Steen Gregers Hasselbalch er overlæge og professor på Nationalt Videnscenter for Demens. Han er en af landets fremmeste eksperter ud i, hvordan forskellige demenssygdomme påvirker hjernen. Foto: Tomas Bertelsen, Nationalt Videnscenter for Demens.
Af Mikkel Bækgaard - oprindeligt bragt august 2018
Hvis man da bare kunne helbrede demens og stoppe den nedbrydning af hjernen, som sker. Eller hvis bare man kunne se symptomerne så tidligt, at man kunne stoppe udviklingen, inden hjernen begyndte at tage skade.
Det er drømmescenariet for alle, der har demens tæt inde på livet. Men desværre er der lang vej, inden en kur eller en effektiv forebyggelse mod demens er en mulighed. Det fortæller Steen Gregers Hasselbalch, der er professor og overlæge ved Nationalt Videnscenter for Demens:
- Man arbejder stadig intenst på at forstå, hvordan sygdommene opstår - og især Alzheimer, som er den hyppigste demensform, bliver der forsket rigtigt meget i. Gennem de sidste 30 år har man fået mere og mere viden om, hvordan hjernen virker, og hvordan der sker en særlig proteinaflejring i hjernen.
De seneste års forskning har givet meget viden om, hvordan de to proteiner beta amyloid og tau ophober sig i hjernen hos patienter med Alzheimers sygdom. Forskning har antydet, at nedsat udvaskning af beta amyloid sætter sygdommen i gang. Det er vigtig viden, men man ved stadig ikke, hvordan disse to proteiner skaber symptomerne og nedbrydningen af hjernen, og hvorfor de ophober sig og spreder sig i hjernen.
Livsstil har indflydelse
Et af de springende punkter i forskningen i demens er, at man ikke ved præcist hvordan eller hvorfor sygdommene opstår.
- Man kan se de her aflejringer i hjernen ved Alzheimer 20-30 år, før man får symptomerne på sygdommen - men man ved ikke, hvorfor det opstår. De senere år har man også forsket en del i genetik, som kan forklare en del af tilfældene - også selvom det kun er omkring to procent af alle tilfælde af Alzheimers, der kan tilskrives ét bestemt defekt gen. Det handler mere om, at sammensætningen af nogle gener på kompleks vis øger risikoen, forklarer Steen Gregers Hasselbalch.
Men selvom man ikke har nogen entydig forklaring på, hvorfor en sygdom som Alzheimers opstår, kan man dog se, at en række livsstilsfaktorer øger risikoen.
- Vi kan se, at der er en sammenhæng mellem folks livsstil og risikoen for at udvikle demens - selvom man ikke ved præcist, hvordan sammenhængen er. Men ved at leve et sundt liv med motion, sund kost og ingen rygning kan man mindske sin risiko - og det er i øvrigt præcis de samme faktorer, som beskytter mod hjerte-kar-sygdomme, siger han.
Dertil kommer, at det er vigtigt at holde hjernen i gang og have et aktivt socialt liv. Her kan man nemlig også se en sammenhæng mellem ens sociale og mentale aktivitet og risikoen for at udvikle en demenssygdom.
Måske bremse sygdommen, inden den bryder ud
Når man stadig ikke forstår sygdommene til bunds, er der derfor også lang vej mod at finde en effektiv kur eller forebyggelse.
- Noget af det mest lovende er at se på, hvordan proteinet tau spreder sig i hjernen. Og kan man bremse det, kan man måske bremse ødelæggelsen af hjernecellerne. Man er begyndt at give bestemte stoffer til patienter, som kan nedbryde tau-proteinet, men endnu har man ikke solide resultater på området, siger Steen Gregers Hasselbalch.
Samtidig er man begyndt at fokusere på det andet protein, beta amyloid, allerede inden symptomerne på Alzheimer viser sig. Det begynder allerede at hobe sig op i hjernen 20-30 år før de første symptomer melder sig.
- Hvis man kan fjerne beta amyloid før folk får symptomer, kan man måske forhindre, at sygdommen i det hele taget udvikler sig i første omgang. Udfordringen er bare, at der går mange år fra proteinet kan spores i hjernen, til at sygdomme udvikler sig. Derfor går der mange år, før man kan se, om en sådan behandling har en effekt, siger professoren.
