Vi søger en erfaren foreningskonsulent, der har lyst til at bidrage til udviklingen af en velfungerende patientforening med mange samarbejdsflader og høje ambitioner til gavn for mennesker med demens og deres pårørende. Du skal kunne samle og udvikle foreningen med fokus på dens 13 lokalforeninger, hvor frivillighed er omdrejningspunktet. Du får en varieret arbejdsdag med både foreningspolitiske spørgsmål, udarbejdelse og implementering af koncepter samt støtte til administration og rådgivning til de frivillige i lokalforeningerne. Du trives både med opgaver af strategisk karakter og holder af hverdagens konkrete opgaver.
Hvem er du?
- Du har en analytisk tilgang og går struktureret til værks i dit arbejde med at konceptualisere grundlaget for vores lokalforeningsarbejde fx årshjul og rammer for aktivitetstilbud, arbejdsgange mv.
- Du har god organisatorisk forståelse og kan med dine erfaringer bidrage til at skabe god governance og konkret sammenhæng mellem vores aktiviteter
- Du arbejder selvstændigt, proaktivt og trives godt i en stærk koordinerende rolle ift. dine kollegaer
- Du er nysgerrig og forstår samtidig værdien af at dele din viden og holde sekretariatet, herunder ledelsen velorienteret på rette niveau
- Du er tydelig i din kommunikation og evner at skære konstruktivt igennem
- Du er vedholdende men også i stand til at afveje forskellige hensyn, fx hvad man kan forvente af frivillige, og hvad der er vigtigst for foreningens samlede strategi
- Du er relationel stærk og lykkes gennem at engagere mennesker
- Du går ubesværet til skriftlige opgaver og evner at skrive i et enkelt og forståeligt sprog
- Du sætter pris på en arbejdsdag, som ikke altid kan planlægges, og hvor der er mange forskelligartede opgaver
Dine opgaver bliver først og fremmest at
- Udvikle og drive processer og løse opgaver knyttet til én sammenhængende forening, fx en ramme for et ensartet tilbud til medlemmerne fra lokalforeningerne og et koncept for rekruttering af frivillige, som lokalforeningerne køber ind på og kan benytte
- Være ansvarlig for vores foreningsdrift i tæt samarbejde med de frivillige i lokalforeningerne og dine kollegaer i sekretariatet, og løse de administrative og praktiske opgaver, der knytter sig til det
- Udarbejde oplæg med gennemarbejdede anbefalinger til ledelse og bestyrelse
- Bidrage til projektudvikling og fundraising med dit foreningsperspektiv
- I det daglige at bidrage til forståelse for foreningens rammer og aktiviteter udad og opad
- Facilitere fællesmøder med lokalforeningerne, processer til udarbejdelse af fælles materialer, uddannelsesforløb, workshops med mere, men også selv træde på podiet med din viden og erfaringer
Hvem er vi?
Du bliver en del af afdelingen Projekt, Udvikling og Forening, hvor vi foruden lokalforeningsarbejdet også udvikler og driver projekter og aktiviteter, samt er ansvarlige for foreningens demensfaglige rådgivning. Du arbejder fra vores kontor i København.
Vi er en medlemsforening med 13 lokalforeninger fordelt i hele landet, som du med jævne mellemrum skal regne med at arbejde hos, men vi også er glade for muligheden for teams-møder. Vi har en større gruppe frivillige tilknyttet vores lokalforeninger og nogle frivillige, der understøtter aktiviteter, der drives af sekretariatet. Alle lønnede som ulønnede kræfter er uundværlige i vores forening.
Hvad tilbyder vi?
Du kommer til en arbejdsplads med god stemning og høje ambitioner om at skabe bedre liv med demens. Du får engagerede og dygtige kollegaer med forskellige faglige baggrunde, og du vil også få rum til at bringe dine erfaringer og kompetencer i spil i mange sammenhænge. Du bliver kollega i et team, som glæder sig til at tage imod dig og lære dig at kende.
Vi er en landsdækkende forening med mange spændende aktiviteter og kollegaer på forskellige lokationer, og derfor skal du regne med af og til at rejse til andre dele af landet samt ind imellem at arbejde aften og i weekenden.
Lønniveauet for stillingen afspejler, at Alzheimerforeningen ikke er en lønførende NGO. Du får gode vilkår såsom betalt frokost og ikke mindre end 5 ekstra årlige fridage, ligesom du har fri på både din fødselsdag og Grundlovsdag samt stor fleksibilitet i dit arbejdsliv. Du får også en arbejdsgiverbetalt sundhedsordning gennem vores pensionsordning.
Ansøgning
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte Udviklingschef Cecilie Lillelund på tlf. 52100129.
Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 3. december. Vi holder første samtaler i uge 47-48. Vi forventer ansættelse pr. 1. februar 2025 eller snarest muligt.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.