Af Joachim Werner
Alzheimer Galla er en velgørenhedsmiddag med underholdning, kunstauktioner og musik, som Frederikke Lind Bjørn har stiftet. Arrangementet skulle være afholdt for første gang i efteråret, men er udskudt til 2021 på grund af coronaepidemien. Alligevel lægger Frederikke mange timer i projektet hver uge, med en stålsat vilje til at hjælpe mennesker med Alzheimers sygdom og deres pårørende.
- Det jeg prioriterer allerhøjst, er min søster og familie. Jeg vil gerne sørge for, at de har det godt, så jeg forsøger hele tiden at gøre mit bedste i alt, hvad jeg foretager mig. Alzheimers sygdom er et problem, som ikke kan løses, men jeg kan stadig godt gøre noget ved det på et større plan, fortæller Frederikke.
For Frederikke er det vigtigt at starte en dialog om sygdommen. Da hendes mor blev syg, oplevede hun, at hendes dengang 11-årige lillesøster havde mange spørgsmål om sygdommen og bekymrede sig meget. Derfor skal en stor del af overskuddet fra den kommende galla gå til børne- og ungegrupper på demensområdet.
- Det er oftest når man er allermest ked af det, at det er sværest at søge hjælp. Min søster Mille og jeg har heldigvis haft hinanden, men det er ikke alle børn og unge i samme situation, der har nogen til at hjælpe sig. Derfor vil jeg gerne være med til at skabe mere støtte til børn og unge, der er berørt af demens, siger Frederikke.
Læs mere om Alzheimer Galla og mulighederne for at støtte >>
Forløsning efter to år
Som 48-årig begyndte Frederikke og Milles mor, Merete Lind Larsen, at ændre sig. Fra altid at være fuld af energi og latter, begyndte hun at vende træt og forvirret hjem fra sit arbejde som sygeplejerske. Hendes chef bemærkede, at hun begyndte at glemme opgaverne på arbejdet, så hun blev henvist til en læge. I to år blev familien præsenteret for flere mulige forklaringer på moderens sygdom. Stress, angst og depression.
- I starten tænkte jeg, at det var noget, der bare lige var i en periode. Men jeg kunne se, at min mor fik det dårligere. Det var ubehageligt at se min mor, som havde emmet af overskud hele sit liv, lige pludselig være rigtig træt og forvirret, fortæller Frederikke.
Da Frederikkes mor fik diagnosen som 50-årig var det både forfærdeligt, men også en forløsning. Nu havde de i det mindste en årsag til moderens mistrivsel.
Samvær under Corona
Sygdommen er siden blevet forværret og moderen er for nyligt kommet på plejehjem. Det har givet Frederikke en endnu større grund til at blive ved med sit arbejde i Alzheimer Galla, fordi sygdommen fortsætter med at tage moderens sind og hukommelse. Frederikke flyttede i februar hjem til sin mor og blev der indtil juni. Den tid, de havde sammen på det tidspunkt, er Frederikke taknemmelig for.
- Jeg boede sammen med min mor og hjalp hende og min søster i deres hverdag. Det var hårdt at se, hvor svært min mor havde det i den periode, men jeg fik også et fantastisk indblik i, hvem min mor er. At være sammen med ens mor nærmest hele døgnet i flere måneder under Corona-lockdown, lærte mig både nye ting om sygdommen og hende, fortæller Frederikke.
