Af Mikkel Bækgaard
- Det er altså virkelig hyggeligt det her.
Ordene kommer fra 79-årige Per Bragenholt Christensen, der denne fredag eftermiddag i Aalborg sidder og nyder en tår kaffe og et par stykker chokolade. Omkring bordet sidder også to frivillige og musikterapeut Søren Vester Hald. Normalt dukker der flere op, men i dag er det kun Per, som har fundet vej til Fredagssang på Hjulmagervej, et tilbud til folk med en demensdiagnose og en del af kommunens Aktiv med Demens-tilbud.
Inden kaffen er kommet på bordet, har Per, de to frivillige og Søren Vester Hald sunget et par sange. Søren har spillet guitar, og de andre har sunget med og slår på et par trommer. Per trommer med, så godt han kan. Han nyder det helt tydeligt, selvom rytmen ikke hele tiden rammer helt præcist.
- Jeg kommer her hver uge, fortæller Per Bragenholt Christensen, der ikke lige kan huske, hvad det er for en demensdiagnose, han har. Men lige i dag er det heller ikke så væsentligt.
Det vigtigste er, at man får brugt hjernen på nye måder og er aktiv sammen med andre i en social sammenhæng, forklarer musikterapeuten Søren Vester Hald:
- Når man spiller musik, bruger man hjernen på nye måder - man bruger faktisk hele hjernen, og forskning viser, at neuronerne styrker deres netværk på tværs. Og det er rigtigt godt for blandt andet demente, hvor hjernen ellers langsomt går i stå. Det kan bestemt ikke helbrede demens, men det kan være med til at styrke livskvaliteten og de kognitive evner.
Socialt liv er vigtigt - især som forebyggelse
Udover musikken spiller det sociale også en stor rolle. Et aktivt socialt liv er en af de faktorer, man kan se, har en forebyggende effekt i forhold til om man udvikler demens. Det forklarer Niels Kasper Jørgensen, som er Neuropsykologisk fagkonsulent hos Nationalt Videnscenter for demens:
- Der er helt klart en sammenhæng mellem det at klare sig godt og have et aktivt socialt netværk og så ens risiko for at udvikle demens. Man ved dog ikke præcist, hvordan sammenhængene er. For eksempel er det ikke sikkert, at du mindsker risikoen, hvis du er et indadvendt menneske, der pludseligt bliver meget social aktivt uden at det føles naturligt for dig.
Desværre er der ikke noget forskning, der har bevist, at et aktivt socialt liv bremser udviklingen af demens, når man først har fået diagnosen - også selvom netop det sociale spiller en væsentlig rolle i de fleste tilbud rettet mod folk med demens.
Derfor handler det om at være socialt aktiv gennem hele livet, forklarer han.
- Det bedste er at forebygge ved at have et socialt liv og ved at være fysisk aktiv. Men derfor skal man selvfølgelig ikke opgive at være social, bare fordi man får en demensdiagnose. Det er godt at holde hjernen i gang og bruge den på nye måder - og det gør man jo gerne i sociale sammenhænge, siger Niels Kasper Jørgensen.
Bliver mere rolig
Og det er netop, hvad der sker i Aalborg til fredagssang på Hjulmagervej. For selvom aktiviteterne måske ikke bremser udviklingen af sygdommen, oplever Per Bragenholt Christensen, at musikken og hyggen er positivt for ham.
- Jeg føler virkelig, at jeg får noget ud af det. Jeg bliver mere rolig af det - det siger min kone også, griner han og forklarer, at han også går til madlavning og såkaldt brocafé.
Det er netop også aktiviteter, som holder gang i hjernen og styrker hans sociale relationer trods demensdiagnosen. Og det er godt, mener Søren Vester Hald:
- Det er godt for koncentrationsevnen, når man bliver kastet ud i nye udfordringer.
