”Man slapper fuldstændig af, når man er her” 

Kognitiv stimulationsterapi – også forkortet CST – er en psykosocial terapiform, der har vist sig at forbedre kognitive funktioner og give øget livskvalitet hos mennesker med demens. 

 

Af Louise Bangslund 

Kjeld får lov at vælge dagens sang. Han rækker ud efter ’What a wonderful world’, og en af de andre udbryder: ”Ja, det er jo en skøn sang!” 

Når CST-holdet hos Center for Demens i Københavns Kommune mødes, starter de altid med at synge. Hver session følger nemlig samme struktur; sang, drøftelse af aktuelle emner og dernæst dagens tema. 

Netop den strukturerede tilgang er et af kendetegnene ved CST-metoden, som tager udgangspunkt i tematiserede samtaler og aktiviteter. 

- CST er en fantastisk inkluderende og dynamisk metode til at arbejde med kognitiv stimulation, der giver mulighed for tilpasse sessionerne til lige præcis den aktuelle gruppe af deltagere i forhold til livserfaringer, interesser og kognitive udfordringer, siger Lise Vestergaard, afdelingsleder hos Center for Demens. 

Center for Demens har siden 2018 arbejdet med CST som en integreret del af deres trænings- og rådgivningsforløb for mennesker med demens. 

- Vi runder snart hold nummer 50 og har gennem årene fået mange stærke og positive tilbagemeldinger om den effekt, forløbet har på hverdagslivet og livskvaliteten, siger Lise Vestergaard. 

 

Giver mod til at tale 

Da de otte deltagere har sunget sig igennem sidste strofe, går gruppen videre til det faste punkt aktuelt, og her falder snakken på politik, fordi én har læst, at Jacob Mark stopper i Folketinget. 

Hurtigt drejer samtalen sig ind på, at det må være hårdt at være politiker, og ”prisen kan blive for stor”, som én siger. 

- Det centrale i CST er at fremme gode diskussioner med vægt på meninger og holdninger i stedet for fakta, fortæller en af de to ergoterapeuter og gruppeledere, Annette Lund. 

Dette nøgleprincip – at spørge til meninger og holdninger – er med til at stimulere de sproglige evner. 

- Det giver en større selvtillid i forhold til at formulere sig, fordi man bliver spurgt på en bestemt måde, der giver mod på at tale, siger Ulla Vidkjær Fejerskov, som er uddannelseskonsulent ved Nationalt Videnscenter for Demens og underviser i CST-metoden. 

Det kan Deanne fra CST-holdet nikke genkendende til. 

- Man slapper fuldstændig af, når man er her. Man behøver ikke tænke på, om der er nogen, der vurderer noget, siger hun. 

Snakken går også på, om Trump eller Harris står til at vinde valget i USA. 

Og det at inddrage nutiden og fremtiden i samtalen ved fx at spå om valgresultatet stimulerer hjernen. 

- I stedet for at køre i dit vante, robuste spor, udvider du og udnytter hjernens ressourcer ved at tænke i nye tanker, siger Ulla Vidkjær Fejerskov. 

 

Gruppen inspirerer hinanden 

Da gruppen når til dagens tema – orientering – står det hurtigt klart, at det er en udfordring for mange, og der deles idéer til bedre at finde vej, fx ved hjælp af pejlemærker. 

- Jeg har tænkt på at få malet en racerstribe henover bilen, så jeg kan finde den på parkeringspladsen, siger en deltager, og gruppen griner lidt ved tanken. 

CST-metoden giver mulighed for at spejle sig i andre i samme situation, hvilket flere af deltagerne lægger vægt på. 

- Det er svært at gribe om og forstå denne her sygdom. Men det kan man bedre ved at høre på andre, der har det på samme måde, siger Kjeld. 

- Man tager altid noget inspiration med hjem herfra, supplerer Poul. 

 

Flere sanser i spil 

Til sidst får gruppen et Danmarkskort og sidder parvis med nogle klistermærker, som de skal sætte på steder, de har et tilhørsforhold til. 

En sætter der, hvor hun er vokset op, og en anden udbryder: ”Jeg elsker jo Nordsjællands kyst.” 

Øvelsen har et element af reminiscens, hvor deltagerne husker tilbage, men kommer også omkring nutiden og steder med betydning for den enkelte i dag. Plus at gruppen lærer hinanden bedre at kende, forklarer ergoterapeut og gruppeleder Sofie Tran. 

- Grundtanken er at stimulere forskellige sanser og skabe samtale om noget, der ikke er faktuelt, siger hun. 

 

Forbedrer kognitive funktioner 

En af CST-metodens styrker er, at den er evidensbaseret, fortæller Ulla Vidkjær Fejerskov fra Nationalt Videnscenter for Demens. 

- Flere studier har vist, at hvis personer med demens i mild til moderat grad følger CST-programmet, så ser man en signifikant forbedring af deres kognitive funktionsniveau, kommunikation og livskvalitet, forklarer hun og uddyber: 

- Det er især sproget, arbejdshukommelsen og opmærksomheden, det forbedrer. Og så er der den anden del af det, som er lige så vigtigt: At man selv oplever, at det forbedrer ens livskvalitet. 

Og spørger man deltagerne hos Center for Demens, er det tydeligt at fornemme det positive udbytte. 

- Jeg tror, det er med til at gøre, at den bliver frisket op deroppe, siger Kjeld og peger på hovedet. 

- Og at man bedre er i stand til at fokusere. Jeg er overbevist om, at det hjælper os hele tiden i hverdagen, fortsætter han. 

- Det giver så god mening, hvad jeg kommer her for, supplerer Gunhild, inden gruppen siger på gensyn.