Når jeg kigger tilbage på 2024, bliver jeg fyldt med glæde over den voksende forståelse for demens, som jeg oplever på mange planer. Et af de helt store gennembrud var, at den nye sundhedsreform inkluderer demens. Reformen har afsat penge til tidligere udredning og til at udvikle en metode, der skal sikre ensartede behandling på tværs af postnumre. Vi er bestemt ikke i mål, men jeg glæder mig over, at det er lykkes os og andre gode kræfter at få politikerne til at anerkende, at demens er kroniske og dødelige sygdomme i hjernen, som kræver sundhedssystemets opmærksomhed. Vi fik også en ny Ældrelov i 2024. Loven bygger på gode værdier og principper om selvbestemmelse, faglighed og samarbejde med civilsamfund og pårørende. Værdierne og principperne bakker Alzheimerforeningen op, men Ældrelovens succes står og falder med, om den - sammen med sundhedsreformen - kommer til at give mennesker med demens en dagligdag med tydelig sammenhæng mellem indsatser og sektorer. I Alzheimerforeningen vil vi følge udviklingen tæt - og vi har store forventninger.
Demenskoret berørte os
I august rullede Demenskoret over tv-skærmene i de danske hjem. Jeg sad selv klisteret til skærmen, og jeg var ikke alene. Over 500.000 danskere fulgte hver udsendelse, og vi blev alle berørte af de stærke, personlige historier, som vi blev vidner til. De 17 kordeltagere og deres pårørende gik lige i hjertet, og mon ikke de fleste af os trillede en tåre undervejs? Jeg gjorde i hvert fald. Udover at Demenskoret er godt tv, formidler serien en helt central pointe: Mennesker med demens, kan også leve et aktivt liv med masser af livskvalitet. Korsangernes og de pårørendes livsglæde strømmede ud af dem – også selv om de lever med store udfordringer. Vi ved også, at forskning har påvist, at sang og musik kan bidrage til at forebygge og forsinke udviklingen af demens. Derfor skal vi huske at holde sangen i live - og vi skal fortsætte arbejdet med at få flere demenskor over hele landet.
Vi fastholder fokus på demens
Når jeg kigger ind i 2025, er der en ting, som springer mig særligt i øjnene: Den nationale demenshandlingsplan løber ud. Planen, der så dagens lys i 2016, har tre hovedmål:
- Nedbring ventetider
- Halver forbrug af antipsykotisk medicin
- Danmark skal være demensvenligt
Desværre er vi ikke i mål med nogen af delene, og derfor fortsætter vi arbejdet med at sikre, at politikerne indfrier deres løfter. Der er afsat penge på finansloven til at nedbringe ventetider, og Nationalt Videnscenter for Demens har fået opdraget til at finde nye veje i udredningen. Derfor har vi tiltro til, at vi kan få nedbragt ventetiderne på udredning over tid. Værre står det dog til med forbruget af antipsykotisk medicin, hvor flere plejehjem for længst har bevist, at de kan nedbringe forbruget med op til 60 procent. Men vi har endnu ikke set skyggen af plan for, hvordan Sundhedsministeriet og Ældreministeriet vil sikre, at alle landets mere end 900 plejehjem tager de samme metoder og værktøjer i brug. Ældrelovens potentielle succes kræver med mine briller en handlekraftig indsats, der fx nedbringer forbruget af antipsykotisk medicin. Og så er det jo også fortsat relevant at overveje, om Danmark er demensvenligt? På nogle måder ja, og på rigtig mange måder nej, desværre. Der er meget store forskellige på tværs af landet og inden for forskellige områder. Derfor kunne det også her være godt med nogle bindende, nationale mål. I 2025 kommer der et kommunalvalg. Her vil Alzheimerforeningen naturligvis benytte lejligheden til at sikre, at vores kommunalpolitikere får fokus på demens. For kommunerne spiller en afgørende rolle i forhold til at sikre, at Danmark bliver demensvenligt.
Det lokale og nære er guld værd
Demens bliver ofte beskrevet som de pårørendes sygdom. Det er med god grund, da demens fylder meget, når man er nær pårørende. I Alzheimerforeningen har vi derfor fokus på at udvikle tilbud til pårørende, som kan støtte dem i hverdagen. Vi har i iværksat et pilotprojekt, hvor der bliver oprettet pårørendegrupper i fem forskellige kommuner. Vores håb og forventning er, at disse pårørendegrupper bliver så efterspurgte, at hele landet på sigt kan etablere pårørendegrupper. Ude i vores 13 lokalforeninger gør alle de frivillige også et kæmpe arbejde for at skabe meningsfulde aktiviteter for mennesker med demens og deres pårørende. Det lokale og nære arbejde er uvurderligt og gør en kæmpemæssig forskel i mange menneskers liv. Det lokale arbejde er intet mindre end guld værd, og jeg er dybt taknemlig for den store lokale indsats. Den hjælp og støtte, som frivillige giver fra et menneske til et andet, er helt særlig – og intet kan erstatte den omsorgsfulde og medmenneskelige gerning.
Tak for jeres støtte
Alt vores arbejde er afhængigt af, at vi får støtte fra vores omverden. Derfor skal der lyde en stor tak til vores medlemmer, private bidragsydere, de mange frivillige, fonde, virksomheder og alle de danskere, som har støttet os i 2024. Landsindsamlingen i september satte også ny rekord - det lover godt for 2025, som vi håber bliver et godt år for os alle.
Godt nytår!
Mette Raun Fjordside
