Personlige historier fra livet med demens

Siden 1995 har professor Hanne Mette Ridder oplevet, hvordan musikterapi kan skabe tryghed og berolige mennesker med demens.

Anne og Jens beskriver deres liv med demens som kraftigt reduceret, men når deres trofaste kor-venner kommer og synger, er alt næsten ved det gamle.

De startede en syngende rejse sammen i DR’s dokumentarserie Demenskoret. Hver tirsdag synger de stadig sammen. For de lever højt på kærlighed og den sammenhørighed, der er opstået.

Sonias mor lider af Alzheimer og depression og ventede i for lang tid på at blive indlagt.

Jette og familien følte sig ikke grebet, da hendes eksmand blev diagnosticeret med demens.

Augusta Baba oplevede, hvordan hendes mors livskvalitet blev forringet, da et specialiseret demenstilbud lukkede. Historien viser behovet for specifikke demenstilbud og belyser uligheden i behandlingen af demens på tværs af kommuner.

Thea Bruun Jensen ønsker mere sammenhæng i sundhedsvæsenet.

Forsker i Alzheimerforeningen, Ida Marie Lind Glavind, fandt igennem adskillige samtaler med mennesker med demens ud af, at man let kan komme til at overse alt det positive, der er tilbage,

Der findes flere forskellige billeder på, hvordan pårørende bliver påvirket af deres kæres demenssygdom.

Ebbe livede op på et højskoleophold for mennesker med demens.

Der er kommet mere struktur og ro i hovedet efter Annelise Andersen satte sine ben for første gang i Demensfællesskabet Fyn. Her møder hun ligesindede med en demenssygdom, hvor de sammen dyrker yoga, synger i kor eller tager på udflugter.

En række amerikanske plejehjem har med en særlig tilgang skabt rum for nærvær og meningsfyldte aktiviteter blandt beboere med demens. I Lolland Kommune har man afprøvet metoden, der også her gav positive, målbare forbedringer for beboerne.

Jane Gideon’s mand igennem 40 år har Alzheimer. Hun sætter ord på, hvad en god ældrepleje er.

Annelise har Alzheimer og sætter ord på, hvad hendes drømme er for en fremtidig ældrepleje.

Grov omsorgssvigt er grunden til, at Merete Zesach er endt med at fortælle sin og faderens historie til medierne. Sager som Meretes demenssyge far, der svigtes af systemet, er en af årsagerne til, at der findes en Alzheimerforening.

På Sct. Kjeldsgården er der tid omsorg og meningsfulde aktiviteter for dets beboer.

På sydkoreanske hukommelsescafeer har alle baristaer demens. Jobbet giver selvtillid og viser lokalsamfundet, hvor meget mennesker med demens kan.

Alzheimers sygdom ramte Gitte og Allans hverdag med fuld fart for halvandet år siden. En hverdag de igennem mange år havde bygget op sammen. I kærlighedens navn tog de selv styringen, og lod ikke sygdommen tære for meget.

For fem år siden blev Eva og Jo Kerner’s liv vendt på hovedet, da Jo blev ramt af en demenssygdom. I dag bor han på plejehjem, hvor der er tid til ham og demenssygdommen. Desværre flyder det over med historier om dårlige plejehjem. Det vil Eva gerne lave om på.

Anja er gift med Frank, som har demens, men kæreste med Søren. Læs deres historie her.

Anny og Jan mødte hinanden på Aktiv Højskole. I dag er de hinandens bedste venner.

Det har ikke været uden udfordringer at holde Kirsten Neuschild og Steen Refsgård Olsen fast i deres jobs på Aalborghus Gymnasium, efter at de – et år forskudt af hinanden – fik en demensdiagnose. Men for dem betyder det alt at kunne blive ved med at arbejde, og beslutningen skaber god stemning og goodwill på lærerværelset.

For Ina Kjøgx Pedersen var samtalerne med rådgiver Else Hansen et rart og roligt rum at dele sine tanker i.

Når man får en demenssygdom, kan det at bevæge sig rundt og benytte offentlig transport være en udfordring.

Sidste sommer hjalp den 21-årige Vincent Garbish en ældre mand med demens i toget. Det vakte opsigt i kupéen, og historien blev med stor succes delt på Facebook.

Tre podcast-afsnit giver indblik i et nyt etik-projekt, som skal hjælpe til at mestre de svære situationer, der opstår i livet med demens – både for de pårørende, de sundhedsprofessionelle og dem, der selv lider af demens.

Sanni Tegtmeier håber, at hendes indlæg kan bidrage til at støtte andre pårørende i samme situation.

I Aalborg har Henrik Knudsen stiftet gruppen ”Optimisterne” - En gruppe for mennesker med en demenssygdom og pårørende. Som navnet antyder, er gruppens formål blandt andet at bevare og styrke optimismen på trods af sygdommen.

Når dørene til plejehjemmet Lundgården Demensby åbnes, er det ikke til at ane, at man befinder sig på et plejehjem. For indvendigt er det nordjyske plejehjem indrettet som en lille landsby med alt, hvad det indebærer. På plejehjemmet sætter man fokus på nærvær og personcentreret omsorg frem for medicin.

"Jeg prøver at omfavne mit liv med demens hver eneste dag, og jeg øver mig i at gøre det så meningsfuldt og indholdsrigt som muligt."

At arbejde med rock-albummet To Exit a Maelstrom har været en måde for tvillingebrødrene Andreas og Christian Dahl-Blumenberg fra bandet Feather Mountain at bearbejde deres fars demenssygdom. I arbejdet med musikken har de oplevet en nærmest terapeutisk proces, hvor følelser, kærlighed og frustrationer har fundet sit særlige sprog.

Uden Mirzas vidende bliver John medicineret med antipsykotisk medicin og ender i koma.

Kirsten Bolvigs demensramte mor blev svigtet på plejehjemmet.

Alzheimerforeningen hjalp Anne-Marie.

Til det årlige møde i Alzheimerforeningens tænketank i september mødtes politikere med folk med demens og deres pårørende. Og det er givtigt med et sådant møde, oplever alle parter. For her lærer man af hinanden og får skabt relationer, der kan gøre en forskel.

55-årige Anne-Marie Knudsen har demens og oplever, at der mangler forståelse for sygdommen i samfundet. Hun støtter derfor op om Alzheimerforeningens Landsindsamling.

Det vakte opsigt, da den 21-årige Vincent Garbisch hjalp en ældre mand med demens i toget.

På Dragsbækcenteret og Klitrosen i Thisted er der fokus på at inddrage de pårørende i dagligdagen. De mener nemlig, at gode relationer mellem pårørende og personalet er nøglen til god pleje.

I portrætserien ”Tak SOSU”, fortæller 12 borgere, pårørende og fagpersoner om den uvurderlige hjælp de har fået.

Sarah Møllers mor har frontotemporal demens. Sygdommen har ændret på hendes personlighed. Specielt en episode på ArOS kunstmuseum sidder dybt i Sarah. Hun håber nu, at hun kan være med til at udbrede viden om sygdommen ved at dele sin egen historie.

Esma Birdi og Elmiye Kolukisa vil starte en demensgruppe for tyrkiske borgere, der er ramt af demens, fordi gruppen kan stå over for nogle andre problemer end etniske danskere.

På plejehjemmet Slottet på Nørrebro i København er mangfoldighed en selvfølge. Plejehjemmet er det eneste plejehjem i Danmark med en såkaldt LGBT+-profil.

Frederikke Lind Bjørns mor fik Alzheimers sygdom som 49-årig. Siden har hun flere gange forvildet sig væk fra sit plejehjem. Frederikke vil derfor gerne have, at folk får bedre forståelse af, hvad en diagnose indebærer for både den sygdomsramte og de pårørende. Derfor har hun blandt andet stiftet Alzheimer Galla.

Louise Starche Højland har lavet en helt særlig plakat, der skulle hjælpe hendes far med at huske familien, efter han fik demens.

Hele Mikael Munks liv har været påvirket af demens. Hans mormor og mor er blevet ramt af sygdommen, og derfor har han lavet sin egen julekalender, hvor han donerer overskuddet til Alzheimerforeningen.

På Alzheimerforeningens Aktiv Højskole får deltagerne ”fri” fra deres demenssygdomme.

Hele Mikael Munks liv har været påvirket af demens. Hans mormor og mor er blevet ramt af sygdommen, og derfor vil han nu sætte fokus på sygdommen gennem en julekalender, hvor man kan vinde nye præmier hver dag.

Klavs og Mona fra Odder kæmper dagligt med Klavs’ Lewy Body demenssygdom, men aktiviteter og samvær er med til at forsinke den barske sygdoms angreb. Her får du deres fortælling om livet med demens tæt på.

62-årige Minna Basbøll havde igennem lang tid vidst, at der var noget galt med hendes mand, Per. Der gik dog flere år, før han fik konstateret Alzheimers sygdom. Per kæmpede under sin sygdom med mange nederlag. Minna håber derfor nu, at hun kan være med til at sætte opmærksomhed på tidlig diagnosticering, at demens er mere end dårlig hukommelse og at sygdommen kan ramme folk i en tidlig alder.

Corona-pandemien har været en ekstremt hård tid for mennesker med demens og deres pårørende. På plejehjemmene har besøgsforbud og aflyste aktiviteter forhindret mennesker med en demenssygdom i at få livsvigtig stimulering. Uden nærvær, aktiviteter og faste rutiner er mange blevet ensomme. Dorte Brandt er én af de pårørende, som intet har kunnet stille op, mens hendes mors fysiske og mentale helbred er blevet forværret. Her får du Dortes rørende fortælling om hendes mor, Gerda.

I de tre år Rikke Haunstrups 53-årige mand, Sten, har levet med en frontotemporal demenssygdom, har de oplevet, at der mangler flere aktiviteter og bredere viden om, at også yngre kan have demens. For demenssygdomme kan være sværere at opdage for omverdenen, når man er ung med demens.

Restriktioner, nedlukning og et trist dødsfald var sidste forår alt sammen med til at bane vejen for et helt særligt venskab mellem Demensvennen Tiger Sennenwald og Birger Veber, der lider af Alzheimers sygdom.

Jytte Larsen siger aldrig nej til at prøve noget nyt. Selv med en vis nervøsitet over, om det nu vil lykkedes hende at finde frem til de andre på Zoom, har hun ligesom mange andre kastet sig ud i at mødes online til fysiske aktiviteter, kognitionsøvelser og snakke om hverdagen. Og Jytte er ikke i tvivl - det er vigtigt at mødes med andre, som er i samme situation - også selvom det ikke er ansigt til ansigt.

De første to måneder af Coronaepidemiens nedlukning af Danmark var de værste for Pia Kajgaard og hendes demenssyge mand, Anker. Der gik ikke længe efter nedlukningen før strukturen i hverdagen forsvandt, og Pia blev ensom og Anker deprimeret. Mange hjemmeboende personer med demens og pårørende er gået igennem det samme som Pia og Anker, viser en omfattende undersøgelse fra Alzheimerforeningen.

Efter at Rita Knudsens alzheimerramte mand døde for tre år siden, valgte hun at starte på en frisk, blandt andet ved flytte fra Gammel Rye til Viborg. Her har hun valgt et liv, hvor de positive minder skal fylde mere end sorgen over at være efterladt.

Da Susanne og Kirsten for første gang mødte hinanden, vidste de ikke, at de skulle blive så gode venner, som de er i dag. I tre år har de mødtes ugentligt til gåture fyldt med latter og læbestift på trods af Susannes demenssygdom.

Dorte Vogel har fået frontotemporal demens, som gør det svært for hende at få hverdagen til at hænge sammen. Sygdommen er kendetegnet ved, at man ændrer sin adfærd, og Dorte ved godt, at det kan resultere i, at sygdommen skubber dem hun holder af væk. Så hun holder godt fast i sine to sønner, der husker hende på, at hun er et godt menneske.

Når Torben Petersen en dag forsvinder ind i Alzheimers sygdommens dybe tåger, har han et klart budskab til alle de mennesker, der holder af ham og elsker ham - ikke mindst hans kone Susan. Han vil minde dem om, at han, på trods af sygdom og modgang i livet, altid har mødt verden med smil og et positivt livssyn.

En tætpakket kalender og gode mennesker omkring sig er opskriften på ro og overskud for Lone Hartz. Hun mener, at det vigtigste i et demensforløb som hendes, er at have tætte relationer og være taknemmelig for dem.

Da Eva Hultengrens mand blev diagnosticeret med Alzheimers sygdom, var hun afklaret med, at plejehjem ville være et stop på vejen. Men hendes mand følte sig svigtet, da hun til sidst ikke kunne have ham boende hjemme.

Musik kan ses som summen af en masse forskellige frekvenser, der udgør en bestemt melodi. Det kan også ses som et bånd, der knytter os til hinanden. Det var tilfældet for Flemming, der lider af Alzheimers sygdom, og hans datter Majbritt, som efter tre måneder uden fysisk kontakt under Coronakrisen, genfandt hinanden i Kim Larsens sange.

Frank er 57 år. For et par år siden blev han diagnosticeret med Parkinson og senere Lewy body demens. Det har ændret livet radikalt for ham, hans to teenagepiger og hans kone.

Kurt Jensen er god at opleve med, giver fantastiske omfavnelser og er dejligt selskab på cykelture. Det står sort på hvidt på den liste, som Ulla viser sin mand, når han bliver fortvivlet over de evner, som Alzheimers sygdom har taget fra ham.

Yrsa er en særdeles aktiv kvinde, der elsker at rejse og involvere sig i foreninger. Men selvom hun har travlt med at leve livet, har hun også tænkt over, hvad der skal ske, når hun ikke er her mere. I sit testamente har hun valgt at tilgodese velgørende organisationer.

Det tog tre år med forskelligartede symptomer, før en læge begyndte at mistænke, at Hans Olsen havde Alzheimers sygdom. Det var et chok, men åbenhed viste sig at være vejen til at acceptere en ny hverdag.

Tre familiemedlemmer fortæller om, hvordan de begyndte at mistænke en demenssygdom.

På en weekend kan alt det ualmindelige, der følger med i hverdagen som demensramt børnefamilie, pludselig blive helt almindeligt. Det oplevede Maikin Isholm Højgaard og hendes to børn på fem og ni, da de i oktober deltog i Alzheimerforeningens Familiecamp på Fyn.

Få år efter, at Knud fik konstateret demens, besluttede han og hans hustru Hanne at købe en lejlighed i Spanien, hvor de tilbringer seks måneder hvert år. Det bidrager til, at de kan have en god hverdag med en sygdom, som ellers ikke efterlader meget håb om bedring.

At deltage i forskningsforsøg giver mening - både på det personlige plan og i håbet om at kunne hjælpe andre i samme situation. Det har alzheimerramte Peter Hjorth og hans hustru Anne oplevet, efter de har deltaget i flere forsøg med bl.a. ny medicin.

I maj 2019 flyttede Anja og Frank Holst fra hinanden. En demensdiagnose havde rykket rundt på familiens fundament, og det krævede forandring at lande på fødderne igen.

Theas far har haft Alzheimers sygdom, siden hun var otte år. Den psykiske belastning ramte hendes mor, som blev syg, og Thea stod med to forældre, som var syge. Gennem Theas fortælling ønsker hun at skabe mere åbenhed om sygdommen.

Livet med demens er fyldt med vanskelige situationer. Svære situationer, som ikke altid har en løsning, men som skal håndteres. Men hvilke situationer er det tale om og hvordan bliver vi bedre til at håndtere dem?

I marts 2019 fik Frank Holst efter et længere udredningsforløb konstateret Lewy Body demens. Det har ikke været nemt, men efterhånden har Frank og hans hustru Anja igen fundet fodfæste.

Signe Raun forstod ikke ret meget, da hendes mormor, Anne Nørlund, for seks år siden fik diagnosen Alzheimers sygdom. Men som sygdommen skred frem, fandt nu 14-årige Signe nye måder, de kunne være sammen på, så de stadig begge har stor glæde af besøgene.

På trods af demens og Parkinsons sygdom lever 72-årige Christian Sonne et aktivt liv. Det skyldes i høj grad den støtte og hjælp, han får fra sin kone og lokalsamfundet.

56-årige Lars Kudsk arrangerer mandeklub og hjælper til på Rådgivnings- og aktivitetscenter Viborg. Det gør, at han glemmer sin Alzheimers sygdom for en stund – og for centeret er det en stor hjælp.

Poul Nielsen har svært ved at finde ordene og opbygge sætninger pga. demenssygdommen primær progressiv afasi. Men han er åben over for at bruge ordene på nye måder. På Kommunikationscentret lærer han, hvordan han kan bibeholde sin evne til at kommunikere så længe som muligt.

Katarina og Anna-Clara føler, de ved, hvad de taler om, når de beskriver Alzheimers sygdom som "den ondeste sygdom." De fortæller her deres historie for at skabe større forståelse for sygdommen - og for at være med til at samle penge ind til forskningen.

Demensen ændrede virkeligheden for Inas mor. Tilstanden ledte til dilemmaer, indtil de fandt frem til nye måder at være sammen på. Demensen blev samtidig en anledning til, at Ina lærte andre sider af sin mor at kende.

Ditte og Michaels liv blev radikalt ændret, da hun fik diagnosen Alzheimers sygdom i en alder af 48 år. Ditte fortæller her sin historie. Det gør hun for at skabe større forståelse for demenssygdomme - og for at være med til at samle penge ind til forskningen.

I et dokumentarprogram går tv-vært Michèle Bellaiche tæt på demens og undersøger blandt andet, hvordan hendes egen risiko for at udvikle demens ser ud. Vi tog med på optagelse på Rigshospitalet, da tv-værten skulle blive klar til at få kortlagt sin søvn.

Bente Nissen oplevede flere venner, der enten trak sig eller negligerede sygdommen, da hendes mand Jørgen fik en demensdiagnose, fordi de ikke forstod sygdommen. Hun mener, at hvis omverdenen for alvor skal forstå demens, bør man være ærlige om, hvordan sygdommen er på godt og ondt.

Mange oplever, at vennerne trækker sig, når man får en demenssygdom tæt ind på livet. Men hvad er det for nogle tanker, man gør sig, når man er en del af vennekredsen?

Henrik Einlykke og hans to brødre bruger humor til at tackle de svære følelser, der er forbundet med at tage sig af deres demensramte far.

Helles og Leons liv blev radikalt ændret, da han fik diagnosen demens. Men deres kærlighed og omsorg for hinanden er intakt. Helle fortæller her deres historie for at skabe større forståelse for Alzheimers sygdom – og for at være med til at samle penge ind til forskningen.

Poul-Erik Mathiesens demenssygdom har ramt motorikken før hukommelsen, og derfor møder han og hans kone ikke meget forståelse for, at han har demens.

At demens kan være meget andet end svigtende hukommelse, ved Julie og Vibeke Kjær alt om. For da Jan Kjær - Julies far og Vibekes mand - fik frontotemporal demens, huskede han fint. Han mistede derimod hæmninger og sociale kompetencer - og det har været svært for omverdenen at forstå.

For fire år siden ændrede livet sig radikalt for Jette og Birger, der har været gift i 40 år. Det var på det tidspunkt, at de første tegn på Birgers demenssygdom begyndte at vise sig.

At have sin far med demens boende flere timers kørsel væk er hårdt, når man gerne vil være der for ham. Så hårdt, at det kan koste dyrt på den personlige front. Det har 39-årige Zarina Juul Marquardsen måtte erkende.

18-årige Markus Ingemann Jepsen har svært ved at huske sin mor fra før hun fik konstateret Alzheimers sygdom. I dag er han klar til at give slip

Efter mange års ægteskab opstod der en stor tomhed for Lis Therp, da hendes mand Steen Engel gik bort som 82-årig efter flere års demenssygdom. For Lis blev vejen videre et aktivt liv, hvor hun er noget for andre.

Grinet var med til at gøre forholdet mellem Frederik Lindhardt og hans Alzheimer-ramte far tættere - men det blev også en mental flugt fra demensens barske realiteter.

Birger Veber har det svært med, at hans demenssygdom har gjort ham mere afhængig af andre. Til gengæld har sygdommen gjort det lettere for ham at leve fuldt ud hver dag.

For Julie og Bjørn Rubow blev dét overhovedet at få en demensudredning en frustrerende proces, som blandt andet krævede Julies vedholdenhed og insisteren på afklaring.

Jette Veber troede først, at hendes mand var blevet træt af hende, da han begyndte at ændre adfærd.

Pårørende til demensramte ser til, mens deres ægtefælle, mor eller far går i forfald. Det giver psykiske mén. Vera Hansens mand fik konstateret Alzheimers sygdom for 20 år siden, og Vera kæmper dagligt med at håndtere sorgen og fortsat elske sin mand, for hvem hun er fremmed.

En demensdiagnose er ikke det samme som at blive meldt ud af samfundet. Trods sin Alzheimers sygdom giver John Larsen sine holdninger til kende, og giver gode råd til både politikere og fagfolk. For det er vigtigt at få folk med demens på banen selv, mener han.

Ægteparret Kaj og Ulla Nielsen har forenet et aktivt liv med en demenssygdom. Men sygdommen har også kostet venner. Med sin støtte til Alzheimerforeningens Demensven-kampagne ønsker Kaj, at flere danskere får viden om sygdommen og aktivt vil hjælpe familier med demens.

For Charlotte Megyessi har hendes venindes demenssygdom været en øjenåbner. Sygdommen har ført til et tættere venskab og nye erkendelser. De to kvinder er sammen i nuet og deler alt fra sjove oplevelser til praktiske gøremål. Og de kan også være sammen om det svære og det, der gør ondt.

Fælles madoplevelser med faren og tid til sine børn er Henrik Vikær Einlykkes fokus. Faren lever med en demenssygdom. Han bor alene, og Henrik har et stort ønske om, at faren får et mere socialt liv.

Det begyndte som små forglemmelser i hverdagen, men blev en total forandring for hele vores familie, da min mand i en ung alder blev ramt af Alzheimers.

For lokalpolitiker Niclas Bekker blev farens demenssygdom en mulighed for at rette op på deres svære relation. Han bruger modgang til noget konstruktivt og finder lyspunkter - selv ved demens.

Beslutningen om at ens ægtefælle skal flytte i plejebolig er svær. Situationen bliver ikke lettere af, at det ofte er kompliceret at få et overblik over familiens økonomi, når man skal bo hver for sig

Kan man være gift med en kvinde, der bor på plejehjem og samtidig have en kæreste derhjemme? Det dilemma kan den ene part i et ægtepar risikere at havne i, hvis den anden part er hårdt ramt af demens. Tanken kan være fjern for mange, men for Kaj Stillinger var svaret klart. Hvorfor skulle to mennesker have ødelagt deres liv, fordi den ene bliver alvorligt syg?

Dårlig samvittighed, skyld og en følelse af at give op. Der er ofte mange svære følelser forbundet med at sende sine kære på plejehjem, men nogle gange er der ikke noget valg. Det var der ikke for Aase Hellemanns mand.

Det bliver ikke blot en kamp mod de andre deltagere, når Ole Hansen til september for anden gang skal forsøge at gennemføre sin Ironman nr. 25 – det bliver nemlig først og fremmest et kapløb mod hans egen galoperende Alzheimers sygdom.

Kai Pind kedede sig og følte sig først ikke hjemme på Aalholmhjemmet i Valby, men så dykkede personalet ned i hans livshistorie og fandt ind til en ganske særlig passion, der vendte op og ned på hverdagen for både Kai og resten af plejehjemmet

I 2007 fik Ole Eskesens kone konstateret vaskulær demens. Det ændrede deres liv. Hør Ole fortælle sin historie her.

Skuespillerinden Bente Eskesen har haft demens helt inde på livet. Bentes mor, som hun var tæt knyttet til, havde en demenssygdom. Det er især den nære kontakt med moren Bente har kunnet trække på i rollen som den demensramte Margrethe.

Et stort sort hul, hvor alting forsvinder ned i, en lyskæde, hvor nogle af pærerne begynder at svigte eller et livsforløb på en tavle, der langsomt bliver visket ud. Demens er med tiden blevet beskrevet med et utal af farverige billeder. Men hvordan opleves det egentlig indefra, når ordene, retningssansen og genkendelsen pludselig svigter?

I Vestjylland findes den største familie med en arvelig pandelaps-demenssygdom i verden – det er en arv, der på mere end én måde tynger.

Til trods for, at deres far har haft Alzheimers sygdom i godt 3 år, oplever Maria og Elisabeth, at kærligheden i deres familie er den samme.

Bevæbnet med håb, humor og stædighed har parret Jane og Ole Sonne taget kampen op mod Alzheimers, og alle midler tages i brug for at bevare livsglæden.

Christian og Margit oplevede en form for berøringsangst, da Christian fik diagnosen Alzheimer. Lidt ligesom når nogen dør, hvor folk ikke går hen for at give hånd eller tale med de efterladte. Billedet ændrede sig først, da Christian selv begyndte at tage initiativ til at tale om sygdommen.

Gode venner er værdifulde for alle – men venskaber får en særlig betydning, når man får en demenssygdom. For Ulla har det netværk, hun har opbygget i Odsherred igennem de sidste 30 år, været af uvurderlig betydning, efter hun blev syg.

En dag i april i 2013 - eller ca. et halvt år efter at Karen var kommet på plejehjem - vendte humøret for Ole. Fra at være tynget og ked af det hver gang, han besøgte Karen, blev han glad. Et åg faldt fra hans skuldre, som Ole selv beskriver det.

Søren er 59 år gammel. Han bor alene og har to voksne børn. Og så har Søren en demenssygdom. Han er stadig tidligt i sygdomsforløbet og lever derfor et forholdsvis normalt liv. Søren er også på et stadie i sit liv, hvor mange ting forandrer sig, og det kan være svært at finde den rette balance.

Henning lever med en semantisk demens, der er en underform af frontaldemens og, som i første omgang, rammer forståelsen for ord og begreber, men ikke hukommelsen. Derfor var sygdommen også svær at diagnosticere i begyndelsen.

Sådan lyder Jens’ motto, og det blev endnu mere aktuelt, da han fik konstateret en demenssygdom. En stadigt dårligere gangfunktion har dog også sat nogle begrænsninger og øget behovet for hjælp.

Demens handler om andet end at miste hukommelsen – for Mette Skou Møller handler det om at miste overblikket, retningen og i sidste ende også livet.

Siden Vibeke Sonnes mand, Christian, i 2013 fik stillet en demensdiagnose, har Vibeke løbende tilpasset måden parret indretter sig på i hjemmet på Bornholm. Det har givet anledning til mere overskud, og glæde, i hverdagen for Vibeke og mere frihed til Christian.

Alzheimers er en sygdom, som let kan tage livsglæden fra dem, der bliver ramt af sygdommen. John Bredmose Rasmussen lader sig dog ikke holde tilbage, og han træner derfor sammen med makkeren, Maria Bøttcher, op til Team Rynkeby. Målet er at cykle til Paris til sommer og samtidig bevise, at han stadigvæk kan gøre mange ting, selvom han lider af Alzheimers.

Siden Bo Nordby gik på pension, har han brugt mange af sine kræfter på at hjælpe mennesker, der har behov for hjælp. Det gør han blandt andet som demensinstruktør. Han mener nemlig, at det er vigtigt, at mennesker med demens skal kunne færdes trygt i lokalsamfundet.

Begrebet bruges i flæng, men hvad vil demensvenlighed egentlig sige, og hvordan bidrager det til et bedre liv for mennesker med demens?

58-årige Pia Knudsen har Alzheimers-sygdom. Selvom hun er syg, er hun dog stadigvæk fast besluttet på at leve et meningsfyldt liv. Livet er ikke slut for Pia, fordi hun har fået en demenssygdom.

I dokumentaren ”Det er ikke slut endnu” følger vi beboerne på det unikke plejehjem Dagmarsminde, der bruger omsorg som medicin. Vi har talt med instruktøren om, hvad hun mener, vi kan tage med fra filmen i forhold til at skabe et bedre liv med demens på plejehjem.

Traditionen tro, så deler Demensvennen Camilla Danrich julegaver ud til ældre i Midtjylland. Julegaverne bliver spredt ud over hele 15 kommuner.