Af Simone Augusta Lundt, 21. December 2016
- Mi Ma Mo Mu Ma, synger koret for at varme stemmerne op, inden sangbøgerne findes frem.
De er otte deltagere, der skal synge i dag. På de bordeauxrøde stole sidder det nye kor i en cirkel med sanghæfterne i skødet, mens de laver sangøvelser. Derhjemme kan det være svært at huske, hvad dagen er gået med eller de kan have problemer med at finde ordene i en samtale. Men når de er til kor, husker de.
- Hov! Det er altså den forkerte melodi, du spiller. Det er slet ikke sådan, den lyder endnu. Jeg tror du spiller mellemstykket, siger en af deltagerne til Maria Kreiman, der leder koret.
Flere bryder ind og synger melodien og sangen til korlederen, som sidder og forsøger at ramme de rigtige tangenter på keyboardet. Med korets hjælp lykkes det til sidst at finde den rigtige begyndelse på sangen. Koret bryder ud i sang.
I dag er det fjerde gang, at koret er samlet, men der er indtil videre succes med projektet.
Det fortæller, Kate Espe, som arbejder i Solrød Kommunes demensteam. Det er et hjerteprojekt, da hun virkelig tror på musikkens påvirkning. Hun fortæller, at koret er med til at bringe glæde i medlemmernes liv
- De bliver så glade af at synge. Når de er her, så føler de ikke, at de er syge. Derfor bliver det et pusterum fra hverdagen. Her nyder de bare at synge, siger Kate Espe.
Minder fra skoletiden dukker op
Det kan deltageren Jannick også nikke ja til. Han har indtil videre deltaget i koret tre gange, og er helt vild med at kunne synge sammen med de andre.
- Det minder mig om de gode tider, som da jeg gik i skole. Der skulle vi stå i rækker og synge morgensang fra sangbogen inden timerne. Det er en god dansk tradition, så jeg har altid kunne lide at synge, fortæller Jannick.
Jannick beskriver også, at det giver fællesskab at være med i koret. Han deltager i mange tilbud i Solrød. Førhen spillede han golf, men det kan han ikke mere, fordi han har problemer med balancen. Derfor er han i stedet begyndt til gymnastik tre gange om ugen.
- Jeg laver mange ting. Jeg spiser fx morgenmad med andre demente en gang om ugen. Så får vi snakket om lidt Solrød sladder. Det er rigtig hyggeligt. Jeg er så glad for, at der er mange tilbud her i Solrød. Det er helt utroligt, og det er virkelig vigtigt. Det hjælper sådan nogle som mig, siger Jannick.
I koret glemmer de demente deres sygdom for en stund og nyder samværet.
Det sociale er lige så vigtigt som sangene
Små chokoladecookies med chokoladeknapper bliver sat frem på bordet, og duften af friskbrygget kaffe indhyller lokalet. Stemmerne bliver nu varmet op af kaffe og kage, mens deltagerne i koret snakker med hinanden. De skiftes til at tage kage med eller noget andet lækkert. Det sociale er nemlig ligeså vigtigt som sangene. Humøret er højt og kormedlemmet Kristian er ikke bange for at komme med en bemærkning eller to. Han joker med, om de snart er færdige, og så griner de alle sammen.
Derfor vælger de at synge ”Man kan vel ikke gøre for, at man har charme” til ære for Kristian og alle hans jokes.
Bagefter snakker de om, hvor alle viserne stammer fra. Korlederen fortæller om sin baggrund i Rusland og Jannick fortæller, at hans mor plejede at synge mange af viserne for ham. Det er ikke alle versene eller ordene, som kormedlemmerne kan huske, og det kan være svært at finde den rigtige side i sangbogen. Men her er de lige, og de hjælper hinanden. Når der synges, tænker man ikke på sygdom og fremtid, men er bare i nuet.
FaktaboksForskning tyder på, at sang og samvær gavner demente.
Pårørende fra England samler ind til Alzheimer med sang
|
Se videoen her:
Se videoen her:
Foto og video: Simone August Lundt