Menu

Alzheimer-forskningsfonden har uddelt priser for 2,6 mio. kroner

To ildsjæle inden for forskning i demenssygdomme har netop fået overrakt Alzheimer-forskningsfondens pris af H.K.H. Prinsesse Benedikte. Der er uddelt priser og bevillinger for 2,6 mio. kroner

 

 

Ni dygtige forskere var samlet, da Alzheimerforeningen og Alzheimer-forskningsfonden torsdag den 3. oktober kunne løfte sløret for årets modtagere af Forskerprisen 2024 på Kosmopol i København.
Alzheimerforeningens protektor H.K.H. Prinsesse Benedikte stod for at overrække priser og bevillinger inden for demensforskning.

De to priser á 300.000 kroner gives til forskere, der har gjort en ekstra indsats for demensområdet. Fonden giver penge til grundlæggende forskning i, hvorfor demenssygdomme opstår, hvordan demenssygdomme forebygges, samt nye metoder til behandling og pleje. Udover de to hovedpriser delte Alzheimer-forskningsfonden også bevilliger for to millioner kr. ud til syv forskningsprojekter inden for demens.

I alt blev der uddelt priser og bevillinger for 2,6 millioner kr. Det er 22. gang, at Alzheimer-forskningsfondens pris bliver uddelt. Siden 2003 har Alzheimer-forskningsfonden uddelt midler for over 22 millioner kr.

Begrundelserne for de to forskerpriser lød blandt andet:

Basal forskerpris
Blanca Aldana, Lektor og PhD, Institut For Lægemiddeldesign og Farmakologi, Københavns Universitet.

Fondens begrundelse
Blanca Aldana tildeles prisen for sin banebrydende forskning af hjernecellers energimetabolisme ved Alzheimers sygdom og ved andre neurologiske sygdomme. Forskningen fokuserer på hjernens makrofager og deres immunmetaboliske og neurokemiske interaktioner med hjernens andre gliaceller og dens neuroner. Forskningen baseres på transgene dyremodeller, cellebaserede modelsystemer, herunder inducerede pluripotente humane stamceller, og biokemiske metoder til bl.a. at analysere levende cellers bioenergetik på. Målet er at identificere nye metabolske targets til behandling af Alzheimers sygdom. Blanca har været ansat ved Københavns Universitet siden 2014, som lektor siden 2022.

- Jeg er beæret over at modtage Alzheimer-forskningsfondens pris. Anerkendelsen afspejler dedikationen fra mit enestående forskningsteam, vores samarbejdspartnere og den uvurderlige og generøse støtte fra Alzheimer-forskningsfonden. Vi er stolte af at dedikere vores arbejde til at fremme forståelsen af denne komplekse sygdom. Ikke kun som en neurodegenerativ tilstand, men også som en sygdom med betydelige metaboliske aspekter. Vores arbejde understreger en integreret opfattelse af Alzheimers som en kompleks metabolisk forstyrrelse. En vigtig del af vores mission er at øge bevidstheden om, hvordan livsstil kan have en afgørende indflydelse på sundheden i både hjerne og krop. Ved at arbejde sammen med dette holistiske perspektiv stræber vi efter at gøre en meningsfuld forskel for patienter og deres familier. Denne pris inspirerer mig og teamet til at fortsætte vores stræben efter viden og innovation i kampen mod Alzheimers sygdom, siger prismodtager Blanca Aldana.

Klinisk forskerpris

Dorthe Berntsen, Centerleder og professor ved Center for Selvbiografisk
Hukommelsesforskning, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.

Fondens begrundelse
Dorthe Berntsens forskning handler især om selvbiografisk hukommelse. Det vil sige, hvordan vi husker begivenheder, vi selv har oplevet i vores eget liv. Selvbiografisk hukommelse er noget som skaber vores personlige identitet og desværre også noget, som rammes først ved Alzheimers sygdom. Selvbiografisk hukommelse er et vigtigt element i Reminiscensterapi, som handler om at aktivere erindringer hos mennekser med demens, og dermed forstærke følelsen af personlig identitet og stimulere social aktivitet. Forskning i dette område er med til at give os ny indsigt i, hvordan vi bedst hjælper mennesker med demens til meningsfulde oplevelser og bedre livskvalitet. Her har Dorthe Berntsen leveret banebrydende forskning. Det er på den baggrund at Alzheimerforeningens Forskningsudvalg har indstillet Professor Dorthe Berntsen til årets kliniske forskerpris. Dorthe Berntsen fik sin kandidatgrad i psykologi fra Aarhus Universitet i 1993, og i 1997 en phd grad fra samme sted. Fra 1997 til 2006 var Dorthe Berntsen lektor på Institut for Psykologi og i 2006 blev hun udnævnt til professor.

- Det er en stor ære at modtage Alzheimer-forskningsfondens forskerpris, og det glæder mig, at så fin en anerkendelse gives til forskning inden for erindring og hukommelse ved Alzheimers sygdom. Jeg vil dedikere prisen til de kolleger og studerende, jeg har samarbejdet med i mit forskningsteam. Uden dem ville denne forskning ikke have været mulig. Jeg skylder også stor tak til personalet på de mange plejecentre, som har hjulpet os med at finde deltagere, de ældre som har deltaget i vores undersøgelser og til de fonde, der har støttet os, siger prismodtager Dorthe Berntsen.

 

 

To millioner i støtte til syv andre projekter
På dagen annoncerede Alzheimer-forskningsfonden også støtte til syv konkrete forskningsprojekter, som i alt bliver støttet med to millioner kr.

  • Astrid Juhl Terkelsen - tildeles 270.000 kr.
    Prodromal model for Parkinson's sygdom og lewy body demens,
    Neurologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital.

  • Cecilie Madsen - tildeles 300.000 kr.
    Spredning af sygdomspatologi via ekstracellulære vesikler mellem hjerneceller ved Alzheimers sygdom og frontotemporal demens, Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet.

  • Olav Andersen - tildeles 300.000 kr.
    A Framework to establish classes of pathogenic SORL1 variants allowing tailored personal medicine for Alzheimer's disease, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet.

  • Daniel Kjærgaard - tildeles 200.000 kr.
    Blood-based biomarkers and diversity, Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet.

  • Laila Øksnebjerg - tildeles 500.000 kr.
    DK-iCST - En dansk metode for individuel kognitiv stimulationsterapi, Institut for Psykologi, Københavns Universitet.

  • Janet Janbek - tildeles 300.000 kr.
    Risikofaktorer for demens - forebyggelsespotentiale, Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet.

  • Jens Andersen-Ingstrup - tildeles 130.000 kr.
    Psychometric evaluation of the Embodied Cognition in Dementia Assessment Scales, Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation og Psykologi.
Støt os
Kalender
Se aktiviteter

Find alt fra korsang og gåture til foredrag og caféhygge. Se, hvad der sker nær dig.

Rekord for LI
Landsindsamling slår rekord

Over 2.000 indsamlere fik samlet 2,6 mio. kr. ind. Det er ny rekord og svarer til en stigning på ca. 18 % i forhold til 2023.

Foredrag
Onlineforedrag i efteråret

Kom med til foredrag om demens og hjernesundhed med landets førende eksperter.

Vores liv med demens
Læs personlige beretninger om demens her
Nyheder
Fællesskaber og træning skal styrke hjernen
19. december 2024
Fællesskaber og træning skal styrke hjernen
Nyt initiativ skal styrke hjernesundheden hos mennesker med demens igennem fælleskaber
Børnedemens – indslag i 21 Søndag på DR
15. december 2024
Børnedemens – indslag i 21 Søndag på DR
21-Søndag har netop bragt et indslag om børnedemens
Ny sundhedsreform er en sejr for mennesker med demens
15. november 2024
Ny sundhedsreform er en sejr for mennesker med demens
Den nye sundhedsreform prioriterer demens med både indsatser og øremærkede penge.
Læs alle nyheder her
Arrangementer
Søndag d. 22. december
Kl. 10:00
Gang i Osted
4320 Lejre
Gåtur fra Osted Skole hver søndag kl. 10
Mandag d. 23. december
Kl. 10:00
Gåtur
5000 Odense C
Gåtur og efterfølgende kaffe i Demensfællesskabet Fyn
Se alle arrangementer
Fakta

Hver

3. time 
dør en dansker af en demenssygdom

 

400.000
lever med en demenspatient i familien

Giv et bidrag
Din støtte bidrager til et bedre liv med demens
Støt her
100,-
Støt med 100,-
150,-
Støt med 150,-
200,-
Støt med 200,-
Fakta

ca
90-100.000
lever med en demenssygdom

 

Hjælp os med at hjælpe

Webshop
Forstå Demens - Bliv klog på demens
Forstå Demens - Bliv klog på demens
Køb og støt
Lev med demens - gratis bog
Lev med demens - gratis bog
Køb og støt
Et kit med det nationale demenssymbol
Et kit med det nationale demenssymbol
Køb og støt
Pin med nål-lukning med Demenssymbolet
Pin med nål-lukning med Demenssymbolet
Køb og støt
Solsikkesnor – internationalt symbol på usynlige handicap
Solsikkesnor – internationalt symbol på usynlige handicap
Køb og støt
Pin med magnet-lukning med Demenssymbolet
Pin med magnet-lukning med Demenssymbolet
Køb og støt