Dansen giver stjernestunder i en hverdag med demens

 

En time på et dansegulv kan bringe minder frem. Særligt for mennesker med moderat til svær demens, kan Erindringsdans være en givende oplevelse. Vi tog med til afdansningsbal på Ryholtgård plejehjem, og fik en svingom med Kirsten, Vera og Ellen.

^{Af Charlotte Nordell Carlsen, Foto: Karoline Fodgaard.}

”Lille fregnede Louise. Fra Karise. Blev miss Fakse nu i år. Alle drenges hjerter slår, når hun gennem byen går...”

Det er Johnny Reimers folkekære klassiker fra 1965, der bringer flest smil frem i dag. Rundt i kredsen om dansegulvet tapper fødder i takt til musikken. Øjne bryder ud i smil og hænder danser i luften.

I dag er der Afdansningsbal, ligesom på en ”rigtig” danseskole. Også derfor bliver de små glas fyldt med portvin i pausen.

 

Dejlige stunder med beboerne

Kirsten Manniche er socialpædagog og Erindringsdansinstruktør på Plejehjemmet Ryholtgård. Hun har i dag trukket en kjole over de praktiske jeans. Lidt festligt skal det være, når der sådan bydes op til afdansningsbal.

Kirsten danser også i sin fritid og elsker at bevæge sig. Hun nyder også at få beboerne med på dansegulvet.

Musikpædagog Pia Trøjgard byder smilende 84-årige Ellen op til dans, og forsigtigt bevæger de sig rundt på dansegulvet. Bentøjet er ikke, hvad det har været, men Ellen har ingen problemer med at huske damefatning.

- Vi giver beboerne nogle stjernestunder i en hverdag, hvor de måske sidder meget alene og ikke får besøg. Dansen er en god og nem måde at skabe en aktivitet på, fortæller Kirsten Manniche.

Ellen ved ikke, at i dag er torsdag. Hun husker heller ikke navnet på trøjens farve, som vi andre ville kalde blå. Men når musikken spiller, husker hun hver en strofe. Glimtet i øjnene er ikke til at tage fejl af, når Johnny Reimer, Otto Brandenburg eller Frank Sinatra byder op til dans.

 

Dansen sidder i kroppen

Kirsten Manniche fortæller, at mange af beboerne som barn gik til dans på byens lokale danseskole. Det gør aktiviteten til en særlig oplevelse, også for personalet:

- Jeg kan jo mærke, at dansen sidder i kroppen på dem. Vi byder også op til dans med rigtig dansefatning. Det er vigtigt. Det støtter deres tidlige minder om dansen. Vi følger hinandens bevægelser, og når vi så går i gang med at danse, er det tydeligt at mærke, at minderne bringes frem, siger hun.

- Vi får en særlig stund med beboerne. Og det giver glæde og serotonin til hjernen, når man mærker, hvad musikken gør ved kroppen.

 

Hele essensen i Erindringsdansen er, at dans og musik skal vække minder frem. Det handler til gengæld ikke om at lære at danse – flere af beboerne kommer end ikke ud på dansegulvet. De får i stedet en fornøjelig oplevelse ved at nynne med, kigge på de dansende og nyde musikken.

- Erindringsdans er et enkelt koncept, som bygger på reminiscenstanken. Det er gavnligt for mennesker med moderat til svær demens, da vi ved, at musik hjælper til at bringe minder frem, fortæller Ane Eckermann, der er senior fagkonsulent i Alzheimerforeningen.

I et sygdomsforløb med demens vil evner og minder oftest forsvinde i omvendt rækkefølge af den, de er blevet tillært og oplevet i. Det vil sige, at det, man har lært som barn og ung, typisk genkaldes i længere tid.

Ane Eckermann er med til at uddanne nye danseinstruktører – og glæder sig over, at der er mange plejecentre, der har igangsat dansen ved at uddanne medarbejdere til Erindringsdansinstruktører.

- Det er også en god idé at inddrage de pårørende, siger hun.

- Her møder man sin ægtefælle, mor eller far, uden demens. De mødes i et ”fælles tredje”, og får deres relation igen. For en stund træder demensen i baggrunden, og det menneske, de holder af, træder frem.

- Jeg har hørt en datter fortælle, at her i dansen ser hun sin far som en yngre mand: som dengang han ”elskede at danse”, fortæller hun.

Ane Eckermann fremhæver også, at den gode oplevelse, dansen giver, med fordel kan bruges i dagens øvrige aktiviteter:

- I dansen ser vi jo, at der er ressourcer i det enkelte menneske. Så det er en god idé at integrere dansen i den daglige pleje og omsorg med beboerne.

 

Fokus på glæde og nærvær

På Ryholtgård i Hellerup har personalet planlagt et nyt forløb med 8 danseseancer til foråret, og endnu et til efteråret.

Det første forløb har været en stor succes, fortæller forstander Teresa Rousing Oberländer:

- Noget af det smukke ved Erindringsdans er, at vi skaber et rum for livsglæde og samhørighed. En stund med fokus på nærvær.

Teresa Rousing Oberländer fremhæver, at personalet får en værdifuld stund med beboerne, og at beboerne oplever at være en del af et fællesskab.

- Jeg synes også, det er værd at bemærke, at selvom deltagerne ikke husker hele oplevelsen bagefter, så sidder følelsen i kroppen resten af dagen, fortæller hun.

På Ryholtgård er der typisk to aktivitetspersonaler og et par frivillige med til at gennemføre Erindringsdans og sikre en god dansetime for beboerne. Det er også vigtigt, at beboerne bliver fulgt godt tilbage til deres lejlighed efter dansen.

Forstanderen på Ryholtgård håber, at andre plejecentre vil lade sig inspirere til at uddanne instruktører i Erindringsdans.  

- Det er en vigtig prioritering: At vi kan tilbyde beboerne noget, der skaber glæde, siger forstanderen.

 

 

Læs mere og tilmeld dig til Erindringsdanskonference for kommuner, frivillige og Erindringsdans-instruktører på www.alzheimer.dk/erindringsdans