Genstart den strandede demenshandlingsplan
Alt for lange ventetider på demensudredning, manglende hjælp til pårørende til mennesker med demens og et livsfarligt overforbrug af antipsykotika til demenspatienter. Det er blandt konsekvenserne af en strandet national demenshandlingsplan, der burde have resulteret i det modsatte. Alzheimerforeningen kommer derfor med en direkte opfordring til politikerne: Genstart demenshandlingsplanen!
I 2016 satte Folketinget med ’Den Nationale Demenshandlingsplan 2025’ tre ambitiøse mål, der skulle forbedre livet for mennesker med demens og deres pårørende - og imødekomme den markante stigning i antallet af demenstilfælde, vi kommer til at opleve i de kommende år. Men ingen af målene er nået – tværtimod er det gået den modsatte vej. Det har store konsekvenser med mennesker med demens og deres pårørende hver eneste dag. Alzheimerforeningen har derfor udarbejdet en række konkrete forslag til at genstarte demenshandlingsplanen til politikerne.
Stop lange ventetider på demensudredning
Hjælp pårørende til
mennesker med demens
Nedbring livsfarligt overforbrug
af antipsykotika
Stop lange ventetider på demensudredning
På trods af et mål om at forbedre demensudredningen i Danmark, er ventetiderne på udredning steget kraftigt siden demenshandlingsplanen, og den længste ventetid på at komme i gang med en demensudredning er nu over et år. Altså op mod et år hvor personen med mistanke og de pårørende må leve i uvished og ikke kan få den støtte og medicin, som de potentielt har brug for, og som kan forlænge liv og livskvalitet i et sygdomsforløb, der i snit ikke varer længere end seks år.
På trods af ekstrabevillinger fra Folketinget på næsten ¼ mia. kroner til regionernes demensudredning er ingen af regionerne i nærheden af at leve op til Folketingets ventetidsgaranti på 4 uger til første samtale.
Alzheimerforeningen stiller tre forslag:
- Akut hjælp til patienter og pårørende med mere end 4 ugers ventetid på demensudredning
- Sundhedsstyrelsens anbefalinger om demensudredning skal skærpes så alle regioner pålægges at følge anbefalingerne.
- Demensudredning skal på finansloven (igen) og med i økonomiaftalen med regionerne om normalisering af ventetider.
FAKTA
Hvert år udredes godt 9.000 patienter for demenssygdom. Af disse udredes ca. 85% på en udredningsenhed, der i øjeblikket har en ventetid på mere end 4 uger. 15% må vente mere end et år.
Hjælp pårørende til mennesker med demens
Relationen mellem mennesker med demens og deres pårørende er afgørende for et godt liv med sygdommen. De pårørende er derfor også helt afgørende for kvaliteten af behandling, pleje og omsorg til mennesker med demens. Men mange pårørende står med en langt større omsorgsopgave, end der er rimeligt, og flere bliver selv syge med stress og andre lidelser, uden at blive tilbudt tilstrækkelig støtte og tilbud om afløsning og aflastning fra kommunen.
I både Norge og Sverige er samarbejdet med og støtte til pårørende skrevet ind i lovgivningen som en forpligtelse. Men i Danmark er hjælp og støtte til pårørende ifølge lovgivningen blot en mulighed. Situationen forværres kun, hvis den pårørende bor i en anden kommune eller hvis personen med demens ikke selv kan fragte sig rundt, da det i dag kun er mennesker med et fysisk handicap, som kan få hjælp til transport.
Alzheimerforeningen stiller tre forslag:
- Hjælp til og samarbejde med pårørende skal skrives ind i lovgivningen som en ”skal-bestemmelse”.
- Stop lovbestemt diskrimination af mennesker med demenssygdom – gør tilbud om hjælp til individuel transport obligatorisk.
- Alle kommuner skal tilbyde afløsning i hjemmet.
FAKTA:
Hver femte vælger er i familie med, ven til eller bekendt med et menneske med en demenssygdom. Heraf er flere end 100.000 de primære omsorgspårørende som voksne børn, ægtefæller eller søskende. Halvdelen bor i en anden kommune end deres pårørende med demens.
Nedbring livsfarligt overforbrug af antipsykotika
Brugen af antipsykotisk medicin kan være forbundet med alvorlige bivirkninger og dødsfald især for mennesker med demens. Derfor er et af de tre overordnede mål i demenshandlingsplanen, at man inden 2025 skal halvere andelen af demenspatienter, som får antipsykotisk medicin. Men siden planen blev sat i værk, er forbruget kun steget - især på plejehjem. I dag får hver femte demenspatient i Danmark antipsykotisk medicin, hvilket er langt over niveauet i de lande, vi normalt sammenligner os med.
Særligt bekymrende er det, at forbruget af de farligste former for antipsykotiske medicin, som sundhedsmyndighederne direkte fraråder, er steget for demenspatienter over 80 år.
Alzheimerforeningen stiller tre forslag:
- Obligatorisk medicintjek til mennesker med demenssygdom især på plejehjem
- Indfør ’Dronning Silvia-hemmets’ demenscertificering til danske plejehjem
- Stram op på demenshandlingsplanens initiativer – udpeg en national demensdirektør
FAKTA:
Brug af antipsykotisk medicin til demenspatienter forøger dødeligheden inden for et halvt år med 35 procent.
FAKTA/BAGGRUND
Flere med demens
- Antallet af mennesker med en demenssygdom stiger i takt med at vi bliver flere og flere danskere.
- Allerede i dag lever flere end 80.000 danskere med en demenssygdom og flere end én millioner danskere over 18 år er i familie eller ven til en person med demenssygdom.
- Heraf er over 100.000 primære omsorgspårørende som voksne børn, ægtefæller eller søskende. [i]
- Om blot ti år vil der være 20% flere med en demenssygdom, og i 2050 vil der være næsten 70% flere. [ii]
Vigtig prioritet
- Demenssygdom udgør i dag, ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO, den største årsag til tabt sundhed for alle danskere over 80 år.[iii]
- Behandling, pleje og omsorg til patienter med demenssygdom, og støtte og hjælp til pårørende, er derfor en af de vigtigste opgaver for det danske sundhedsvæsen i dag og i fremtiden.
- Demens bør derfor også være et af de vigtigste emner som politikere og partier skal forholde sig til i den kommende valgkamp.
Strandet demenshandlingsplan
- Danmark fik i 2016 en ’demenshandlingsplan 2025’.
- Siden er der investeret trekvart milliard offentlige kroner i at gennemføre demenshandlingsplanen forslag.
Men desværre uden synlig effekt på de tre mål nationale Folketinget satte sig.
[i] Alzheimerforeningen og YouGov 2019. Befolkningsundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning over 18 år samt Danmarks Statistik
[ii] The Lancet: Estimation of the global prevalence of dementia in 2019 and forecasted prevalence in 2050: an analysis for the Global Burden of Disease Study 2019 (2022) - https://www.thelancet.com/journals/lanpub/article/PIIS2468-2667(21)00249-8/fulltext
[iii] WHO: Global health estimates: Leading causes of DALYs - Disease burden 2019 – Denmark - https://www.who.int/data/gho/data/themes/mortality-and-global-health-estimates/global-health-estimates-leading-causes-of-dalys
