Af Jon Fiala Bjerre - først bragt 19. December 2016
- Efter Bjørn har fået Alzheimer-diagnosen, er noget af det, der fylder mest for os, at der ikke er nogen steder at gå hen og få støtte og vejledning i forhold til al den information, der er om alternative behandlingsformer. Som pårørende vil man så gerne gøre noget, for man kan ikke bare se til. Men man er overfladt til en jungle, hvor det etablerede system ser skævt til én, fortæller Julie Rubow, der er gift med Bjørn. Efter dokumentaren er hende og Bjørn blevet bombaderet med tilbud om alternativ behandling.
Overlæge ved Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet, Anne-Mette Hejl, forstår godt den frustration og afmagt, som Julie Rubow og andre der er berørt af demens oplever. Men som læge kan hun kun henvise til de få dokumenterede behandlingsmetoder, der findes.
- Jeg har fuld forståelse for, at man har brug for at gøre noget, og finde et håb. Derfor har jeg også en meget pragmatisk tilgang til alternative behandlingsformer. Hvis ikke det er noget, der direkte kan virke skadeligt, så synes jeg bare, folk skal prøve det af, fortæller Anne-Mette Hejl.
Farlig stamcellebehandling
En af de typer behandlinger, som lægerne direkte fraråder, er såkaldte ”stamcellebehandlinger”, der eftersigende skulle kunne gendanne den beskadigede hukommelse:
- Vi har enkelte eksempler på patienter, der tager til udlandet for at få foretaget en såkaldt stamcelletransplantation. Behandlingseffekten er helt udokumenteret og behandlingen har slet ingen forbindelse til den avancerede stamcelleforskning, der lige nu foregår på demensområdet. I de eksempler vi har hørt om, injiceres patienterne direkte med stamceller fra et foster. Proceduren har ingen dokumenteret effekt – til gengæld er der risiko for, at man kan udvikle svære bivirkninger umiddelbart og på længere sigt nogle meget aggressive kræftformer, fortæller Jørgen Nielsen, der er overlæge og forskningsleder ved Nationalt Videnscenter for Demens.
Mere forebyggelse end nedbremsning
Der findes efterhånden en længere liste over ting man kan gøre, for at nedsætte risikoen for at udvikle demens. Når man kigger på, hvad der kan bremse udviklingen blandt folk, der allerede har en demenssygdom, er listen dog meget kort og mere usikker.
Hvis vi tager udgangspunkt i Bjørn Jacobsens forbrug af kokosolie, fiskeolie, vitaminer, lysterapi og motion, er det ifølge Kasper Jørgensen, der er neuropsykologisk fagkonsulent ved Nationalt Videnscenter for Demens, svært at sige noget meget opløftende:
- Så vidt jeg ved, er der desværre ikke dokumentation for, at nogen af de nævnte tiltag skulle kunne bremse demens. Fysisk træning kan dog have en begrænset effekt. I det danske ADEX-studie fandt vi en mulig, om end beskeden, effekt på det kognitive funktionsniveau, hos de deltagere der havde en høj træningsintensitet. De øvrige tiltag kan muligvis have en forebyggende effekt hos midaldrende og ældre uden demens, men der er ingen dokumentation for, at de skulle have nogen forsinkende effekt hos personer med demens, fortæller Kasper Jørgensen.
Han tilføjer, at de risikofaktorer der leder til demens, og de ting du kan gøre for at forebygge demens, er et virkelig kompliceret emne, der selv for fagfolk kan være svært at navigere i:
- Der er mindst 100 forskellige faktorer, der påvirker risikoen for at få demens. Nogle faktorer, som for eksempel højt blodtryk og overvægt, er en risikofaktor hos midaldrende mennesker, men en beskyttende faktor hos ældre mennesker. Og andre faktorer, som for eksempel at drikke kaffe, ser ud til at have forskellig effekt hos mænd og kvinder - måske fordi de interagerer med hormoner. Så det er virkelig svært at sige noget generelt om, hvad der virker, fortæller Kasper Jørgensen.
Forsøg kan muligvis give håb
I dag er der kun et par dokumenterede tiltag, der i nogle tilfælde kan bremse udviklingen af demens. De tæller blandt andet medikamenterne Donepezil, Galantamin og Rivastigmin. Men der forskes på livet løs i at finde mere effektive tiltag. For eksempel viser resultater fra tre europæiske forskningsprojekter, at interventioner rettet mod forebyggelse af hjertekarsygdom - gerne suppleret med kosttilskud i form af fiskeolie med Omega 3 fedtsyrer - kan modvirke mental svækkelse hos ældre. Det vides dog endnu ikke, om interventionerne også kan forsinke udviklingen af demens.
Der findes også teorier om, at kokosolie kan hindre, bremse og endda kurere Alzheimers sygdom, men der er dog endnu ikke nok videnskabelige beviser til at kvalificere disse teorier. Et af rationalerne bag teorien om kokosolie som værende gavnligt for mennesker med demens er, at kokosolie har vist sig at være effektfuldt i en kostorienteret behandling af børn med epilepsi. Gennem en streng kostplan tvinger man her hjernen til at bruge kokosolie som en alternativ energikilde (læs mere her). I USA gennemfører National Institute on Aging på nuværende tidspunkt et klinisk studie af, hvor vidt kokosolie er godt for Alzheimerpatienter, og om det har nogen effekt på deres kognition. Resultaterne fra dette studie vil blive præsenteret i midten af 2017.
Lysterapi, som familien i dokumentaren prøver, kan muligvis også have en effekt på Alzheimers sygdom. Forsøg på mus har i hvert fald vist, at lysterapi med lysblink på 40 hertz fjerner flere af de proteinfragmenter, som sygdommen efterlader i hjernen. Forsøget er lavet på det anerkendte amerikanske universitet MIT, hvor man nu arbejder videre med forskningen. Men det er stadig alt for tidligt at sige noget om, om lysterapi kan have en effekt for mennesker med Alzheimers sygdom.
Læs mere og se en video om projektet her.
Som Julie Rubow siger, er alternative behandlingsformer stadig en jungle at navigere i, og der er stor risiko for at fare vild. Til at hjælpe har Nationalt Videnscenter for Demens til Ugeskrift for læger i foråret lavet følgende liste over effekten af en lang række tiltag, der muligvis kan nedsætte risikoen for at få demens.
Tjek også den engelske Alzheimerforenings side, der sætter videnskabelig fakta bag de mest omtalte former for alternativ demensbehandling: https://www.alzheimers.org.uk/info/20074/alternative_therapies
Læs om medicinsk behandling af demens her.
Foto: Lars Schou © Type 2
