God søvn kan forebygge demens

Når vi sover, kører hjernen et rensningsprogram, der fjerner ophobede affaldsstoffer. Forskere mener, at denne proces spiller en vigtig rolle i forebyggelsen af demens.

Professor Maiken Nedergaard forsker i sammenhængen mellem demenssygdomme og søvn. Hendes ”patienter”, som hun selv kalder dem, er mus. Når både mus og mennesker falder i søvn, skrumper hjernecellerne og skaber plads til, at en rensevæske kan skylle hjernen ren for affaldsstoffer.

Noget af det, Maiken Nedergaard og hendes forskerhold har fundet ud af, er, at det glymfatiske system spiller en vigtig rolle i udviklingen af demens.

Hjernen renser sig, imens vi sover

Hjernen er modsat alle kroppens andre organer ikke i stand til at rense sig for affaldsstoffer, mens vi er vågne. Til gengæld renses hjernen, mens vi sover. For når vi sover, starter hjernens rensningsanlæg, som kaldes ”det glymfatiske system”.

I løbet af vores vågne timer bliver der ophobet mange affaldsstoffer i hjernen fra forskellige biologiske processer. Affaldsstofferne skal udskilles, så hjernen ikke drukner i sit eget affald.

Ifølge professor Maiken Nedergaard spiller det glymfatiske system og dets rensningsproces en vigtig rolle i forebyggelsen af demenssygdomme. For når søvnen er dårlig, bliver demensassocierede affaldsstoffer i hjernen ikke renset ud, men ophober sig derimod.

Glymfatisk system – Hjernens vaskemaskine

Hjernen er omgivet af en tynd væske, cerebrospinalvæske, som beskytter hjernen og transporterer næringsstoffer rundt. Forskning i mus har vist, at væsken har en vigtig opgave under søvn; jo dybere søvn, des kraftigere væskestrøm.

Vand passerer ind i hjernen hovedsageligt via særlige vandkanaler, som kan udgøre en vigtig brik i forståelsen af, hvorfor mennesker har behov for at sove, og hvilken type søvn man har.

Hjernens vandkanaler kaldes aquaporin 4 og er en del af et nyopdaget glymfatisk system - ’hjernens vaskemaskine’. Vandkanalerne sidder på overgangene mellem hjernen og hjernehinderne og er afgørende for at regulere flowet af den rensende væske til og fra de mange forskellige områder af hjernen.

Dårlig søvn hænger sammen med Alzheimers

To tidligere undersøgelser fra 2013 belyser sammenhængen mellem søvn og Alzheimers sygdom, som er den hyppigste form for demens.

Det ene studie viser, at ældre med såkaldt præklinisk Alzheimers har dårligere søvnkvalitet end jævnaldrende raske. Præklinisk Alzheimers beskriver den fase af Alzheimers sygdom, hvor der kan måles ophobning af proteinstoffet beta-amyloid i hjernen, men hvor pågældende endnu ikke oplever hukommelsesbesvær eller andre kliniske symptomer.

Amyloidose er en sjælden sygdom, som skyldes aflejring af proteiner (æggehvidestoffer). Det aflejrede materiale kaldes amyloid, deraf navnet amyloidose. Mange forskellige proteiner kan aflejre sig som amyloid, og aflejringen kan ske i forskellige væv og organer. Ved tiltagende aflejring kan der komme tiltagende svigt af det ramte organ eller organer, som vi ser det med hjernen, når man har en demenssygdom.

Det andet studie viser tilsvarende, at ældre, der ikke sover ret meget eller oplever at sove dårligt, har mere amyloid i hjernen end ældre med et godt sovehjerte.

De to undersøgelser viser på hver sin måde, at mangelfuld eller dårlig søvn hænger sammen med Alzheimers sygdom. Det er dog fortsat usikkert, hvad der præcis er årsagen og virkningen.