Modtagerne af Alzheimer-forskningsfondens pris i 2019 på 300.000 kr. blev docent, ph.d. og forskningsleder ved VIA Aldring & Demens, Center for forskning, Aarhus, Rikke Gregersen og Professor i kemisk biologi ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi på Københavns Universitet, Kristian Strømgaard.
Begrundelserne for de to forskerpriser lød blandt andet:
Docent, ph.d. og forskningsleder ved VIA Aldring & Demens, Center for forskning, Aarhus, Rikke Gregersen:
Rikke Gregersen får Alzheimer-Forskningsfondens kliniske forskerpris 2019 for sin forskning i personcentreret omsorg og rehabilitering af demens. Herunder kognitiv stimulationsterapi, som er en succesfuld metode udviklet og testet i England med henblik på at træne sproglige, praktiske og kognitive færdigheder hos mennesker med demens. Rikke Gregersen står for at afprøve metoden i Danmark i et projekt støttet af TrygFonden. Ud over kognitiv stimulationsterapi arbejder Rikke Gregersen på at udvikle psykosocial og kognitiv forskning, der har til formål at klæde sundhedsfagligt personale på med viden og metoder, der kan komme mennesker med demens og deres pårørende gavn.
Rikke Gregersen har en sundvidenskabelig baggrund og er aktuelt demensfaglig forskningsleder ved VIA University College.
Professor i kemisk biologi ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi på Københavns Universitet, Kristian Strømgaard:
Kristian Strømgaard leder til dagligt en forskergruppe i krydsfeltet mellem biologi og kemi på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi. Han tildeles Alzheimer-Forskningsfondens basalforskerpris 2019 for sine banebrydende undersøgelser af proteiners interaktioner. Arbejdet har blandt andet betydning for forståelsen af hvordan Alzheimer-proteiner dannes og påvirker nervecellers funktion. Denne viden giver håb for nye muligheder for behandling i den fremadskridende udvikling af Alzheimers sygdom. Kristian Strømgaard har publiceret over hundrede videnskabelige artikler og indskriver sig derved som en markant aktør inden for sit felt.
Ni projekter får 3,5 millioner
På dagen annoncerede Alzheimer-Forskningsfonden også fondens støtte til ni konkrete forskningsprojekter på 3,5 millioner kroner.
Projekterne er:
- Professor Anders Nykjær, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet tildeles 500.000 kroner for projektet "How SorCS1 may link type 2 diabetes with Alzheimer's Disease".
- Seniorforsker, ph.d. Anja Hviid Simonsen, Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, tildeles 447.000 kroner for projektet "Serum Neurofilament light chain as an early marker for neurodegeneration".
- Professor David Brooks, Nuklearmedicinsk afdeling og PET Centret, Aarhus Universitet tildeles 497.000 kroner for projektet "Does vascular injury herald Alzheimer's Disease?".
- Fritze Kristensen, ph.d., cand.cur., tildeles 422.000 kroner til projektet "Rehabilitering: Borgere med let Alzheimers demens - afprøvning og evaluering af en klinisk model til systematisk udredning og vurdering af rehabiliteringsmål, -potentiale og -behov".
- Kristian Steen Frederiksen, phd og speciallæge i neurologi, Nationalt Videnscenter for Demens, tildeles 248.600 kroner til projektet "Neurodegeneration as a target for exercise: effects of exercise on neurofilament light in Alzheimer´s disease".
- Le Gjerum, læge og ph.d. studerende, Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, tildeles 385.400 kroner til projektet "Rationel anvendelse af supplerende undersøgelser ved demensudredning".
- Professor Marianne Juhler, Neurokirurgisk Afdeling, Rigshospitalet, tildeles 250.000 kroner til projektet "Det G-lymfatiske system hos mennesker".
- Klinisk forskningslektor og phd Peter Høgh, Regionalt Videnscenter for Demens, Sjælland Universitetshospital, Roskilde tildeles 250.000 kroner til projektet "Monitorering af anti-demenslægemidler ved serumværdier".
- Nete Schwennesen, lektor og ph.d., Institut for Antropologi, Københavns Universitet tildeles 500.000 kroner til projektet "Imellem selvbestemmelse og omsorg - et antropologisk PhD studie af de sociale og etiske implikationer af brugen af alarm- og sensorbaserede teknologier i den kommunale demensomsorg".
