Menu

Inspiration: Indret dit hjem demensvenligt

En demensvenlig boligindretning kan have stor betydning for hverdagen. Vi er taget på besøg i inspirationslejligheden i Center for Demens i København for at samle – ja, inspiration – til både lavpraktiske løsninger og teknologiske hjælpemidler.

Af Louise Bangslund

 

Struktur og overblik – det er nogle af nøgleordene, når du skal indrette dit hjem demensvenligt, fortæller ergo­terapeut i Center for Demens, Sofie Tran, som står for at rådgive besøgen­de i inspirationslejligheden.

Strukturen handler blandt andet om at have nogle faste vaner og rutiner, som eksempelvis et fast sted til sine nøgler. Og så handler det om at rydde ud i sine ting og kun have det, man bruger, stående fremme.

- Når det er ryddeligt for øjnene, er det også ryddeligt for hjernen, lyder det fra Sofie Tran.

 

OVERBLIK LETTER HVERDAGEN

En løsning til at skabe overblik er at bruge gennemsigtige beholdere eller glaslåger på skabene, så man tydeligt kan se og finde sine ting.

Det kan også være en hjælp at sætte billeder på skabene eller skilte med tekst, hvor der står, hvad der er i ska­bet og på de forskellige hylder.

- Det er nogle af de små ting, som er med til at gøre hverdagen lettere og skabe nogle trygge rammer, lyder det fra Sofie Tran.

Overblikket kan gøre, at man undgår konflikter, når man ikke kan finde tingene. Men det har også en anden fordel.

- Det kan måske give personen med demens en uafhængighedsfølelse, at man ikke behøver spørge, hver gang man skal finde noget eller lægge noget på plads, fortæller Sofie Tran.

 

Overblik med gennemsigtige beholdere til ting.

 

Billeder på ting. 

 

FARVER HAR BETYDNING FOR HUMØRET

Når man træder ind i inspirations­lejligheden i Center for Demens, er det tydeligt, at det er blå og grønne nuancer, der dominerer. Og det er ikke tilfældigt, forklarer Sofie Tran. 

- Behagelige farver som blå og grøn virker beroligende og kan skabe ro og tryghed. Derimod kan nogle mennesker med demens opfatte sorte farver som skygger eller sorte huller, og derfor kan det være en farve, man skal undgå.

Hun understreger, at det er meget individuelt med farver – men det er noget, man kan bruge til at gøre hjemmet overskueligt.

- Kontrastfarver kan være en god måde at skille tingene ad visuelt, så de ikke flyder sammen i ét og bliver hvidt i hvidt, fortæller Sofie Tran.

- En hvid væg, et hvidt toilet og et hvidt toiletbræt kan for eksempel være svært at skelne ad for nogle. Med et farvet toilet­bræt kan man skabe noget kontrast. Og det kan jo gøres med mange ting, siger hun og peger på farvet service som endnu et eksempel.

- Sådan noget som at have en farvet kant på sin tallerken kan gøre det nemmere at se, hvor tallerkenen slutter.

 

Farvet kant på tallerken.

 

SIMPLE TING KAN VÆRE EN STOR HJÆLP

Udover de lavpraktiske løsninger by­der inspirationslejligheden også på et væld af hjælpemidler – fx digitale kalendere med fjernstyring, pille­æsker med alarmer, GPS, nøglefinde­re, sanseprodukter og en døgnrytme­lampe, der hjælper med at styre lyset i forhold til, hvornår man går i seng og står op.

Det mest populære hjælpemiddel er dog et af de mere simple, fastslår So­fie Tran – nemlig et digitalt ur, som viser dato, klokkeslæt og hvad tid på døgnet, det er.

- Det tiltaler mange, at det er et simpelt hjælpemiddel, der ikke kræver den store tekniske snilde. Det står egentlig bare og passer sig selv, men det støtter i orien­tering i tid og dato, som mange giver udtryk for er en udfordring, siger Sofie Tran og konkluderer:

- Nogle gange er det simple ting, der hjæl­per meget i hverdagen.

 

Mest populære hjælpemiddel - MEMOday digitalt ur. 

 

Få et demensvenligt hjem

Overskuelighed er nøgleordet, hvis man vil skabe et så demensvenligt hjem som muligt.

Af Karen Tannebæk og Mette Tandrup Hansen, Nationalt Videnscenter for Demens

Omgivelserne har stor betydning for trivsel og livskvalitet for os alle. Vi påvirkes fx af relationer til andre, nærvær og stemninger. Men det er ikke kun relationer og stemninger, som spiller en vigtig rolle for, hvornår vi føler os trygge og hjemme - det gør de fysiske rammer også.

En demenssygdom gør blandt andet, at hjernen bliver dårligere til at sortere og bearbejde sanseindtryk. Derfor er overskuelighed et nøgleord, hvis man vil tilpasse de fysiske rammer og dermed understøtte, at hverdagen bliver så tryg og sikker som mulig.

Der findes ikke en færdig opskrift på demensvenlig boligindretning, men i de senere år har man arbejdet med at indrette demensvenlige plejeboliger – og en række af rådene herfra kan også med held bruges i eget hjem.

 

8 gode råd til et demensvenligt hjem

Hjemlighed – Velkendte omgivelser, møbler og ting har, sammen med en rar atmosfære, stor betydning i forhold til at føle sig hjemme. 

Tryghed – Skab tryghed gennem forudsigelighed og genkendelighed. Det skal være let at afkode, hvad det er, der forventes netop nu - skal vi spise, spille kort eller se tv?

Sikkerhed – Teknologiske hjælpemidler kan være med til at øge sikkerheden - sæt fx en timer på komfuret. Tænk også på sikker opbevaring af medicin og kemikalier, og fjern løse tæpper.

Orientering – Farvekontraster kan fremhæve det, der er vigtigt. Et blåt håndklæde på en hvid flisevæg er fx lettere at få øje på end et hvidt. Det bliver nemmere at bedømme afstande, hvis møblerne ikke har samme farve som gulv og vægge. Mærkater på skabe og skuffer kan gøre det lettere at orientere sig i køkkenet. 

Lys – Sørg for god belysning ved fx spisebord, skrivebord, lænestol og i køkkenet. Tænk over, at mørke områder i hjemmet er svære at overskue og kan skabe usikkerhed. 

Synlighed og overskuelighed – Ude af øje, ude af sind. Derfor bør de ting eller rum, man skal benytte, være synlige. Det er fx smart, at toilettet kan ses fra sengen. Ryd op, så kun de ting, der skal bruges i situationen, står fremme – fx barbergrej (og ikke også tandbørste, kam, negleklipper, cremer osv.). Giv alle vigtige ting i hjemmet en fast plads.

Sanseindtryk – For mange sanseindtryk på én gang kan gøre det svært at holde fokus. Begræns baggrundslyde fra tv, radio, opvaskemaskine osv. Mønstrede gardiner og gulvtæpper kan ligesom spejlbilleder forvirre og fejlfortolkes. Et blankt gulv kan opfattes som vådt og medføre angst for at falde.

Udeliv – For de fleste er det vigtigt at kunne komme ud og holde sig aktiv. Lad der gerne være adgang til en (evt. lukket) have, eller måske kan en god ven tage med på gåtur eller til sport.

Senest opdateret d. 14. november 2023
Fakta

Inspirationslejligheden er et åbent tilbud for alle københav­nere i Center for Demens. Den er blevet til i et samarbejde med personer med demens, pårørende, demensfaglige rådgivere, udviklere og en arkitekt, som alle har budt ind med typiske hverdagsproble­mer og idéer til løsninger.

Der er åbent hus hver fredag fra 12-14, og man kan også be­stille tid til et besøg på andre dage på tlf. 23 81 75 75.

Læs mere på demens.kk.dk, hvor du også kan downloade en folder med tips og tricks til demensvenlig indretning.

Kalender
Se aktiviteter

Find alt fra korsang og gåture til foredrag og caféhygge. Se, hvad der sker nær dig.

Rekord for LI
Landsindsamling slår rekord

Over 2.000 indsamlere fik samlet 2,6 mio. kr. ind. Det er ny rekord og svarer til en stigning på ca. 18 % i forhold til 2023.

Foredrag
Onlineforedrag i efteråret

Kom med til foredrag om demens og hjernesundhed med landets førende eksperter.

Vores liv med demens
Læs personlige beretninger om demens her
Nyheder
Ny sundhedsreform er en sejr for mennesker med demens
15. november 2024
Ny sundhedsreform er en sejr for mennesker med demens
Den nye sundhedsreform prioriterer demens med både indsatser og øremærkede penge.
Godkendelse af Lecanemab er et gennembrud
14. november 2024
Godkendelse af Lecanemab er et gennembrud
Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) godkender banebrydende lægemiddel.
”Man kan mødes og tale om, hvad man oplever”
12. november 2024
”Man kan mødes og tale om, hvad man oplever”
I sidste uge startede Alzheimerforeningen 13 nye pårørendegrupper op, både fysisk og online. Initiativet er en del af en flerårig indsats, der skal være med til at styrke pårørendes trivsel i hverdagen.
Læs alle nyheder her
Arrangementer
Tirsdag d. 22. oktober
Kl. 08:30
"Få overskud i hverdagen med demens" 5 - dages kursus for pårørende og omsorgspersoner
4300 Holbæk
Du inviteres til et unikt 5-dages kursus, designet specielt til dig som er pårørende eller omsorgsperson. Du som ønsker at skabe en tryg og støttende hverdag for dig selv og din nære med demens. Hvad vil du få med dig hjem? En dybere forståelse af sygdommen demens og hvordan demensen påvirker både den demensramte og dig. Praktiske værktøjer til at håndtere dit hverdagsliv med demens. Evnen til at anvende O sense® metoden for at forbedre din og din næres overskud og livskvalitet. Øget emotionel støtte og overskud gennem O Sense® og hverdagsfaglig viden om demens. En personlig udviklingsplan som du kan bruge med det samme i dit liv med demensen. Kurset strækker sig over 6 uger på følgende datoer. tirsdag 22 oktober 2024 torsdag 31. oktober 2024 tirsdag 12. november 2024 mandag 18. november 2024 torsdag 28. november 2024
Søndag d. 24. november
Kl. 00:00
CaféBio
2635 Ishøj
CAFÉBIO - Filmcafé for mennesker med demens i hverdagen
Se alle arrangementer
Fakta

Hver

3. time 
dør en dansker af en demenssygdom

 

400.000
lever med en demenspatient i familien

Giv et bidrag
Din støtte bidrager til et bedre liv med demens
Støt her
100,-
Støt med 100,-
150,-
Støt med 150,-
200,-
Støt med 200,-
Fakta

ca
90-100.000
lever med en demenssygdom

 

Hjælp os med at hjælpe

Webshop
Forstå Demens - Bliv klog på demens
Forstå Demens - Bliv klog på demens
Køb og støt
Lev med demens - gratis bog
Lev med demens - gratis bog
Køb og støt
Et kit med det nationale demenssymbol
Et kit med det nationale demenssymbol
Køb og støt
Pin med nål-lukning med Demenssymbolet
Pin med nål-lukning med Demenssymbolet
Køb og støt
Solsikkesnor – internationalt symbol på usynlige handicap
Solsikkesnor – internationalt symbol på usynlige handicap
Køb og støt
Pin med magnet-lukning med Demenssymbolet
Pin med magnet-lukning med Demenssymbolet
Køb og støt