Af Hanne Heinrichas, 30. August 2016
I begyndelsen havde jeg ikke brug for et frirum. Til gengæld mødte jeg mange dejlige mennesker som frivillig, og da jeg har været frivillig i andre sammenhænge igennem hele livet, faldt det mig meget naturligt også at være det i Netværkscaféen. Senere blev jeg også medlem af lokalbestyrelsen i Østsjælland.
De mange gange vi har været med på Tænketanken og ferieophold i Kerteminde har været fantastisk gode oplevelser og givet megen inspiration til det frivillige arbejde.
Netværkscaféen har givet mig nye bekendtskaber, nye oplevelser og nye historier. Eksempelvis har en af deltagerne, der er ingeniør, vist en film og holdt foredrag om at lave vandledninger og vandkraft i Bhutan. De er alle sammen rare mennesker, både de, der har demens og de pårørende. Og de nye bekendtskaber erstatter nogle af vores tidligere venskaber, som desværre er røget i forbindelse med, at Ulla er blevet syg.
Nu, hvor Ulla er flyttet i plejebolig, vil jeg bruge mere af min tid på at være frivillig. Det er interessant at være aktiv i Netværkscaféen, og samtidig synes jeg, at vi har fået så meget, at jeg gerne vil give noget tilbage.
Netværkscaféen er omdrejningspunktet for de aktiviteter, vi arrangerer: Fællesspisning og underholdning, foredrag, interaktivt teater, ferieophold for par og pårørendegruppe for unge. Efterhånden er det blevet min opgave at stå for haven i Netværkscaféen, hvor jeg sørger for krydderurter, blomster og planter. Jeg hygger mig med at få tingene til at gro og kunne høste tomater og andre lækkerier.
Jeg er også frivillig i Sagnlandet Lejre og i en genbrugsbutik. Jeg kan godt lide at være frivillig og møde nogle nye mennesker, være en del af et fællesskab, høre om andres erfaringer og selv give mine erfaringer videre.
Derudover har jeg holdt en del foredrag om at være pårørende for blandt andre SOSU-assistenter i Roskilde Kommune. Det er et led i deres uddannelse, og det hjælper mig med at kunne tackle sygdommen.
