Digitale demensfællesskaber:
Kan man finde samhørighed
gennem en skærm?

Digitale Fællesskaber er et samlingspunkt online for mennesker med demens og deres pårørende. Via online-møder og foredrag skabes der et fællesskab på trods af, at de mange deltagere ikke har fysisk kontakt, og endda kan vælge at være anonyme.

 

Af Madeleine Darling Sagmo

 

Når man taler om fællesskaber, falder tanken typisk på en samling af mennesker, som bindes sammen af noget de har til fælles – fx at have demens inde på livet. Fællesskabet skal skabe tryghed og samhørighed.

Men når man står midt i en livsændrende omstændighed, som det er, når demens rammer ned i en familie, kan det virke alt andet end trygt at skulle forholde sig til en gruppe af fremmede mennesker. Måske har man i første omgang blot brug for at føle sig til stede i et forum, hvor man er omgivet af andre, der står i samme situation som en selv, men hvor man selv bestemmer, hvor meget man ønsker at byde ind.

Det er denne erfaring, der danner rammen om Alzheimerforeningens Digitale Fællesskaber for ny diagnosticerede mennesker med en demenssygdom og deres familier. igennem en række online foredrag bliver deltagerne klædt på med viden, som skal styrke dem i at tackle hverdagen med en demenssygdom. Formålet er at skabe trygge og meningsfulde fællesskaber, og her kan det måske virke lidt paradoksalt, at det hele foregår digitalt via en skærm, forklarer projektleder Anne Sofie Thorup:

- Men vi kan bare se, at tilbuddet appellerer til en gruppe mennesker, som vi ellers ikke ville være nået ud til. Det er voldsomt at få en demensdiagnose, og mange har ikke overskud til at række ud og søge fysiske fællesskaber i den meget sårbare tid. Men omvendt betyder det alverden, at man ikke føler sig alene. Her kan de digitale fællesskaber noget særligt – blandt andet fordi man har mulighed for at slå kameraet fra og være anonym. For selvom man ikke har lyst eller overskud til at stå frem, så betyder det noget, at der sidder 200 andre deltagere og lytter med og stiller spørgsmål i chatten, som har det præcis på samme måde som én selv.

 

Og det er netop noget af det, som de mange deltagere giver respons på, når der evalueres på tilbuddet:

 

"Man får vendt den ensomhed og de frustrationer,
som man kommer ud i.
For det oplever de andre
jo også. Man er ikke alene
om at føle sådan”

- anonym deltager

 

En demenssygdom kan lægge beslag på meget tid og energi, og derfor kan det også rent praktisk være lettere bare at logge på, fremfor at møde op til et fysisk møde.

- For mig har det i hvert fald været lettere bare at logge på et Zoom-møde, i stedet for at jeg skulle sætte mig i bilen og køre til Aalborg for eksempel. Der kunne jeg finde på mange flere undskyldninger for ikke at tage med, fortæller en anden anonym deltager.

Erfaringen er, at mange af dem, der ellers ville have fravalgt et fysisk tilbud, gør brug af det digitale fællesskab. Og for nogle kan det endda blive et springbræt til at tage kontakt til en pårørendegruppe eller et demenstilbud. Så svaret er ja – det kan faktisk lade sig gøre at finde samhørighed og skabe fællesskaber via en skærm.

Læs mere om Alzheimerforeningens Digitale Demensfællesskaber her