse natur, som de også begge bruger og har nydt sammen i deres liv. For få år siden blev Ebbe ramt af en demenssygdom, og han blev forandret. Han lukkede sig mere inde i sig selv.

I dagene op til Aktiv Højskole begyndte tingene allerede at ændre sig. Ebbe begyndte at glæde sig til at komme afsted.

- Ja, han var jo som en lille dreng, griner Birgit.

Hun kørte Ebbe til Brandbjerg Højskole i Vejle, hvor Aktiv Højskole foregår. Her skulle han tilbringe de næste fem dage med en masse aktiviteter og sammen med andre, som står i samme situation som ham selv: de lever med en demenssygdom.

- Det at være sammen med mennesker, der står i samme situation, gør det meget nemmere at snakke med dem. Man skulle ikke tænke på, hvis man sagde noget forkert, gik i stå eller ikke kunne finde ordene, fortæller Ebbe.

 

_{Ebbe og Birgit, da de fejrede parrets fælles 60 års fødselsdag. Privat foto.} 

En ny, gammel Ebbe

Sammen med de andre deltagere på højskolen brugte de dagene på yoga, kor, ture, male-kurser, festmiddag og meget mere.

- Det var fantastisk og den bedste tid, jeg har haft i mange år. Det er rigtigt, det der med, at man lidt glemmer sygdommen, når man er sammen med ligesindede. Det var som at gå på højskole i gamle dage.

Da Birgit skulle hente Ebbe igen, fem dage senere, var det også en anden Ebbe hun oplevede, end da hun afleverede ham:

- Det var jo ligesom at se Ebbe i gamle dage, da jeg hentede ham. Han dansede jo rundt og sagde ”hopsa-sa” og råbte ”yeah”

Ebbe fandt tilbage til sine gamle rammer til sit gamle jeg, forklarer han:

- Jeg kan mærke meget stor forskel. Nu tør jeg sige noget og snakke med folk. Dagene er blevet nemmere for mig. 

 

Et tilbud som ingen andre

Alzheimerforeningens tilbud Aktiv Højskole har eksisteret siden 2010. Fagpersoner og frivillige fra Alzheimerforeningen har samarbejdet med medarbejdere fra højskoler om at skræddersy en hel uge til ære for mennesker med demens.

En uge, hvor de kan udvikle sig og opleve noget andet, end den hverdag, de lever med en demenssygdom tæt inde på livet

- Formålet har jo været at lave et tilbud, som kun var til mennesker med demens, hvor de kan være sammen om aktiviteter, der giver mening for dem og uden at sygdommen er i højsædet, fortæller faglig rådgiver Lone Rehder fra Alzheimerforeningen, som har været med til at arrangere Aktiv Højskole de seneste par år.

Lone, resten af fagpersonerne og de frivillige er sammen om at sætte rammerne for et program. Denne gang stod Lone for aktiviteten ”Mit liv i billeder”, der handlede om de begivenheder i årtiers løb, f.eks. 1960’ernes månelanding og John. F. Kennedys død. Deltagere skulle komme med billeder og egne anekdoter fra deres eget liv sat i en bredere kontekst.
Den faglige tilgang er, at deltagerne, med den rette støtte, kan meget selv, og det var også tilfældet ved denne aktivitet.

- Deltagerne havde medbragt en masse billeder, og der blev tilføjet til tidslinjen over begivenheder fra 50’erne frem til i dag. De kom selv med egne anekdoter, og snakken gik livligt for sig. Flere af dem kunne fortælle, hvor de havde været den dag Kennedy døde. Der blev virkelig åbnet op for snakken og for alle minderne.

Hun tilføjer:

- Et tilbud som Aktiv Højskole finder man ikke andre steder. For her får man lov til at være, den man er, og have det sjovt. Man udvikler sig og får hjælp til at understøtte sin identitet. Samtidig med det, får man også en masse at fortælle, når man kommer hjem igen.

 

Flere kan have glæde af tilbuddet

Da Aktiv Højskole blev udviklet og afholdt for første gang i 2010 på Brandbjerg Højskole skete det med støtte fra Socialministeriet og Trygfonden til et fireårigt projekt.

De seneste år er Alzheimerforeningen glade for at kunne afholde Aktiv Højskole med støtte fra fonde, plus medfinansiering/deltager betaling

En støtte som Lone og de andre fagpersoner, sætter stor pris på. Håbet er at kunne tilbyde endnu flere ophold og flere kan få glæde af konceptet, som højskolen er bygget op omkring:

- På højskolen er der en accept af de forskelligheder, der ses i demenssygdommen. Alle er i samme båd, men hjælper hinanden. Det får man ikke lov til i dagligdagen med en demenssygdom. Vi har brug for civilsamfundet, når man får sin demensdiagnose. For lige nu er der et kæmpe hul i indsatsen, fortæller Lone Rehder.

 

Civilsamfundet er en afgørende medspiller

Alzheimerforeningens indsatser som Aktiv Højskole har til hensigt at øge livskvaliteten, fremme mental sundhed, bryde ensomheden og skabe merværdi for mennesker, der er berørte af sygdom og deres pårørende.

Direktør i Alzheimerforeningen, Mette Raun Fjordside mener, at civilsamfundets indsatser er med til at udhule det hul, som er, når man får sin demensdiagnose:

- Civilsamfundet er jo netop en afgørende medspiller. Med de indsatser, vi har i Alzheimerforeningen, kan vi gøre en stor forskel for mennesker med demens og deres pårørende. Samtidig får vi en forståelse for, hvad det er for nogle udfordringer, man står over for, når man er berørt af demens. Vi skaber et fællesskab, som vi ved, øger livskvaliteten og supplerer den ofte mangelfulde offentlige indsats.

Læs mere om civilsamfundets rolle her

Kunne leve ti år mere

En fornyet livskvalitet kan i den grad mærkes hos Ebbe og Birgit, når de sidder i deres hjem i Løgumkloster. Naturen og samværet bliver stadig nydt til fulde for dem begge to. Men noget er samtidig helt forandret for Ebbe:

- Med den glæde Ebbe har fået. Han har jo været fuldstændig som en sæk lopper. Han laver jo fis og ballade hele tiden, fortæller Birgit, imens hun griner.

Det er ikke kun Birgit, der mærker noget til forandringen. Hvis man spørger Ebbe, hvad Aktiv Højskole har gjort for ham, svarer han:

- Højskolen betyder alt. Jeg kommer til at leve ti år mere med den her sygdom.