Ældrereform lægger sporene til vigtig kulturændring, men kvalitetsparametre og rettigheder til pårørende efterlyses 

Alzheimerforeningen bakker op om initiativerne i den nye ældrereform til at skabe kontinuitet og tryghed i ældreplejen. Fremover skal der styres efter kvalitet i plejen frem for værdier, men for at lykkes, kræver dette en fælles forståelse for kvalitet, lyder det.  

 

Af Jon Fiala Bjerre 

Den 19. april blev den længe ventede ældreform præsenteret i Social-, Bolig- og Ældreministeriet. 

Der er tale om en bred aftale, der afsætter 1 milliard kroner ekstra til at løfte kvaliteten af ældreplejen frem mod 2027, samt yderligere 376 mio. kr. til udbredelse af faste teams. I Alzheimerforeningen ses der overordnet positivt på aftalen, der blandt andet fokuserer på kontinuitet, tryghed, genkendelighed og høj faglighed i ældreplejen samt der tager udgangspunkt i den enkelte, hvilket alt sammen er afgørende, når man lider af en demenssygdom. For efter årevis med nidkær skematænkning og fejlslagne effektiviseringsforsøg gennem new public management, er der brug for en kulturændring, der sætter mennesket i fokus, lyder det fra direktør i Alzheimerforeningen, Mette Raun Fjordside: 

 

- Set fra mennesker med demens og deres pårørendes perspektiv, er det godt med en ældrereform, der sigter mere selvbestemmelse til den enkelte, samt en frisættelse af fagligheden, hvor man giver plejepersonalet et større fagligt råderum og fokuserer på borgerinddragelse frem for rigide tjeklister. For mennesker med demens er forskellige, og har vidt forskellige behov, og derfor er det afgørende, at man altid tager udgangspunkt i det enkelte menneske og hans eller hendes situation, forklarer hun.  

 

Kvalitetsparametre efterlyses Høj faglig kvalitet er et mantra igennem aftalen, men hvordan sikrer man at kvaliteten af behandlingen og plejen til komplekse patienter, som mennesker med demens, er ensartet høj på tværs af landets kommuner? For langt det meste af den behandling, der kan være med til at sikre et bedre sygdomsforløb for mennesker med demens, sker nemlig ude i kommunerne og ikke hos det regionale sygehusvæsen. Det kræver, ifølge Alzheimerforeningen, at man opstiller nogle faglige standarder for kvaliteten af pleje og behandling til mennesker med demens, når kravene om kvalitetsstandarder, demensstrategi og værdighedspolitikker, som et led i reformen, forsvinder ude i kommunerne: 

 

- Der er lagt op til, at det er den enkelte kommunalbestyrelse, der skal sætte rammen om ældreområdet, men vi taler altså om en stor gruppe patienter med kompliceret hjernesygdom, som har brug for høj kvalitet i pleje og behandling. Hvis kommunerne skal kunne prioritere og hjælpe denne målgruppe, er der brug for faglige standarder for den behandling og pleje de skal modtage - ligesom vi ser det for alle andre patientgrupper i Danmark. Derfor vil det være helt naturligt, at ældrereformen efterfølges af nationale faglige standarder for demensindsatsen, lyder det fra Mette Raun Fjordside.   

 

Pårørende skal skrives ind i lovgivningen  

Pårørende spiller en central rolle i omsorgen for ældre med demens, og ældrereformen indeholder gode intentioner om et tættere samarbejde. Ofte er pårørende nøglepersoner til at forstå og hjælpe mennesker med demens og skabe den personcentrerede tilgang, som er kendetegnet ved god demenspleje. Men rollen som pårørende kan være hård, og forskningen viser, at den kan have et negativt præg på både helbred og arbejdsliv – især når de pårørende oplever, ikke at blive inddraget i behandlingsforløbet. Derfor bør pårørende, ifølge Alzheimerforeningen, skrives ind i loven:  

 

- Pårørende får mere og mere ansvar for plejen, men deres rettigheder er ikke fulgt med. Derfor er det helt essentielt at styrke deres rettigheder og livsvilkår, hvis ældrereformen skal lykkes, siger Mette Raun Fjordside. 

 

Vigtig kobling til sundhedslov 

Størstedelen af de mennesker i Danmark, der modtager ældrepleje, gør det fordi de har en eller flere diagnoser og derfor kræver omfattende pleje og sundhedsfaglig behandling. Dette gælder især for mennesker med demens, som på grund af deres kognitive udfordringer, er særligt udsatte. I Alzheimerforeningen er vi derfor glade for, at aftaleparterne har tænkt sig at samtænke ældreloven med sundhedsloven, når resultaterne fra Sundhedsstrukturkommissionen forventes at blive meldt ud senere på året.  

 

- Det er helt afgørende, at sundhedsindsatser indgår som en del i helhedsplejen. For mennesker med demens lider af alvorlig, dødelig sygdom i hjernen, der kræver specialiserede kompetencer og indsatser. Derfor kommer vi også til at holde politikerne op på deres løfte, når vi får indblik i den kommende sundhedsstruktur, lyder det fra Mette Raun Fjordside. 

 

Civilsamfundet som vigtig medspiller 
I forbindelse med at sikre de pårørendes livsvilkår spiller civilsamfundsorganisationer (som eksempelvis Alzheimerforeningen) også en vigtig rolle. Dette anerkendes i aftalen om ældreloven, hvor der blandt andet lægges op til et tættere samspil med civilsamfund og pårørende. Prioriteringen hilses velkommen i Alzheimerforeningen, hvor man ser samarbejdet som en forudsætning for at sikre en mere bæredygtig forankring af aftalen. 

 

- Vi er glade for at blive tænkt ind som vigtig og central aktør. For civilsamfundet er en afgørende medspiller, når det kommer til at tilbyde fællesskaber, helhedsorienteret rådgivning og netværk, der øger livskvaliteten og supplerer de offentlige tilbud. Vi ser derfor frem til at se nogle konkrete initiativer på området, og byder os meget gerne til, med vores ekspertise og konkrete tilbud, lyder det fra Mette Raun Fjordside.