Menu

Frederik Lindhardt: Ti stille, Alzheimers!

Af Frederik Lindhardt,
Iværksætter, forfatter og søn til den afdøde biskop, Jan Lindhardt

Min far fik konstateret Alzheimers en forårsdag i 2012. Da han og min mor kom hjem fra lægen, sad de ved spisebordet og holdt hinandens hænder uden at sige noget. Ingen ord. Kun en stilhed, der hviskede om nye tider.

Den næste tid forsvandt flere og flere ord. Min far, der har skrevet mere end 30 bøger, holdt flere tusinde foredrag, mærkede, hvordan tankerne smuldrede. På et tidspunkt sagde han, at han havde mistet 50% af sit ordforråd, ligesom evnen til både at læse og skrive forsvandt som sand mellem fingrene på ham. 

Men også jeg mistede mine ord. Det var svært at tale med andre om. Så mange usagte følelser og fornemmelser. Så mange umulige valg. Af samme grund havde min omverden svært ved at svare tilbage, når jeg fortalte. For hvis jeg ikke engang kunne finde ord, hvordan skulle de så kunne?

Ord rummer liv. Det er vigtigt at huske på – særligt med en sygdom som Alzheimers. For den gør alt, hvad den kan, for at få os til at tie stille. 
I 2014 blev min far helt stille. Og efterfølgende har jeg forsøgt at finde ord, i bog og i foredrag – ord der kunne gøre mig klogere på det, vi havde været igennem.

Samtidig er det skønt at se og høre, at jeg ikke er den eneste. Flere og flere tager bladet fra munden og fortæller deres historie – det er det, der skal til. Stilhed fører hurtigt til tabu, ensomhed og mindre livskvalitet. Ord er som lindrende medicin. 

Vi må aldrig blive tavse. I den forbindelse glæder jeg mig særligt til d. 28. september i år. Sammen med Alzheimerforeningen, Ældre Sagen og FOF København afholder jeg et arrangement på Bremen Teater i København. Knud Romer, Bente Klarlund og May Bjerre Eiby er inviteret, og sammen med dem og publikum lader vi stemmerne klinge. Vi skruer op for livets lyd, når demens truer med at skrue ned.

Min far sagde selv kort efter, han var blevet syg: ”Jeg håber, I vil blive ved med at møde mig som en, der har noget at fortælle.” Og selvom det var lettere sagt end gjort, prøvede vi alt, vi kunne. For livet kan altid fortælle, demens eller ej.

Senest opdateret d. 01. juni 2021
Støt os
Kalender
Se aktiviteter

Find alt fra korsang og gåture til foredrag og caféhygge. Se, hvad der sker nær dig.

Rekord for LI
Landsindsamling slår rekord

Over 2.000 indsamlere fik samlet 2,6 mio. kr. ind. Det er ny rekord og svarer til en stigning på ca. 18 % i forhold til 2023.

Foredrag
Onlineforedrag i efteråret

Kom med til foredrag om demens og hjernesundhed med landets førende eksperter.

Vores liv med demens
Læs personlige beretninger om demens her
Nyheder
Alzheimerforeningens direktør træder ind i Danske Patienters forretningsudvalg
24. april 2025
Alzheimerforeningens direktør træder ind i Danske Patienters forretningsudvalg
Mette Raun Fjordside og Jesper Fisker er nye medlemmer af forretningsudvalget i DP
Ny Alzheimer-medicin godkendt i EU – men danske patienter må stadig vente
23. april 2025
Ny Alzheimer-medicin godkendt i EU – men danske patienter må stadig vente
For første gang i over 20 år er der ny behandling mod Alzheimers sygdom
"Et forbillede for frivillige i hele landet"
3. april 2025
Årets Demensven: "Et forbillede for frivillige i hele landet"
Prismodtager Nency Maria Joensen: ”Man skal give hjælp til dem, som har brug for det”
Læs alle nyheder her
Arrangementer
Fredag d. 25. april
Kl. 10:00
Sansestund, gåture og aktivitet.
4230 Skælskør
Aktivitets medarbejder i Skælskør opretter et nyt hold for personer der vil træne hjernen. Indholdet er gåture, sanseaktiviteter, socialt samvær og musik.
Fredag d. 25. april
Kl. 12:00
Fredagsfrokost på Folkestedet
8000 Aarhus C
Vi spiser frokost sammen og hyggesnakker. Maden købes i Caféen - Café Gadeliv.
Se alle arrangementer
Fakta

Hver

3. time 
dør en dansker af en demenssygdom

 

400.000
lever med en demenspatient i familien

Giv et bidrag
Din støtte bidrager til et bedre liv med demens
Støt her
100,-
Støt med 100,-
150,-
Støt med 150,-
200,-
Støt med 200,-
Fakta

ca
90-100.000
lever med en demenssygdom

 

Hjælp os med at hjælpe

Webshop
Forstå Demens - Bliv klog på demens
Forstå Demens - Bliv klog på demens
Køb og støt
Lev med demens - gratis bog
Lev med demens - gratis bog
Køb og støt
Et kit med det nationale demenssymbol
Et kit med det nationale demenssymbol
Køb og støt
Pin med nål-lukning med Demenssymbolet
Pin med nål-lukning med Demenssymbolet
Køb og støt
Solsikkesnor – internationalt symbol på usynlige handicap
Solsikkesnor – internationalt symbol på usynlige handicap
Køb og støt
Pin med magnet-lukning med Demenssymbolet
Pin med magnet-lukning med Demenssymbolet
Køb og støt