Glemmer du … så husker du (måske) helt normalt
Hukommelsen svigter hos os alle fra tid til anden, men hvornår er der grund til bekymring? Visse former for glemsomhed er helt normale, mens andre kan være tegn på begyndende demens, fortæller neuropsykolog Asmus Vogel.
Af Mikkel Bækgaard
Vi kender alle det med, at vi pludselig ikke kan huske et navn. Eller at vi går ind i et rum for at hente noget, og pludselig har vi ingen anelse om, hvad vi egentlig skulle derinde.
Men selvom det kan være ubehageligt og bekymrende at glemme ting – især når vi begynder at blive ældre – er glemsomhed bestemt ikke altid tegn på, at vi er ved at udvikle en demenssygdom. En forringet hukommelse er nemlig en naturlig del af vores aldring, fortæller neuropsykolog Asmus Vogel fra Nationalt Videnscenter for Demens:
- Vi kan få sværere ved at huske navne eller finde vores nøgler, fordi hjernens mentale tempo falder. Men det betyder ikke nødvendigvis, at der er noget galt.
Hukommelsen er ikke bare en optager
Vores hukommelse er ifølge Asmus Vogel et komplekst system, som involverer mange dele af hjernen. Og grundlæggende fungerer hukommelsen anderledes, end mange intuitivt går rundt og tror:
- Mange af os har en idé om, at hukommelsen er en slags optager eller kamera – altså at man, når man har oplevet noget, også må kunne huske det bagefter.
Men i virkeligheden er det langt mere komplekst.
- Vi husker ikke alt det, vi oplever. Hjernen sorterer og gemmer groft sagt kun det, den vurderer som vigtigt. Forskellige dele af hjernen arbejder sammen om at lagre, genkalde og bearbejde information, forklarer Asmus Vogel.
"Vi husker ikke alt det, vi oplever. Hjernen sorterer og gemmer groft sagt kun det, den vurderer som vigtigt. Forskellige dele af hjernen arbejder sammen om at lagre, genkalde og bearbejde information," forklarer Asmus Vogel.
Pauser er vigtige for hukommelsen
Oplevelser og viden lagrer sig ikke bare, præcis som man har oplevet det. Der foregår en bearbejdning af information i hjernen, og man skal så at sige genspille det oplevede, før man husker det over tid.
- Hvis vi ikke løbende genspiller vores hukommelsesspor, kan de forsvinde eller blive udtyndede. Det er helt normalt, men det kan forværres med alderen.
Derfor er det vigtigt med såkaldte hjernepauser.
– En hjernepause betyder ikke nødvendigvis, at man sidder stille og tænker over tingene igen – det kan fx være at gå eller løbe en tur. Tingene skal på en måde have lov til at genspille sig, for at de kan lagres effektivt, forklarer neuropsykolog Asmus Vogel og uddyber:
Samtidig kan det være en god ide at genfortælle sig selv ting, der er vigtige at huske – hvilket faktisk er det, der sker, når man husker noget, der skete for lang tid siden.
Forskellige slags hukommelse
Populært sagt kan man inddele hukommelsen i arbejdshukommelse og langtidshukommelse.
Arbejdshukommelsen holder information aktiv i kort tid – måske i op til et minut – eksempelvis når vi husker et telefonnummer længe nok til at taste det ind. Langtidshukommelsen derimod består af både vores personlige oplevelser og vores generelle viden.
Samtidig taler man også om semantisk, episodisk og procedural hukommelse.
– Den semantiske hukommelse indeholder fælles viden, fakta og begreber, som at Paris er hovedstaden i Frankrig, og at der skete et terrorangreb i New York i 2001, siger Asmus Vogel og fortsætter:
– Episodisk hukommelse dækker over personlige minder, der er knyttet til tid og sted, fx. hvor vi var, den dag terrorangrebet fandt sted.
Og endelig er der procedural hukommelse.
– Den omfatter færdigheder, vi udfører uden at kunne tænke os til det – for eksempel at cykle eller spille et instrument.
Demens svækker evnen til at lagre information
En demenssygdom som fx Alzheimers sygdom rammer i første omgang kun dele af vores hukommelse. Ved Alzheimers sygdom er det især den personlige hukommelse, der bliver ramt, ligesom man får sværere ved at lære nye ting. For selvom hukommelsesbesvær ofte er harmløst, kan visse tegn være alarmerende, forklarer Asmus Vogel videre:
– Ved demens, særligt Alzheimers sygdom, er det evnen til at lagre ny information, der svækkes. Mennesker med demens kan have svært ved at huske vigtige begivenheder, ligesom de ofte stiller de samme spørgsmål gentagne gange og mister evnen til at huske nylige oplevelser.
Så hvis man ofte forlægger ting på ulogiske steder, gentager de samme spørgsmål eller har svært ved at genkende ansigter og steder, kan det derfor være en god idé at søge hjælp, slår han fast.
I den neuropsykologiske verden skelner man mellem forskellige former for hukommelse:
- Arbejdshukommelse: Kortvarig lagring af information (op til et minut).
- Episodisk hukommelse: Minder knyttet til tid og sted.
- Semantisk hukommelse: Generel viden og ordforråd.
- Procedural hukommelse: Færdigheder som at cykle eller spille musik.