Af Jon Fiala Bjerre
”Hvad synes du om at male”, spørger intervieweren Edith, der har demens. Hun rækker hende et kort, som viser et billede af en pensel og et lærred. Edith kigger koncentreret på kortet og forklarer tøvende, at det har hun ikke noget forhold til. Hun bliver bedt om at placere kortet på en lille måtte foran sig, der er inddelt i en skala, som viser en sur, en glad og en mellemfornøjet smiley. Nederst på måtten sidder et kort fast med velcro, der viser, at det er aktiviteter, de taler om. Edith placerer målrettet kortet ved den sure smiley.
Episoden stammer fra en video, Kommunikationscentret Hillerød har produceret som et led i at teste den billedstøttede kommunikationsmetode, Talking Mats.
Metoden blev udviklet i Skotland i 1999 til mennesker med cerebral parese, men de sidste 10 år har man også brugt den til at kommunikere bedre med mennesker med demens. Og noget tyder på, at metoden er særdeles effektiv til netop det:
- Forskningen viser, at Talking Mats både kan være med til at øge forståelsen, refleksionsevnen og mulighederne for at udtrykke sig, så samtalepartneren bedre kan forstå, hvilke behov og ønsker personen med demens har, fortæller Selena Forchhammer-Thønnings, der er antropolog og specialkonsulent ved Kommunikationscentret i Hillerød:
- Sammenlignet med andre metoder, der arbejder med at stimulere sanser og minder hos mennesker med demens, er der ikke dokumenteret noget, der som Talking Mats kan øge den dementes evne til at udtrykke ønsker og behov nu og her.
Billederne fastholder tankerne
Metoden er egentlig simpel. Med udgangspunkt i deltagerens funktionsniveau og personlighed, fastsætter man en skala – det kan være fra sur til glad smiley eller noget andet. Derefter vælges et billede, som symboliserer det emne, der tales ud fra. Det kan være abstrakt som: ”Hvad synes du om den information, du får?” eller mere konkret som: ”Hvad for nogle aktiviteter kan du godt lide at beskæftige dig med?”
Ud fra en række illustrationer taler man om emnet, og billederne placeres på skalaen, så man til sidst har en hel samtale afbilledet foran sig, som man så kan gennemgå igen sammen og referere til, når man eksempelvis lægger planer for en aktivitet på plejehjemmet.
- Billederne hjælper til at fastholde en tanke eller association. De gør det fysisk. Man kan pege og trykke på billedet, når man vil udtrykke noget, og derved holde sig på sporet, hvor tråden ellers ville være gået tabt. Samtidig skaber billederne overblik, og giver den demensramte en ekstra chance for at reflektere, fortæller Selena.
Vores forståelse for visuelle tilkendegivelser ligger meget dybt og er noget, vi bevarer i meget lang tid.
Talking Mats bygger på noget, som forskere på området har vidst i årevis – nemlig at menneskets symbolforståelse er meget stærk:
- Undersøgelser har vist, at børn ned til ni måneder kan forstå en handling udtrykt via symboler og tegninger. Det vil sige, at vores forståelse for visuelle tilkendegivelser ligger meget dybt og er noget, vi bevarer i meget lang tid, forklarer Michael Hjort-Pedersen, der er projektleder ved Kommunikationscentret.
Kommunikation gør os til mennesker
Metoden har vist sig effektiv – selv hos folk med svær demens, og det er især når der skal tages beslutninger for personen med demens, at metoden giver mening:
- Et eksempel er en mand, som igennem Talking Mats udtrykte, at han var ked af, at han havde fået dårlig balance og gerne ville træne dette. Det var personalet ikke klar over, for det kom ikke frem, når man blot talte med ham, fordi han var så dement. Efterfølgende blev hans aktivitetsplan lagt helt om, så han nu kunne træne i stedet for at lave andre ting, han faktisk ikke var interesseret i, fortæller Selena, og forklarer at kommunikation er en afgørende del af at være et menneske og blive værdigt behandlet:
- Når man ikke kan kommunikere, kan det virke sværere for omverdenen at huske på, at der stadig er et menneske bag sygdommen. Folk begynder at tale hen over hovedet på dig, og glemmer, du er en person med ønsker og behov som alle andre. Så det at have mulighed for at udtrykke sig blot en lille smule og blive inddraget i nogle af de beslutninger, som vedrører ens liv, kan være afgørende for, at man stadig føler sig som et værdigt menneske.
OM TALKING MATS: