Menu

Workout for hjernen

Tips fra professoren: Giv din hjerne de bedste vilkår og træning, når du har fået en demenssygdom.

Af Rebekka Falsing Strangholt

Groft sagt skal man fokusere på tre områder, hvis man gerne vil gøre det godt for sin hjerne, fortæller professor og forskningsleder ved Nationalt Videnscenter for Demens, Steen Hasselbalch - det fysiske, det mentale og det sociale.

- Samlet set gør disse tre fokusområder vores hjerne stærkere, og vi kan se, at mennesker generelt har det bedre, når de arbejder med netop dem. Det gælder for alle, men for mennesker med demens er der ofte en særlig motivation for at give sin hjerne de bedste vilkår, siger Steen Hasselbalch. Mange vil gerne føle, at de gør noget godt for deres hjerne, når de har fået en demensdiagnose.

Forskningen viser, at livsstilssygdomme generelt er en stor risikofaktor i forhold til demens, så generelt er det en god idé at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger for at leve sundt.

- Hvis man tager et eventuelt forhøjet blodtryk, sukkersyge eller kolesteroltal seriøst, giver man også sin hjerne bedre vilkår for at fungere mere optimalt, selv om man har fået en demenssygdom, siger Steen Hasselbalch.

MEDICINTJEK OG OPLEVELSER

Udover motion og sund kost er det vigtigt, hvis man tager medicin, at besøge sin praktiserende læge for at få kigget på, om doseringen stadig er den rette i forhold til ens nuværende fysiske tilstand.

- Mange får medicin, som de ikke længere har brug for, og som kan påvirke den kognitive funktion negativt, siger Steen Hasselbalch.

Og så skal man også sørge for at blive ved med at udfordre sin hjerne. Det kan for eksempel være ved at læse bøger og gå på kurser.

- Se noget, oplev noget. Meget gerne sammen med andre. Igen skal man huske på, at hvis det er svært af forskellige årsager, så er lidt bedre end ingenting, siger Steen Hasselbalch.

VÆR SAMMEN MED ANDRE

Der er ingen evidens for, at ens kognitive funktion bliver bedre generelt ved at løse sudoku og krydsord, men, siger Steen Hasselbalch, det betyder ikke, at man skal lade være:

- Hvis det er noget, man finder glæde ved og hygger sig med, så skal man endelig blive ved med det.

Til gengæld er en af de måder, man bedst kan træne sin hjerne på, ved at være sammen med andre. Det kræver konstant opmærksomhed, fleksibilitet og tænkeevne at kommunikere, og på den måde træner man sine kognitive evner.

Og så er det jo heldigt, at stort set alle de ovenstående råd kan gøres sammen med andre. På den måde kan man optimere både på hjernegymnastikken og have det sjovt samtidig.

 

TAG HJERNESUND-TESTEN OG FÅ INSPIRATION TIL AT HOLDE DIN HJERNE SUND

Forskning viser, at et ud af et ud af tre demenstilfælde kan forebygges. I Alzheimerforeningens Hjernesund-test kan du finde ud af, hvor lige netop du skal sætte ind for at holde din hjerne sund og mindske din risiko for demens.

Når du har taget testen, har du mulighed for at skrive dig op til at modtage tips til at arbejde med din hjernes sundhed inden for de områder, der er relevante for dig.

Tag Hjernesund-testen >>

Senest opdateret d. 01. februar 2023
Fakta

Det kan du gøre:

  • Få tjekket din medicin
  • Vær sammen med andre
  • Spis middelhavs- eller nordisk inspireret mad
  • Vær fysisk aktiv dagligt
  • Se noget, oplev noget
Kalender
Se aktiviteter

Find alt fra korsang og gåture til foredrag og caféhygge. Se, hvad der sker nær dig.

Rekord for LI
Landsindsamling slår rekord

Over 2.000 indsamlere fik samlet 2,6 mio. kr. ind. Det er ny rekord og svarer til en stigning på ca. 18 % i forhold til 2023.

Foredrag
Onlineforedrag i efteråret

Kom med til foredrag om demens og hjernesundhed med landets førende eksperter.

Vores liv med demens
Læs personlige beretninger om demens her
Nyheder
"Et forbillede for frivillige i hele landet"
3. april 2025
Årets Demensven: "Et forbillede for frivillige i hele landet"
Prismodtager Nency Maria Joensen: ”Man skal give hjælp til dem, som har brug for det”
Lecanemab-godkendelse udsat
2. april 2025
Lecanemab-godkendelse udsat: Alzheimerforeningen opfordrer til handling
Europæiske alzheimerpatienter risikerer at blive udelukket fra potentiel behandling.
Kommunesamarbejde om mere demensvenlig turisme
25. marts 2025
Kommunesamarbejde om mere demensvenlig turisme
Nyt ferieinitiativ lanceres i samarbejde med Aabenraa Kommune.
Læs alle nyheder her
Arrangementer
Onsdag d. 02. april
Kl. 00:00
SAMKLANG Online kursus - skab kontakt til mennesket med demens via musik
På online-kurset SAMKLANG, guides du i tre korte videoer til, hvordan du som pårørende eller fagperson kan opsætte nærende musikalske stunder med mennesker ramt af demens, således så mennesket bag demensen træder tydeligere frem, og I kan få øjeblikke sammen præget samhørighed og nærvær. Kurset kræver ingen musikalske forudsætninger, men et mod på at synge med den demensramte er klart en fordel.
Onsdag d. 02. april
Kl. 09:30
Demenskor
2970 Hørsholm
Korsang tilpasset mennesker med demens.
Se alle arrangementer
Fakta

Hver

3. time 
dør en dansker af en demenssygdom

 

400.000
lever med en demenspatient i familien

Giv et bidrag
Din støtte bidrager til et bedre liv med demens
Støt her
100,-
Støt med 100,-
150,-
Støt med 150,-
200,-
Støt med 200,-
Fakta

ca
90-100.000
lever med en demenssygdom

 

Hjælp os med at hjælpe

Webshop
Forstå Demens - Bliv klog på demens
Forstå Demens - Bliv klog på demens
Køb og støt
Lev med demens - gratis bog
Lev med demens - gratis bog
Køb og støt
Et kit med det nationale demenssymbol
Et kit med det nationale demenssymbol
Køb og støt
Pin med nål-lukning med Demenssymbolet
Pin med nål-lukning med Demenssymbolet
Køb og støt
Solsikkesnor – internationalt symbol på usynlige handicap
Solsikkesnor – internationalt symbol på usynlige handicap
Køb og støt
Pin med magnet-lukning med Demenssymbolet
Pin med magnet-lukning med Demenssymbolet
Køb og støt