Forskning og viden om demens

I oktober modtog ph.d.-studerende Daniel Kjærgaard som en af tre forskere fra Nationalt Videnscenter for Demens en bevilling fra Alzheimer-forskningsfonden. Bevillingen på 200.000 kroner går til projektet ’Blodbaserede biomarkører og diversitet: BlooDiv’.

Hvis du hører dårligt, bruger din hjerne ekstra energi på din hørelse.

Forskning viser, at musikterapi kan skabe tryghed og berolige mennesker med demens.

Når vi sover fjerner hjernen ophobede affaldsstoffer. Vigtigt i forebyggelsen af demens

Mennesker med demens har større risiko for at få infektioner end andre ældre og dobbelt så stor risiko for at blive indlagt. Men det kan være svært at vide, hvornår der er en infektion på spil.

I sensommeren 2023 åbnede Nationalt Videnscenter for Demens en demensvenlig have og et indendørs demonstrationsmiljø med konkrete ideer til, hvordan man med få greb kan fortsætte et trygt og meningsfuldt hverdagsliv trods demenssygdom.

Ph.d.-studerende Oskar McWilliam er en af tre forskere fra Nationalt Videnscenter for Demens, der i september måned modtog en bevilling fra Alzheimer-forskningsfonden. Bevillingen lyder på 400.000 kr. til projektet ’Tidlige symptomer og biomarkører ved Lewy body demens og Parkinsons sygdom’.

Den 6. og 7. oktober 2023 blev den 17. landsdækkende Tænketank for mennesker med tidlig demens og deres pårørende afholdt på Brogården ved Middelfart. I den forbindelse kom deltagerne med et klart budskab til politikerne om at sætte fokus på kommunale besparelser på demensområdet.

Hedeture og andre gener i forbindelse med overgangsalderen kan behandles med østrogen. Men ny dansk forskning viser, at kvinder, som har fået hormonbehandling, har øget risiko for at få demens.

Professor i demenssygdomme Steen Hasselbalch deler her sine tips til, hvordan du kan give din hjerne de bedste vilkår, når du har en demenssygdom.

Infektioner er både farligere og oftere dødelige for mennesker med demens end for andre. Derfor er det ekstra vigtigt at opdage og håndtere infektion hurtigt.

Hvordan ser livet med Alzheimers sygdom ud – set med personens egne øjne? Det har været målet at komme tættere på en forståelse af for Ida Marie Lind Glavind, som laver en erhvervs-ph.d. i samarbejde med Alzheimerforeningen og Københavns Universitet. Hun har blandt andet fokus på, hvordan følelsen af at høre til påvirkes, når man oplever at miste forskellige kognitive funktioner på grund af sygdommen.

Ruth Frikke-Schmidt er en del af en forskergruppe, som tidligere på året udgav et studie, der afdækker nye betydningsfulde områder i generne, som har betydning for Alzheimers sygdom. Den viden peger frem mod fremtidige muligheder for behandling og forebyggelse.

Udviklingen af lægemidler mod demens går langsomt, men med hvert kliniske forsøg kommer vi et skridt nærmere ny medicin og en potentiel kur. Leder af den kliniske forskningsenhed på Rigshospitalets Hukommelsesklinik, Kristian Steen Frederiksen, forklarer, hvordan de kliniske forsøg foregår.

For et år siden godkendte den amerikanske lægemiddelstyrelse et medikament til at bremse Alzheimers sygdom. Men hvor står vi her et år senere?

Kognitiv stimulationsterapi, også kaldet CST terapi, er en særlig metode, hvor man arbejder struktureret med at styrke de kognitive funktioner. Forskning har vist, at metoden blandt andet øger livskvaliteten. Nationalt Videnscenter for Demens mærker en stor interesse for konceptet, som man også kan bruge elementer af i hverdagen med demens.

Brugerinvolvering er vigtigt, hvis vi vil skabe gode rammer og indsatser for mennesker og deres pårørende. Det skal der nu sættes særligt fokus på hos Nationalt Videnscenter for Demens.

Blandt etniske minoriteter er det typisk de pårørende, som tager sig af familiemedlemmer med demens. De har sjældent demensfaglig viden, og det går mange gange både ud over livskvaliteten for mennesket med demens og de pårørendes.

Mennesker med Downs syndrom har en markant forhøjet risiko for at få Alzheimers sygdom. Men på grund af manglende viden, prioritering og anderledes krav til udredning får mange aldrig stillet en diagnose - og det er et stort problem, lyder det fra læge Lise Cronberg Salem.

Tips fra professoren: Giv din hjerne de bedste vilkår og træning, når du har fået en demenssygdom.

Hjernen ændrer sig løbende under en demenssygdom. Indretning af hjemmet kan kompensere for nogle af de funktionstab demens medfører.

Ud over at demens er en svær sygdom at spotte, så er det også en svær diagnose at stille. Det betyder, at mange med demens enten ikke får stillet en diagnose eller ikke får en specifik demensdiagnose.

Diabetesmedicinen semaglutid kan muligvis forebygge, og måske endda behandle, Alzheimers sygdom, uanset om man har diabetes eller ej. Resultaterne ser indtil videre så lovende ud, at Novo Nordisk nu går i gang med et stort afgørende forsøg.

Der har været en fremherskende myte om, at når man mister et kært familiemedlem til demenssygdom, så er sorgen mindre, fordi man allerede har mistet personen en gang. Forskning i sorg tyder dog på, at vi skal aflive den myte.

Der forskes i en bred vifte af områder inden for demens, og selvom en del forskning de seneste mange år er endt blindt i forhold til at finde en behandling, sker der hele tiden udvikling i det små – og for nylig kom der håb om et muligt gennembrud.

Flere befolkningsundersøgelser viser, at fysisk aktivitet kan nedsætte risikoen for at udvikle Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme.

Sundhedsstyrelsen udgivet tre nye nationale kliniske retningslinjer inden for demensområdet. Retningslinjerne skal være med til at sikre ensartede behandlingstilbud af høj faglig kvalitet på tværs af landet.

Lad os først slå fast, at demenssygdomme som hovedregel ikke er arvelige. Genetiske faktorer har betydning, men som regel i et komplekst samspil med andre faktorer.

Forskningen i demens - og i særdeleshed i Alzheimers sygdom - fokuserer i disse år på at forstå, hvordan sygdommen opstår, og hvad der rent faktisk sker i hjernen. For trods intens forskning ved man det stadig ikke med sikkerhed. Og uden den viden er det svært at finde en effektiv behandling.

Alzheimers er en af de mest frygtede sygdomme - og måske især hvis man selv har et familiemedlem med demens. Selvom ingen selv er skyld i demens, så viser forskning i dag, at op mod en tredjedel af alle demenstilfælde kan forebygges.

Flere studier har vist, at diabetes 2 øger risikoen for at udvikle demens senere i livet. Men hvad har diabetes og demens egentlig med hinanden at gøre? Og kan man gøre noget for at forebygge?

Demens kan ses som en paraply, hvorunder Alzheimer og en række andre hjernesygdomme er.

Mange forbinder demens med hukommelsesbesvær, men ofte vil andre symptomer også være tilstede. Hvis du kender symptomerne, vil du bedre være i stand til at hjælpe. Er du nær pårørende kan der i visse tilfælde tilbydes behandling, og derfor er det vigtigt at være opmærksom på disse symptomer.

I dokumentaren ”En stille forsvinden” spiser demensramte Bjørn Jacobsen kokosolie, fiskeolie, vitaminer, prøver lysterapi i USA og dyrker motion. Men er der noget af det, der har en dokumenteret effekt, og hvad findes der ellers af muligheder?

Når et menneske rammes af en demenssygdom, betyder det omfattende livsændringer både for vedkommende og de pårørende. Barbara Egilstrøð vil med sin forskning sætte fokus på pårørende som kerneressource og deres mulighed for at blive inddraget.

Sammenhængen mellem ensomhed og demens har interesseret forskerne siden 1990’erne.