Pas på hørelsen – høretab øger risiko for demens
Hvis du hører dårligt, bruger din hjerne ekstra energi på din hørelse. Det går ud over andre funktioner i hjernen og øger risikoen for demens. Den gode nyhed er, at et høreapparat kan nedsætte risikoen.
Hallo, kan du høre, hvad jeg siger?
Personer, som hører dårligt, bruger mere energi på at høre. Den energi, der bliver brugt på at høre, går ud over andre kognitive funktioner i hjernen – og øger risikoen for demens.
Det viser et studie fra Syddansk Universitet, hvor et hold forskere har set på data fra 573.088 danskere og fundet en sammenhæng mellem høretab og udvikling af demens. Studiet - der er fra 2024 og er det hidtil største af sin art - viser, at risikoen for at udvikle demens er hele 20 procent højere for mennesker med høretab end for mennesker med normal hørelse.
Den gode nyhed er, at brugen af høreapparat kan nedsætte risikoen for demens. Har man et høretab, der kræver brug af høreapparat, er risikoen for at udvikle demens kun 6 procent, hvis man husker at bruge sit høreapparat. Bruger man derimod ikke høreapparat, er risikoen for at udvikle demens 20 procent højere på grund af høretabet.
Stenøre eller glasøre
Alderen er en af de mest almindelige årsager til hørenedsættelse. Hårcellerne i det indre øre bliver nedbrudt, jo ældre vi bliver. Derfor bliver de høje diskantlyde som fuglekvidder svære at høre. Ligesom samtalen hen over bordet til konfirmationen bliver næsten umulig på grund af klirrende glas, larmende bestik og et virvar at stemmer.
Ifølge forskere spiller vores gener en stor rolle for høretab. Nogle mennesker har såkaldte stenører og er genetisk beskyttet mod høretab. Andre har glasører, og risikerer at få tinnitus efter bare en enkelt koncert med fuld smæk på højtalerne.
Der bliver forsket i årsagerne til stenører og glasører og i metoder til både at beskytte ørerne og reparere skader undervejs. Men meget er stadig uudforsket på trods af, at vi ved, at hørelsen er ekstremt vigtig for vores velvære.
Mumlen og gentagelser
Det er cirka hver fjerde person mellem 50 og 64 år, der har en hørenedsættelse. Og når vi bliver 75 år, er det cirka halvdelen, der har et høretab.
Hvis du kan genkende disse symptomer, er det måske tid til en høreprøve:
- Du synes mange mumler.
- Du beder ofte om at få gentaget ting.
- Du nikker til ting, du ikke hørte.
- Du skruer op for radio og TV.
- Du har svært ved at føre en samtale i en telefon
Desuden anbefales det, at man, når man runder de 45 år, får testet hørelsen mindst hvert tredje år. Hvis du er over 60 år, er det en god idé at få hørelsen testet hvert andet år.
Uanset alder bør du få hørelsen testet, hvis du har udfordringer med at høre.
Sådan passer du på din hørelse
- Hyppig langtidslytning til musik gennem hovedtelefoner kan forårsage uoprettelige høreskader.
- Dit øre bliver belastet mere, hvis du bruger hovedtelefoner, der sidder inde i øret, frem for dem, der sidder uden på.
- Udsæt ikke dine ører for høje og skadelige lyde i mere end 60 minutter i træk.
- Beskyt hørelsen, når du er udsat for støj. Brug høreværn, hvis du slår græs og tag ørepropper i, hvis du er til koncert.
- Tobak og røg kan være med til at øge risikoen for høretab.
- Langvarig stress giver større risiko for høretab.