Menu

Ensomhed og isolation i livet med demens

Livet med en demenssygdom leder desværre ofte til ensomhed. Har man demens eller er man pårørende til én med demens, så har man fem til seks gange så stor risiko for at blive ensom sammenlignet med resten af befolkningen.

Ensomhed blandt mennesker med demens

Når man har demens inde på livet, bliver samværet med andre mennesker sværere, og mange familier med demens vælger at trække sig fra sociale arrangementer. Det skyldes i høj grad også, at der generelt er meget berøringsangst og tabu forbundet med demens.

Som demenssygdommen udvikler sig, ændrer rollen som pårørende sig også. Mange oplever, at de bliver distanceret fra deres partner, samtidig med at omsorgsopgaverne vokser, og fire ud af ti pårørende til en dement rammes af stress eller en depression.

Læs også: "10 gode råd til et bedre liv med en demenssygdom" >>

Hver femte med demens føler sig ensom

Hvis man har en demenssygdom, eller er pårørende til én med demens, så har man fem til seks gange så stor risiko for at blive ensom sammenlignet med resten af befolkningen. Det viser en undersøgelse, som Alzheimerforeningen har lavet i samarbejde med Diabetesforeningen, Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark (FriSe), Kræftens Bekæmpelse og Pårørende i Danmark i april 2016.

Hvor det er fire procent af den generelle befolkning, der kan klassificeres som ensomme – så øges ensomheden blandt demenspatienter og pårørende markant til henholdsvis 23 procent og 24 procent. For sygdomsramte og pårørende generelt er tallene 18 procent og 19 procent.

Se mig som menneske først

Som en del af Folkebevægelsen mod Ensomhed kæmper Alzheimerforeningen for, at færre danskere føler sig ensomme. Derfor er der iværksat en ny national Ensomhedsstrategi pr. 21. juni 2023.

Læs mere om Ensomhedsstrategien her

Her er viden og forståelse for demens helt centralt. Undersøgelsen fra 2016 viser, at 84 procent af dem, der lever med en demenssygdom mener, at det er vigtigt eller meget vigtigt at andre fokuserer på dem som mennesker og ikke på deres sygdom. Uddybende svarer 73 procent af de pårørende, at de ikke vil ses primært som omsorgsgiver.

73 procent af mennesker med demens mener i øvrigt, at det er vigtigt eller meget vigtigt at deltage i aktiviteter og samvær med andre, mens 76 procent af de pårørende efterspørger mere aflastning.

Du kan læse hele undersøgelsen her.

Du kan få hjælp fra Alzheimerforeningen

  • Aktiviteter for alle Er du berørt af demens - ung som gammel - er du velkommen i Alzheimerforeningen. Vi tilbyder et stort udvalg af aktiviteter, kurser, netværksgrupper og forløb, der blandt andet har til formål at komme ensomhed og tabuer til livs.

Tilmeld dig som Aktivitetsven - eller find en Aktivitetsven til din pårørende her >>

Se vores øvrige aktiviteter her >>

Find din lokalforening her >> 

  • Ring til Demenslinien Alle der er berørte af demens kan få hjælp og støtte via telefonen og på nettet. Demenslinien, som er bemandet af professionelle rådgivere, modtager hvert år mere end 2000 opkald. Ring alle hverdage mellem kl. 9-15 på tlf. 5850 5850. Du kan også besøge vores rådgivningsside, hvor der er brevkasse og mulighed for at bestille en videosamtale med en rådgiver - vi hjælper med spørgsmål om alt inden for demens.

Læs mere om Demenslinien.dk her >>

  • Følg os på Facebook  Her kan du, uanset om du selv har demens eller er pårørende til en med demens, få svar på spørgsmål - og desuden skabe netværk med andre, der har demens inde på livet.

Følg Alzheimerforeningen på Facebook

  • Hjælp og støtte til unge Er du barn eller ung til en forælder med en demenssygdom? Vi har rådgivning og netværksgrupper, hvor du kan møde andre i samme situation.

Besøg vores Ungeunivers her>> 

 

 

Læs mere om Folkebevægelsen mod ensomhed her >>

Læs mere om Danmark spiser sammen her >>

 

Senest opdateret d. 27. juni 2023
Støt os
Kalender
Se aktiviteter

Find alt fra korsang og gåture til foredrag og caféhygge. Se, hvad der sker nær dig.

Rekord for LI
Landsindsamling slår rekord

Over 2.000 indsamlere fik samlet 2,6 mio. kr. ind. Det er ny rekord og svarer til en stigning på ca. 18 % i forhold til 2023.

Foredrag
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få viden, råd og historier om livet med demens direkte i din indbakke. Vi sender løbende opdateringer om aktiviteter, støtte, forskning og fællesskaber – til dig, der vil gøre en forskel.

Vores liv med demens
Læs personlige beretninger om demens her
Nyheder
Alzheimerforeningen med klar opfordring: Fasthold demensambitionerne fra valgkampen
26. marts 2026
Alzheimerforeningen med klar opfordring: Fasthold demensambitionerne fra valgkampen
179 folketingsmedlemmer er fundet. Alzheimerforeningen har en klar opfordring til dem: Fasthold valgkampens udmeldinger og ambitioner på demensområdet.
Udtalelser om demens under folketingsvalget 2026
25. marts 2026
Udtalelser om demens under folketingsvalget 2026
I løbet af valgkampen har flere partier forholdt sig til demensområdet. Alzheimerforeningen har samlet et overblik.
5 gode råd: Sådan kan du hjælpe mennesker med demens med at stemme til valget
19. marts 2026
5 gode råd: Sådan kan du hjælpe mennesker med demens med at stemme til valget
Der er valg i luften, og Alzheimerforeningen giver her fem gode råd til at hjælpe mennesker med en demenssygdom med at stemme.
Læs alle nyheder her
Arrangementer
Torsdag d. 28. august
Kl. 13:00
Tøseklubben
7000 7000 Fredericia
Henvender sig til damer med en demenssygdom fra Fredericia. Her kan du møde ligesindede og blive en del af et fællesskab. Sammen planlægger vi, hvad der skal ske i tøseklubben. Det kunne for eksempel være: spille spil, quizze, gå en tur i naturen, tage på cafebesøg, udflugter, på biblioteket, bage, masser af hyggesnak og meget andet.
Mandag d. 01. december
Kl. 09:00
Ønskebrønden i Plantorama.
3400 Hillerød
Plantorama i Hillerød har en ønskebrønd i nærheden af indgangen, hvor man kan støtte lokalforeningen ved at kaste mønter i brønden. Her er placeret brochurer fra Alzheimerforeningen, der oplyser om indmeldelse, arrangementer, om at melde sig som frivillig og andet.
Se alle arrangementer
Fakta

Hver

3. time 
dør en dansker af en demenssygdom

 

400.000
lever med en demenspatient i familien

Giv et bidrag
Din støtte bidrager til et bedre liv med demens
Støt her
100,-
Støt med 100,-
150,-
Støt med 150,-
200,-
Støt med 200,-
Fakta

ca
90-100.000
lever med en demenssygdom

 

Hjælp os med at hjælpe